Det er så køhnt, det er så dejle
Digt skrevet af Karsten Thomsen i ca. 1870. Det kendes også med titlen ”Ved Forårstid”. Han kom fra Frøslev og skrev på sønderjysk dialekt, Frøslev-mål. Melodien er skrevet af Oluf Ring (1884-1946) i 1945 i forbindelse med Sprogforeningens udgivelse Tolv sønderjyske Viser af Karsten Thomsen fra Frøslev.
I digtet lovprises foråret og naturen, men i strofe 5 skifter fokus, nu er det ikke mere foråret, men sproget, der fremstilles som det smukkeste af alt.
1. Det er så køhnt, det er så dejle,
nær i den føhst forårsti'
e himmel sæ udbre'r så vi',
e sol så klar i'e vand sæ spejler
og lys og værremt1 strør
vos å e jord hernér,
ja, det er køhnt, ja det er dejle!
2. Det er så køhnt, det er så dejle,
nær i den føhst forårsti'
e bøg sin blaj udbrer så vi',
hvorunner små skovblommer frejle
står mell' e blaj og græjs
og lærre godt tefrejs2
ja, det er ...
3. Det er så køhnt, det er så dejle,
nær i den føhst forårsti'
di små syngfowl3 er kommen hi,
og flagrend i e loft så glæjle4
di synger med en lyst,
der smitter i vort bryst,
ja, det er ...
4. Det er så køhnt, det er så dejle,
nær i den føhst forårsti'
den pigh, jen frem for åll kan li',
hun sidder ved vos, og vi spejler
vos i hind øjens glans,
der rummer åll vor sans,
ja, det er ...
5. Ja, det er køhnt, det er så dejle,
nær i den føhst forårsti'
vi glæjes og beruses i
di toner, som forbi vos sejler.
Mit moersmål, din sång
hær dog den kønnest klång.
Ja, det er køhnt, ja det er dejle.
Ordforklaringer:
(1) varme
(2) lever veltilfreds
(3) sangfugle
(4) flagrende i luften så glade
Kildehenvisning:
Højskolesangbogen, 19. udgave, 2020.