Tosprogede byskilte er igen på dagsordenen i Sønderjylland

I 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark vil det være på sin plads at opsætte byskilte på både dansk og tysk i Haderslev Kommune som et godt signal til Tyskland og det tyske mindretal i Sønderjylland. Det mener kommunens borgmester, Hans Peter Geil (V), skriver Flensborg Avis.

”Som borgmester har man jo en fornemmelse for, hvordan stemningen er, ellers vil man jo ikke komme med et forslag”, siger Hans Peter Geil til Flensborg Avis.

Det var borgmesteren selv, der i april 2015 igangsatte en større debat om tosprogede byskilte ved at opsætte et skilt med teksten ”Haderslev/Hadersleben”. To uger senere var skiltet blevet fjernet af ukendte gerningsmænd, og borgmesteren fastslog, at han ikke havde intentioner om at sætte det op igen, ligesom der heller ikke var flertal i byrådet til at genopsætte skiltet. Siden da er debatten dukket op igen flere gange, bl.a. i 2016, hvor det blev lovligt for kommuner at opsætte byskilte på engelsk, tysk og svensk.

Denne gang er debatten opstået, efter at Europarådets Rådgivende Komité i en rapport, der behandler Danmarks håndtering af Rammekonventionen om Beskyttelse af Nationale Mindretal, har forholdt sig kritisk til, at der i de fire sønderjyske kommuner, hvor det tyske mindretal bor, fortsat ikke er opsat byskilte på dansk og tysk.

”Det er beklageligt, at 70 års fred mellem Danmark og Tyskland ikke har resulteret i en interkulturel dialog og tolerance, der tillader byskilte på både dansk og tysk i de fire sønderjyske kommuner, hvor det tyske mindretal bor”, står der i rapporten, hvori de sønderjyske kommuner opfordres til at ”træffe alle nødvendige foranstaltninger” for at skabe et mere tolerant miljø.

Det tyske mindretal, der er det eneste anerkendte nationale mindretal i Danmark, har i mange år ønsket tosprogede byskilte ved indgangen til bl.a. Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder, som en anerkendelse og synliggørelse af at der i regionen også findes tysk sprog og kultur. Ifølge Europarådets rapport er det fortsat det nazistiske Tysklands besættelse af Danmark, der varede fra den 9. april 1940 til 5. maj 1945, som udgør et ømt punkt i det sønderjyske. I Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN), der er det tyske mindretals hovedorganisation, håber man dog på, at man snart kan lægge fortiden bag sig og bevæge sig fremad. Det siger Harro Hallmann, kommunikationschef i BDN, til Jyllands-Posten.

”Vi er godt klar over, at det handler om følelser fra begge sider, men vi synes, at man 75 år efter Anden Verdenskrig burde være kommet så langt, at man er villig til at anerkende os (det tyske mindretal, red.) på en synlig måde”, siger han til Jyllands-Posten.

I de tre andre sønderjyske kommuner er der dog ingen planer om at se nærmere på tosprogede byskilte, skriver TV SYD.

”Vi har et rigtigt godt forhold til det tyske mindretal. Skiltene er alene udtryk for symbolpolitik, som vil give kraftige og ødelæggende reaktioner. Der skal gå mindst 10 år endnu, før det kan undgås”, siger Erik Lauritzen (S), borgmester i Sønderborg Kommune, til TV SYD.

Det er femte gang, at Europarådets Rådgivende Komité udgiver en rapport, der ser på Danmarks håndtering af Rammekonventionen om Beskyttelse af Nationale Mindretal. Første gang var i 2000, fem år efter at Danmark havde underskrevet rammekonventionen. Seneste rapport udkom i 2015, hvor man også opfordrede til dialog, der kunne resultere i opsætningen af tosprogede byskilte i Sønderjylland. Manglen på tosprogede byskilte var dog ikke en del af rapportens hovedopfordringer, der skulle løses her og nu, hvilket er tilfældet i 2020-udgaven.

Der findes dog allerede to tosprogede skilte i Sønderjylland. Langs den sønderjyske motorvej kan man se skiltet ”Knivsbjerg/Knivsberg”, der er det tyske mindretals samlingssted, ligesom der også er opsat skiltet ”Frøslevlejren/Frösleelager”.

Syd for grænsen er tosprogede byskilte ikke et lige så følsomt emne. Siden 2008 har der i Flensborg været skilte med teksten ”Flensburg/Flensborg”.