Se alle arrangementer

Foredrag

Foredrag

Den senere biskop i København deltog i første verdenskrig (1914-18). Her sloges bl.a. Tyskland, Bulgarien og det daværende Østrig-Ungarn mod flere lande - som England, Frankrig, Serbien og Rusland.

Fra skyttegrav til bispestol

Den senere biskop i København deltog i første verdenskrig (1914-18). Her sloges bl.a. Tyskland, Bulgarien og det daværende Østrig-Ungarn mod flere lande - som England, Frankrig, Serbien og Rusland.

Foredrag ”Fra skyttegrav til bispestol”

Cand.mag. Carl Fuglsang-Damgaard fortæller – med udgangspunkt i biskoppens selvbiografi - om sin farfar, Københavns tidligere biskop Hans Fuglsang-Damgaards begivenhedsrige liv og indsats under verdenskrigene. 

Da Hans Fuglsang-Damgaard blev født i 1890 på en gård i det dengang tyske Nordslesvig, var det på ingen måde givet, at han senere skulle blive biskop over Københavns Stift. 

Vejen dertil for den unge sønderjyde gik blandt andet gennem lærergerning i Gråsten, 1. verdenskrigs rædsler i Vestfrontens skyttegrave og krigsfangenskab i den franske lejr Aurillac.

Efter krigen og Genforeningen i 1920 tog Hans Fuglsang-Damgaard teologisk embedseksamen, der hovedsageligt udmøntede sig i yderligere videnskabeligt arbejde, og var fra 1935 til 1960 biskop over Københavns Stift. Her blev han en vægtig stemme imod nazisme og antisemitisme, og han underskrev blandt andet hyrdebrevet imod forfølgelsen af jøder i oktober 1943, der blev læst op i landets kirker.

Alle er velkommen.