Den senere tids debat om, hvordan det danske mindretal skal organiseres og ledes, vidner om, at foreningerne i det danske mindretal i Sydslesvig er havnet på et vildspor. Strukturdebatten begyndte for år tilbage og blev tilspidset for alvor i slutningen af 2018, hvor Dansk Skoleforening for Sydslesvigs udmeldinger om lukning af de danske skoler syd for grænsen fik utilfredsheden frem hos mange i det danske mindretal. Siden dengang har mindretallet diskuteret organisationsstruktur for fuld kraft.

Ja, der er blevet talt om tillidskrise, og Flenburger Tageblatt gik så vidt som til at skrive om ”mindretallets revolution”. Både kulturministeren, formanden for Sydslesvigudvalget og generalkonsulen i Flensborg har opfordret til, at der nu sker de nødvendige forandringer, men lige lidt har det hjulpet. Sagen om Fælleslandboforeningen, der har mistet danske tilskud og risikerer at miste tyske tilskud også efter kritik fra revisorerne, har heller ikke ligefrem virket fremmende for en løsning.  

Som formand for Grænseforeningen har jeg deltaget i Samrådets møder og fulgt debatten, og som udenforstående må man medgive, at de danske foreninger i Sydslesvig står over for en svær opgave. For hvordan indgår selvstændige foreninger med hver sin struktur og kultur under en ny, fælles ledelse, der er demokratisk valgt?

Gennem talrige samtaler i løbet af de seneste år med flere ledende personer i det danske mindretal glæder det mig at kunne konstatere, at der er en stigende erkendelse af, at en sådan fælles ledelse er en nødvendighed. Derfor er det også skuffende, at foreningerne bliver ude på vildsporet. Senest med Skoleforeningens udmelding om, at det skal være forvaltningscheferne i de enkelte medlemsforeninger, der skal undersøge mulige forandringer i den overordnede struktur.  

Undskyld, men så er det altså, at man udefra set må stille spørgsmålet: Hvad er det, der foregår?

Hvordan kan man bede direktører og generalsekretærer i mindretallets egne organisationer om at se på deres egen stol og komme med forslag til, hvor der eventuelt kan saves i den, eller om den trænger til en bedre polstring for ikke at nævne en ny placering af stolen?

Kære mindretal. Erkend nu, at I er havnet på et vildspor, og at der skal hjælp til udefra. Udefrakommende vil kunne lave den nødvendige undersøgelse af organisationsstrukturen og komme med forslag til de nødvendige forandringer, både når det gælder struktur og økonomi.

Se eksempelvis til Friluftsrådet, der er selvstændig paraplyorganisation, som samler 85 organisationer og er talerør over for myndighederne på alle organisationers vegne. Så det kan lade sig gøre.

Jens Andresen er formand i Grænseforeningen