Breve fra Inger Friis til Jørgen Friis om bl.a. arbejdet på gården
Ægteparret Inger og Jørgen Friis ejede en større gård, Rønkjær, i Fjelstrup ved Haderslev. Da 1. Verdenskrig brød ud i 1914, havde Jørgen Friis endnu ikke aftjent sin værnepligt, og i 1915 blev han indkaldt, da i en alder af 36 år. Frem til krigens slutning var han næsten udelukkende på Vestfronten. Inger Friis måtte drive gården videre frem til krigens slutning. Det var et stort arbejde og ansvar, Inger Friis måtte påtage sig. Det var problematisk at få karle til hjælp på gården, da de fleste unge mænd var indkaldt som soldater. Hun drev gården sammen med bestyreren Hans og med to piger til hjælp i husholdningen. De kunne også få hjælp af russiske krigsfanger. Inger Friis’ breve giver et indblik i de vilkår, som hjemmefronten måtte leve under i krigens tid.
Mens Jørgen Friis var soldat, skrev ægteparret næsten dagligt til hinanden, det blev til i alt 1.370 breve.
I brevet fra den 19. september 1916 skriver Inger om arbejdet på gården og de overvejelser, hun gør sig, hun vil bl.a. forsøge at få en russer. Russiske krigsfanger kunne placeres i landbruget, hvor de arbejdede om dagen og blev låst inde om natten.
I brevet fra den 30. september 1916 skriver hun igen om problemer med at skaffe arbejdskraft. Og nu mangler der også kød.
Tirsdag d. 19 sept. 1916
Min egen kære Jørgen!
... Det dårlige høstvejr tror jeg slet ikke, folk tager sig så nær, ikke i den grad som før. Så jamrede man anderledes, når det så besværligt ud. I går, mandag, var det et rigtig dårligt vejr med regn her, så da kunne der ikke køres ind. Men nu har de begyndt straks i middags at køre havre ind fra Kragelund, og så er det nok meningen, at de vil blive ved til sent i aften. Så de skal have melmad midt på eftermiddagen. Det var rigtig godt, at vi fik så meget ind søndag eftermiddag, som vi gjorde. Der siges ellers, at kornet giver dårligt af sig i år, negene er så lette. Høsten er ikke så god her på egnen, som det så ud til en gang. Om det så er kartoflerne, er der for lidt ved dem, og de samme er små. Det er vel også den våde sommer med så lidt sol.
Jeg var i Haderslev i går eftermiddag. Børnenes fodtøj var helt gået i stykker for os, både træsko og støvler. Jeg får træsko til dem hos Grøn i Vestergade, han har dem altid i alle størrelser, og det er gode træsko. Her i byen er de næsten ikke at få, og dem de har er dårlige. Jeg traf Jens Dinsen derude. Han har tre ugers orlov, og nu prøver han på at få 8 dage til, så de måske kunne få tærsket. Jeg skulle hilse dig fra ham. Hans Jacob Krog er på vej til Frankrig nu, men de vidste jo ikke bestemt hvorhen. Men i denne tid går de vist det samme sted hen alle. O, hvor er det godt, at du kom derfra dengang... Jeg var ude på kredshuset og spørge efter, om vi kunne få en russer til vinter, for Jacob blir ikke længere end til 1. okt. Jeg spurgte Thaysen ad en dag, men da vidste han slet ingen besked, og så syntes jeg, det var bedst at gå derud selv. Men bestemt fik jeg det ikke at vide, om vi kan få en til vinter. Jeg ved ikke, hvad vi skal med en røgter ellers. Sidste år gik det nu så meget godt med Daniel. Det er nok ikke let at komme til at fæste en her fra egnen til at passe kreaturerne. De er da så højt oppe i løn. Nå, jeg skulle da ellers ikke bebyrde dig med alt dette, for du kan ikke hjælpe mig alligevel; men det trykker mig lidt. Man er ikke vant til at have med sådant at gøre, og nu har alle folk så travlt, så jeg ser slet ikke til hverken Jens eller nogen, som jeg kan tale med det om...
Lørdag d. 30 sept. 16
Nu er der ro i lejren. Børnene sover, og folkene er også i seng. Og så vil jeg se at få skrevet til dig. Det brev jeg skrev i går, var vist et rigtig kedeligt og dårligt et, med ingen indhold i. Jeg var virkelig helt ”skidt tilpas” ved tanken om den feldwebel1, som vi nu igen skulle have i kvarter. Han er såmænd ellers så flink, som han kan være. Jeg har ikke talt meget med ham. Men lidt bøvl er der ved det. Han hedder Düre, og er fra Baden-Baden. I eftermiddag har jeg være cyklende på Christiansfeld for at få lidt kød og flere andre ting, som jeg manglede, en vandkaraffel og en pletmenage2 og en lille terrin. Vi sørger jo for at have det så praktisk som vi kan. Ellers tager det os for lang tid med opvartningen. Jeg fik da også lidt kød hos slagteren. Fra i morgen af får vi kun 6 pd. ad gangen, men når vi endda kan få det i hver uge, så er det jo endda godt. Det bruger vi jo heller ikke da... I går aftes fæstede jeg en andenkarl for 800 M for et år. Det kan være, det er for meget; men han ville nu ikke for mindre, og jeg var ked af alt det bøvl. Når jeg blev vågen om natten, begyndte jeg med at spekulere på, hvordan vi da skulle få det ordnet til vinter med karlene, og så gik tankerne altimens til dig, og hvordan det skulle gå dig. Og så så det hele så sort og vidtløftig ud, så jeg kunne ikke falde i søvn igen.
Nu tog jeg det så lige over tvært og fik den karl fæstet, så er det da til en side. Vi vil ingen russer have så, Isak skal passe køerne, og den nye karl er lejet sådan, at han også skal hjælpe i kostalden ved det, som Isak ikke selv kan overkomme. Karlen hedder Theodor Holm, det er hjulerens3 søn fra Stubbom. - I dag har Jens Have igen været på session, han blev ”k for infanteri”. Så han ventede snart at få ordre igen. Jeg talte med ham, da han kom fra Haderslev, da kom jeg lige fra Feld. Og den 7. okt. skal Hans Krog og Rilve på Frej o.a. til session. Men Fedder har da ikke hørt noget endnu ...
Ordforklaringer:
(1) første underofficer
(2) bordopsats med beholdere til fx salt, eddike, olie m.m. samlet på en bakke.
(3) hjulmager
Hjuler - hjulmager
Kildehenvisning:
Mellem Fjelstrup og fronten. Inger og Jørgen Friis – breve 1915-18. Udgivet ved Annette Østergaard Schultz. Skrifter udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland, Nr. 75. Aabenraa 1996, s. 75; 77-78. .