Brev fra Maria til hendes mand Jens Rasmussen om børnene og dagliglivet og om at sende pakker
Maria skrev næsten daglig breve til sit mand Jens Rasmussen, der var indkaldt under 1. Verdenskrig. Imens måtte hun passe deres store gård.
For en generel introduktion til brevvekslingen se her.
I dette brev fra den 16. februar 1916 fortæller hun lidt om børnene og hendes flid med at sy tøj. Man mærker i brevet også hendes bekymringer for Jens: får han nu nok at spise? Og skulle hun ikke sende ham strømper?
Onsdag d. 16.2. 1916
Min kære elskede mand!
Nu er din far og Anna1 kørt kære Jens, det er et grimme vejr. Det stormer og somme tider regner det. Sidste søndag var Rasmus og Hans Jørgen til børnegudstjeneste, de kom så fornøjede hjem, det ville de med til hver gang, sagde de. Præsten havde fortalt om en dreng fra London, Rasmus havde svaret mange, Hans Jørgen to gange. Det er da en god fornøjelse, jeg var glad over, at de gerne ville hen. For tvinge dem hen duer ikke. Rasmus sagde, at de fik mere religion i skolen. Dr. Stohl ville have de skulle have mer. Forleden aften sagde han, at han kunne sådan et kønt vers, det ville han bede, men det var jo tysk. Det var et vers af, ”nu hviler mark og enge”2. At Hans Jørgen ikke nogensinde sover uden aftenbøn, det er jeg sikker på, ja og Theodor med den lille fyr. Har de så lidt drengestreger for sommetider, det har vist ingen nød. Gud hjælper os nok kære Jens, og jeg tror, at du nok bliver tilfreds med dem, når du kommer hjem. Det er godt kæreste Jens, at du har et par flinke kammerater, det er sindelaget, det kommer an på. Det er helt rart, synes jeg, når du skal ud at køre med doktoren. Især når vejret er ordentligt. Nu skal du høre, hvor meget vi har syet. 7 skjorter til Theo, 6 til Rasmus, 3 natkjoler til mig, 5 sommerbluser til drengene (deraf skal Hanna Clausen låne en). Nu mangler jeg to sæt sommertøj til Theo og Ejnar, 4 forklæder til de små drenge. I dag har vi vasket og i morgen også. Jeg har haft lidt uheld i dag. Jeg faldt og slog mig, men jeg tænker dog, det driver over af sig selv, men det bliver længere jo mere øm over hofterne, jeg kan næsten ikke tåle tøjet. Så skal vi have gjort pænt rent. Du skriver kære Jens, at du synes ikke, du er i humør til at skrive til os, du er ked af det hele. Ja, kære Jens, vi herhjemme klager jo så tit, men det er meget værre for eder, og jeg kan forstå, at der sommetider kommer tider, da eders mod det synker dybt ned, og vi kan ikke hjælpe eder, men beder for eder det kan og gør vi kære, kære Jens … Jeg har sendt dig en pakke med bøf i dag. Jeg kan ikke lade være med at sende dig noget stadig væk, får du for meget, så får du give lidt hen, jeg synes ingen ro jeg har, når du tror, du ikke har noget. Jeg synes altid, det er da det mindste, jeg kan gøre for dig. Jeg sendte en pakke til Jørgen, P. Bramsen, broder Jørgen (i Hamborg har de næsten hverken brød eller smør) og en til Martin Jørgensen. Nu ikke mere i aften, du kære, Gud hjælpe dig over dine tunge timer og sende dig sund og rask hjem til os igen. Nu er stormen blevet til en hel orkan. Vor sad den tand, du fik slået ud, kære Jens? Skal jeg ikke sende dig nogle strømper. Tusinde kærlige hilsner din egen Maria.
Ordforklaringer:
(1): Familiens tjenestepige
(2) Salmen "Nu hviler mark og enge" skrevet af den tyske præst og salmedigter Paul Gerhardt i 1647.
Kildehenvisning:
Marias breve – brevsamling fra 1. Verdenskrig af Maria Rasmussen. Udgivet af Historisk Arkiv for Haderslev Kommune 2013, s. 40-41.