Brev fra Maria til hendes mand Jens Rasmussen om breve og pakker
Maria skrev næsten daglig breve til sit mand Jens Rasmussen, der var indkaldt under 1. Verdenskrig. Imens måtte hun passe deres store gård.
For en generel introduktion til brevvekslingen se her.
I det følgende brev får man et klart indtryk af brevenes betydning – både for soldaterne ved fronten og for familien hjemme. Kom der ikke brev fra fronten, kunne familien frygte, at deres mand eller søn var faldet.
Maria sendte mange pakker afsted til Jens. Hendes situation var, at hun kunne sende mange fødevarer til Jens og havde råd til at købe diverse delikatesser.
Kabdrup d. 10. juni.
Min kære elskede mand!
Mange tak for dit kære brev i går. Du skriver, at du godt kan forstå, at det er lidt strengt at forlange, at jeg skal skrive hver dag. Nej kære, tænk dog ikke på det, jeg vil gerne skrive, og jeg ved, hvor mit humør daler, når posten ingen ting har til os. Dalgaard1 bilder sig ind, at han kan se det på mig, når han kommer ind og spiser, det er nu noget sludder. Men du kan tro, at jeg blir glad hver gang jeg hører, at du har det godt kære Jens. Og om krigen aldrig varer så længe, skal jeg nok holde ud med at skrive hver dag. Jeg har i den sidste tid haft lidt travlt. Men nu bliver det bedre. Nu er Anna2 også bedre kendt. Det var altid således, at når jeg gik ind og satte mig at skrive, så blev det ingenting til med dem, jeg kunne nok høre på Anna, at der var lidt i vejen hjemme. Nu har hun fortalt mig, at hendes forældre lever skilte. Stakkels pige, det kan hun jo ikke gøre for, og hun er rigtig flink. I går var Hans Jørgen3 og jeg i Haderslev og forrette nogle ærinder. Degnekonen var kørende med os. Det blev til regn hen på eftermiddagen. Det havde også regnet om formiddagen, i dag er vejret godt endnu, så længe det varer. Nu var K. Bonnichsen med en følhoppe, han fik en cigar. Hans Jørgen sendte dig en pakke med lagkage fra Haderslev, jeg havde smør og rullepølse med kære Jens. Jeg ville have købt en dåse hummer til dig, men den var ikke at få. Erichsen havde ikke andet syntes end anchovis4 og marmelade og Schnittbønner i dåser. Jeg sendte dig to pund honning derfra. Det er jo blandet med sukker, men der siges, at det er godt. Ja kære Jens, dit brev ligger her hos mig, du skriver, at de stakkels mennesker som ligger for Verdun er rigtignok værd at beklage, ja det må du nok sige. Jeg synes næsten ikke, jeg kan tåle at læse mere derom, det er dog frygteligt. Hvor længe mon de dog vil ofre menneskeliv der. Det er dog for galt. I går købte jeg hos Schaumann til 12 lagner til folkesenge det kostede 90 M., det er dyrt ikke sandt, men skulle vi få indkvartering, så kunne jeg ellers næsten blive forlegen. Tænk fru Schaumann sagde til mig, om vi bagte selv, om hun da ikke engang imellem kunne få et brød. Havde jeg bare vist det, kunne jeg så godt have taget et med, de havde i de sidste tre uger kun haft tre pund kød, foruden den hvad hun sendte til hendes mand, han ligger i Hamburg. Hun var meget nedbøjet, kunne jeg se. Hun sagde, hun var ikke rask, der er ... en lille verdensborger i vente
... Vær nu kærligt hilset fra din Maria.
Ordforklaringer:
(1) forvalteren
(2) tjenestepige
(3) en af sønnerne
(4) ansjoser
Kildehenvisning:
Marias breve – brevsamling fra 1. Verdenskrig af Maria Rasmussen. Udgivet af Historisk Arkiv for Haderslev Kommune 2013, s. 89.