Se alle arrangementer

Wiera Malama Jensen ”Mama Doc”: Krigslæge på mission

Det er præcist 10 år siden vi sidst havde Wiera på besøg hos os. Og nu glæder vi os meget til at høre hende igen!

Wiera Malama Jensen ”Mama Doc”

Wiera Malama Jensen

Wiera Malama Jensen

Wiera er en af Danmarks mest erfarne krigslæger og har oplevet flere krige end mange soldater. 

Hendes usædvanlige karriere som militærlæge har hun berettet om i bogen ”Krigslæge på mission”  - og det er den, hun tager udgangspunkt i aften. 

Som læge er hendes syn på krigen et ganske andet end det, man kender fra traditionelle soldaterbøger. For Wiera er en "doc", der egentlig slet ikke bryder sig om våben.

Hun er vokset op i en russisk-jødisk familie i det kommunistiske Polen. Hun drømte tidligt om at blive læge, men fik samtidig mareridt, der har forfulgt hende gennem hele livet. Netop den baggrund har været drivkraft for, at Wiera ikke har villet nøjes med at være læge for soldaterne, selv om læger i Forsvaret først og fremmest arbejder her. Derfor var Wiera også praktiserende læge i Frederikshavn .

I hendes tid som krigslæge har hun ofte udskiftet privatadressen med mere ydmyge lokaliteter i krigslejre rundt om i verdens brændpunkter. Hun fortæller både om sit civile og professionelle liv - som er en beretning direkte fra fronten i eks-Jugoslavien, Irak og Afghanistan.

For Wiera Malamá Lorentzen er det ikke bare trist at måtte være tilskuer til de humanitære katastrofer i krigsområderne. Hun ser det som en konflikt med lægeløftet at måtte afstå fra at hjælpe de civile. Derfor går hun heller ikke af vejen for at være kritisk over for "systemet",  når manglende vilje eller inkompetence har bragt andres liv og sikkerhed i fare. Og det selvom hun på det sidste også har været igennem svære tider.

Hun er en person ikke blot , men også med en mission! Kom og hør en spændende person fortælle.