Tarm

Oprindeligt var genforeningsmonumentet rejst ved Tarm Realskole (nu Vestjysk Gymnasium i Tarm) og blev afsløret den 14. september 1919 under overværelse af mere end 2000 tilskuere. 

Det var rektor, S. Madsen-Mygdal, der har stået bag det imponerende monument. Bronzerelieffet illustrerer moderen, der omfavner sin hjemvendte søn, medens man ser den opgående sol i baggrunden. Ved monumentets fod står en sten, der blev tilføjet ved genetableringen af monumentet ved den sidste flytning.  

Allerede ved udbruddet af 1. Verdenskrig i 1914 havde Madsen-Mygdal tænkt, at han ville rejse et mindesmærke, hvis krigen muliggjorde en genforening, for en så glædelig hændelse burde indprentes i skolens elever i fremtiden. Ved afsløringen i 1919 i Tarm var afstemningerne om Sønderjyllands tilhørsforhold endnu ikke blevet afholdt, og selve Genforeningen skulle først blive til virkelighed det følgende år. Madsen-Mygdal valgte således at fejre Genforeningen, inden den var et faktum og skabte dermed et fremtidsmærke, et monument der pegede mod en fremtidig hændelse.

Monumentet er flyttet, revet ned og igen genopført (1935, 1967, 1971, 2001). Oprindeligt var genforeningsmonumentet opført i gule sten med grønne glaserede tegl. Det nuværende monument er opført i røde sten. På billeder af det originale monument ses årstallet 1919 øverst over bronzepladen. 

Mindesmærket  er mur i røde mursten på en sokkel af beton, og monumentet er dækket af røde tegl. Anlægget er 1,1 x 2,5 m og 3,3 m højt. I muren er indfattet et bronzerelief med moderen, der omfavner sin hjemvendte søn. I baggrunden ses en opgående sol.

Betonsoklen måler 1,1 x 2,5 m. og er 0,3 m. høj. Selve muren måler 0,7 x 1,7 m. og er 3 m. høj. Stenen ved foden er af grå granit og måler 0,75 x 0,8 m. og er 0,28 m. høj.

Poul Erik Strømø fortæller om bl.a. dette genforeningsmonument i en TV-udsendelse den 20. juli 2020 i TV Vestjylland (fortællingen om dette monument kommer sent i udsendelsen).