Oktobernoten af 19. oktober 1946

Memorandum fra Udenrigsministeriet til den britiske Gesandt i København. 

19. Oktober 1946. 

OVERSÆTTELSE 

MEMORANDUM 

1. Den kgl. danske Regering har med Taknemmelighed bemærket de Ændringer, som er foretaget i Statutterne for Den Sydslesvigske Forening, og hvis Indhold er meddelt i det Memorandum af 9. Sep­tember, som den britiske Chargé d' Affaires i København har overrakt den danske Udenrigsminister. 

2. Den danske Regering, hvis levende Ønske det er at staa i et frit og tillidsfuldt Samarbejde med den britiske Regering, har fuld Forstaaelse af Vanskelighederne ved Løsningen af de Opgaver, der paahviler denne i det besatte Tyskland. 

Det er en Selvfølge, at den danske Regering ikke har kunnet tænke sig at medvirke til noget Forhold fra Den Sydslesvigske Forenings Side, der kunde betegnes som Lydighedsbrud overfor den britiske Militærregering. Naar Foreningen ikke fremlagde sine Statutter før Udløbet af den fastsatte Frist, som Regionalkommissæren paa dansk Begæring havde forlænget til 30. Juli, var det en naturlig Følge af, at Statutternes Indhold i Udenrigsministeriets Memorandum af 24. Juli var taget op til Forhandling mellem den danske og den britiske Regering. Den danske Regering mener derfor, at der ikke kan tales om Lydighedsbrud fra Foreningens Side. Ifølge de foreliggende Meddelelser tog Foreningen straks Dagen efter, at Regionalkommissæren den 9. September i Kiel havde givet dens Repræsentanter Meddelelse om den af de britiske Myndigheder foreskrevne ny Affattelse, Skridt til i Overensstemmelse med tysk Lov at indregistrere Statutterne i Flensborg. Den Sydslesvigske Forening, der ligesom de britiske Myndigheder er interesseret i, at nazistiske Elementer holdes ude, har meddelt, at den vil tage ethvert Skridt for at søge at hindre, at saadanne uønskede Elementer indmeldes i Foreningen, og straks ekskludere dem, hvis de trods Kontrollen skulde være blevet optaget. 

3. Det er en Misforstaaelse, naar det i det britiske Memorandum anføres, at den danske Regering har udnævnt en Embedsmand fra det danske Indenrigsministerium til Generalsekretær for Den Syd­ slesvigske Forening. Foreningens Generalsekretær var ganske vist Sekretær i det danske Indenrigsministerium, men traadte efter eget Ønske udenfor Nummer, inden han fik Tilknytning til Foreningen. Han er privat engageret af denne uden Mellemkomst eller Tilskyndelse fra den danske Regerings Side. Han er derfor kun ansvarlig overfor Den Sydslesvigske Forening og staar ikke i noget Afhængighedsforhold til Regeringen. 

4. I sit Memorandum af 9. September erklærer den britiske Regering sig rede til at overveje ethvert Forslag gaaende ud paa enten a) en Befolkningsudveksling eller b) en Folkeafstemning efterfulgt af en Grænseregulering eller c) en Grænseregulering uden Folkeafstemning. 

Den danske Regering har ikke givet den britiske Regering Grund til at fremsætte disse tre Muligheder. Naar den britiske Regering antager, ”at det er den danske Regerings Ønske, at den danske Del af den tyske Befolkning i Sydslesvig nu indlemmes i Danmark”, ønsker den danske Regering at gøre opmærksom paa, at denne Slutning er uberettiget, og at hverken Regeringen eller noget Medlem af denne eller nogen anden ledende dansk Personlighed har udtalt noget saadant Ønske. 

5. Grundlaget for den danske Regerings Politik i denne Sag er den af Folketinget den 9. Juli 1946 vedtagne Beslutning, hvis Indhold vil være den britiske Regering bekendt. Denne Beslutning tilsiger Regeringen Støtte til en Politik, som paa Selvbestemmelsesrettens Grund har til Formaal: 

1) at sikre den dansksindede Del af Sydslesvigs Befolkning, der er i stigende Vækst, almindelige borgerlige og demokratiske Rettigheder, derunder Adgang til fri kulturel og politisk Livsudfoldelse paa lige Fod med den øvrige i Landsdelen hjemmehørende Befolkning, saaledes at den fredelige nationale Kappestrid mellem Dansk og Tysk kan finde Sted under lige og betryggende Vilkaar, 

2) at søge Flygtningene fjernet fra Sydslesvig ved fortsat at henlede de paagældende allierede Magters Opmærksomhed paa de Farer, som Anbringelsen af store Mængder hjemstavnsfremmede Flygtninge i Sydslesvig medfører dels for det danske Befolkningselements fremtidige Bestaaen, dels for en fri og fredelig Udvikling i dette Grænseomraade og derigennem ogsaa for den danske Grænses nationale Sikkerhed, og 

3) i Tilslutning til allerede stedfundne Henvendelser til allierede Magter at opnaa Adgang for Danmark til under kommende internationale Forhandlinger at varetage de nationale danske Interesser, som er knyttet til den fremtidige Ordning af Forholdene i Sydslesvig. 

6. Den danske Regering paaskønner den britiske Regerings Imødekommenhed paa forskellige vigtige Punkter med Hensyn til Vilkaarene for dansk kulturelt og andet Arbejde i Sydslesvig. 

Den danske Regering betragter den danske Befolkningsdels politiske og kulturelle Rettigheder som Menneskerettigheder, der ikke kan afvises af noget demokratisk Styre, og paa Grund af Sagens Betydning for Danmark haaber den, at den vedblivende frit kan forhandle med den britiske Regering om alle Spørgsmaal, der vedrører den dansksindede Befolkning i Sydslesvig. 

Den danske Regering ønsker, at den danske Befolkningsdels Rettigheder i Overensstemmelse med Folketingets Beslutning af 9. Juli sikres ved den fremtidige Ordning af Tysklands Forhold, og den er rede til at optage Forhandling om Bestemmelser, der kan tjene dertil. 

7. Det fremgaar af Folketingets Beslutning, at den danske Regering og Rigsdag staar paa den nationale Selvbestemmelsesrets Grund ogsaa med Hensyn til Sydslesvig. 

Slesvig hørte i Aarhundreder til Danmark, som blev tvunget til at afstaa hele Landsdelen efter Krigen i 1864, da Danmark maatte forsvare sig mod Preussen og Østrig. Slesvig var derefter under preussisk Styre med deraf følgende Undertrykkelse og Forfølgelse af dansk Sprog og Sindelag. Folkeafstemningen i 1920 viste dansk Flertal i Nordslesvig, som derefter blev genforenet med Danmark. I den Del af Sydslesvig, hvor der holdtes Folkeafstemning i 1920, stemte Flertallet for Tyskland, og Sydslesvig forblev under tysk Herredømme. 

Efter det tyske Sammenbrud i 1945 har der i Sydslesvig været en voksende Gæring og national Uro. Ønsket om at komme bort fra tysk Styre og Ønsket om at opnaa Tilknytning til Danmark har, som det ogsaa fremgaar af de i September og Oktober 1946 afholdte Valg, i den seneste Tid fundet betydelig Udbredelse og Tilslutning. Stillingen er imidlertid endnu ikke afklaret, og om det Sindelagsskifte, der har fundet Sted hos mange Sydslesvigere, er af varig Karakter, kan kun Tiden vise. 

Under disse Omstændigheder agter den danske Regering ikke at stille Forslag om nogen Ændring i Sydslesvigs statslige Tilhørsforhold. 

Det maa bero paa den sydslesvigske Befolkning selv, hvorvidt den ønsker at rejse Spørgsmaal om Adgang til at udøve sin naturlige Selvbestemmelsesret. 

8. I Fortsættelse af de Henstillinger, der tidligere er sket til den britiske Regering angaaende en administrativ Deling af Sydslesvig og Holsten, ønsker den danske Regering at fremhæve, at i et administrativt forenet Slesvig-Holsten vil Sydslesvig som den mindre Part komme i en svag Stilling over for det større Holsten. Kun i et Sydslesvig, der udgør en selvstændig administrativ Enhed uden ty­ ske Organer fælles for Holsten og Sydslesvig og uden Underordnelsesforhold til tyske Myndigheder i Holsten vil de Dansksindede have Udsigt til at gøre sig gældende i den politiske Repræsentation og derigennem selv kunne betrygge deres Tilværelse. Den danske Regering henviser i saa Henseende til sine Memoranda af 15. December 1945 og 21. Januar 1946 og til de mundtlige Forestillinger, der er gjort saavel over for den britiske Gesandt i København som gennem den danske Gesandt i London over for det britiske Udenrigsministerium. 

9. Den danske Regering har tidligere gjort den britiske Regering opmærksom paa de skæbnesvangre Følger, som en varig Bosættelse af de talrige Flygtninge i Sydslesvig maa ventes at faa baade for den dansksindede Befolkning der og for den danske Grænses fremtidige Sikkerhed. Slesvig er et Omraade, hvor der i Aarhundreder har været ført og stadig føres en national Kappestrid mellem dansk og tysk Kultur. Sydslesvig, der tidligere var en Del af Danmark, kan derfor ikke i denne Forbindelse sidestilles med andre Dele af Tyskland. 

Man tillader sig navnlig at henvise til Grev Reventlows Noter af 27. December 1945 og 12. April 1946, til de Samtaler, Udenrigsministeren og den kgl. Gesandt i London har haft med højtstaaende Embedsmænd i det britiske Udenrigsministerium, og til en af betydende Personligheder repræsenterende alle Samfundslag i Danmark underskrevet Adresse, der blev tilsendt det britiske Udenrigsministerium med en Note af 29. Juli 1946 fra den danske Chargé d' Affaires i London. 

Flygtningeophobningen har i og for sig ikke fremkaldt Ængstelse for en øjeblikkelig militær Fare. Hvad den danske Regering især frygter, er, at den store Forøgelse af Grænseegnenes Befolkning med tyske Elementer i Løbet af en Aarrække vil afgive en gunstig Jordbund for tysk ekspansionistisk Propaganda og Politik. Et overbefolket Sydslesvig kan ikke undgaa at fremkalde et uønskeligt og farligt Spændingsforhold ved Grænsen. Det er en afgørende dansk Interesse at søge en saadan Udvikling undgaaet. Danmarks fremtidige Sikkerhed vil i væsentlig Grad afhænge af, at Flygtningepresset i Grænseegnene ophører. 

Anbringelsen i Sydslesvig af Flygtninge i hundredtusindvis har fordoblet Landsdelens Befolkning. Der findes nu saavidt vides et forholdsvis større Antal Flygtninge i Sydslesvig end i nogen anden Del af den britiske Zone. 

Under Henvisning til det foran anførte maa den danske Regering fastholde sit Ønske om en Løsning af Flygtningeproblemet i Sydslesvig. Hvis en gradvis Fjernelse af Flygtningene i Sydslesvig snart kunde paabegyndes, vilde dette efterhaanden formindske den fremtidige Trusel mod Grænsen og af den danske Regering blive paaskønnet som en venskabelig Handling. 

IO. Den kgl. danske Regering er taknemmelig for den britiske Regerings Tilsagn om at ville overveje Forslag fra den og tage dem op til Drøftelse med Regeringerne for de tre andre Kontrolmagter i Tyskland, om hvilke det er den danske Regering bekendt, at de ligesom den britiske Regering nærer Interesse for Forholdene i Sydslesvig og indtager en forstaaende Holdning overfor Danmarks Ønsker. 

I denne Sammenhæng ønsker den kgl. danske Regering at minde om den Betydning, det vil have for Danmark som Nabostat til Tyskland at faa Lejlighed til under de internationale Forhandlinger, der bliver bestemmende for Ordningen af Tysklands Forhold, at varetage de nationale danske Interesser, der er knyttet til den fremtidige Ordning af Forholdene i Sydslesvig. 

København, den 19. Oktober 1946 

Kildehenvisning:

Udenrigsministeriet Aktstykker vedrørende det sydslesvigske Spørgsmaal I (9. Maj 1945 – 19. Oktober 1946, København 1947, s. 383-388.