Derfor ligger Grænseforeningen i hovedstaden
Grænseforeningen løfter ikke kun en sønderjysk eller sydslesvigsk sag. Foreningens opgave er at samle nationen om en national sag, og derfor er foreningens sekretariat godt placeret i København. Det skriver Peter Skov-Jakobsen, formand for Grænseforeningen, i en kommentar.
Grænseforeningens sekretariat ligger i Peder Skrams Gade tæt på Kongens Nytorv i København.
Foto: Alexander Leicht Rygaard/Grænseforeningen
Af Peter Skov-Jakobsen, formand for Grænseforeningen
Der har været en debat i Flensborg Avis om, hvor Grænseforeningen bør have sit sekretariat. Flere har givet udtryk for, at de mener, det bør ligge i Sønderjylland. Først og fremmest skal der på Grænseforeningens vegne takkes for den store interesse for foreningens virke.
Grænseforeningens formål er at støtte danskheden i det dansk-tyske grænseland, særligt det danske mindretal i Sydslesvig, så uanset hvor foreningens sekretariat ligger, så er Grænseforeningen i tanke og handling tæt på grænselandet. Men Grænseforeningens støtte består især i at sprede viden og samle opbakning i hele Danmark.
Desuden samarbejder Grænseforeningen med det politiske Danmark, som befinder sig i København. Grænseforeningen blev stiftet som, en sammenslutning af i første gang 50 sønderjyske foreninger, i 1920, og sekretariatet arbejder videre fra den bygning i Peter Skrams Gade i København, tæt på Christiansborg, hvor Den Internationale Kommission havde sit kontor, inden den rejste til Sønderjylland for at gennemføre folkeafstemningerne i 1920.
Hele Danmark
Det er rigtigt, som Poul Erik Thomsen fra Tinglev skriver i et læserindlæg, at der i forvejen er flere foreninger i Sønderjylland, der som Grænseforeningen arbejder for at fremme dansk sprog og kultur. Og der gøres også et dygtigt arbejde for danskheden i sydslesvigske organisationer som Sydslesvigsk Forening, Sydslesvigsk danske Ungdomsforeninger, Dansk Skoleforening for Sydslesvig med flere.
Grænseforeningens sekretariat støtter og arbejder sammen med lokalforeninger i hele Danmark, som støtter og har interesse for det danske mindretal i Sydslesvig og det dansk-tyske grænseland. Der er stadig cirka lige så mange medlemmer af Grænseforeningen i København og Nordsjælland som i Sønderjylland, og historisk set har der været en stor opbakning til den sønderjyske sag i alle de større danske byer, hvor Grænseforeningen før i tiden solgte Dybbølmærker og samlede penge ind til Sydslesvig.
Tidligere var Grænseforeningen den rige onkel, som sørgede for at overføre penge til de danske organisationer syd for grænsen. I dag overfører den danske regering pengene direkte til de sydslesvigske organisationer, og Grænseforeningens formål er at være en folkeoplysende organisation.
Grænseforeningens særlige og unikke opgave i sammenligning med de sydslesvigske organisationer er at være den flertalsdanske organisation, der samarbejder med de sydslesvigske organisationer, og som arbejder for at formidle viden og oplysning om grænselandet og det danske mindretal syd for grænsen i Danmark.
Nationale opgaver
Det sker blandt andet gennem et samarbejde med grundskoler og ungdomsuddannelser i både Sydslesvig og Danmark om undervisningsforløb og elevudveksling. Målgruppen kan være skoler så forskellige steder som Nordsjælland, Vendsyssel, Fyn og Østjylland. Et korps af elevambassadører fra de danske gymnasier i Sydslesvig og i øvrigt også fra det tyske gymnasium i Aabenraa er med til at lære unge i hele Danmark om forholdene i grænselandet.
Grænseforeningen udgiver også magasinet Grænsen og et nyhedsbrev, hvor forhold i grænselandet er det væsentlige fokus, og begge udgivelser har læsere i hele Danmark, fordi Grænseforeningens opgave også ligger i at få resten af Danmark til at kende og forstå de dagsordener, der præger og i den seneste par hundrede år har præget udviklingen i grænselandet.
En af debattørerne, som har udvist stor interesse for Grænseforeningen og foreningens sekretariats placering, er Preben Bonnén fra Nordic Dialog, som kæder Grænseforeningens placering sammen med udflytningen af statslige arbejdspladser. Grænseforeningen er netop ikke en statslig arbejdsplads, men en privat, folkelig organisation, så Grænseforeningen hører altså ikke hjemme i en vurdering af, hvor staten vil placere sine aktiviteter og dens hensyn til at sikre arbejdspladser rundt omkring i landet.
Grænseforeningen har opgaver at løse i hele Danmark, i høj grad i Sønderjylland og også i Sydslesvigs. Men foreningens sekretariat skal ligge der, hvor sekretariatsopgaverne bedst løses fra. Og foreningens vurdering er, at foreningens opgaver er nationale, og derfor ligger sekretariatet bedst i hovedstaden.
Flere nyheder: