Ti år med kontroversiel kontrol

af Poul Struve Nielsen 

Den 4. januar har der været grænsekontrol mellem Danmark og Tyskland i ti år. I denne omgang. De fleste – i hvert fald dem fra Jylland, som er gamle nok, husker vel en eller anden episode, hvor en rejsekammerat har været fristet af de meget lavere og priser på tobak og alkohol syd for grænsen, der så er blevet krydset med frygt og bæven for at blive taget, eller rejseselskabet har måske ligefrem oplevet et bump på vejen i form af et ufrivilligt ophold i Kruså med afgifter og en bøde til følge.

Ved Danmarks genforening med Sønderjylland i 1920 blev kontrollen med grænsen i Jylland flyttet fra Kongeåen til den nuværende grænse. Kontrollen blev fastholdt indtil Danmark 25. marts 2001 indtrådte i Schengen-samarbejdet. 

Schengen-samarbejdet er et samarbejde mellem 26 lande (herunder 22 EU-lande) med det formål at skabe et fælles område uden indre grænser. Der udføres derfor som udgangspunkt ikke grænsekontrol ved passage mellem Schengen-landene. 

Danmark har siden 4. januar 2016 gennemført midlertidig grænsekontrol på den indre lande- og søgrænse mod Tyskland med henvisning til den alvorlige terrortrussel mod Danmark i lyset af migrantsituationen. 

Den midlertidige grænsekontrol foretages af politiet som stikprøvevise kontroller ved grænseovergangene mod Tyskland, hvorved politiet udtager personer til kontrol af, om de pågældende lovligt kan indrejse i Danmark. Det kan man alt sammen læse om på politiets hjemmeside.

Nødvendig eller symbolsk

Da Grænseforeningen i 2024 lancerede et sæt samtalekort til brug i undervisningen i de ældste klasser i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, bragte Grænseforeningens magasin, Grænsen, en reportage fra et gymnasium i hovedstaden, hvor kortene blev brugt i undervisningen. Det kom der en god samtale ud af blandt eleverne, og de fik virkelig øget deres viden om emnet, for mange af dem anede ikke, at der var nogen grænsekontrol.

Efter at de havde lært, hvad grænsekontrollen rent faktisk går ud på, opstod så diskussionen om, hvorvidt grænsekontrollen nytter noget, eller om det er symbolpolitik, hvor man spilder en masse penge på ventetid og en politiindsats, der ikke er til gavn for noget.

Der er selvfølgelig, også blandt unge mennesker, en helt anden bevidsthed om grænsekontrollen blandt dem, der bor tæt på grænsen og måske krydser den ofte i forbindelse med deres arbejde. 

Grænsekontrollen blev indført på baggrund af krigen i Syrien, som i 2015 udløste en flygtningestrøm, og det så voldsomt ud i mediebilledet, at de syriske flygtninge efter ankomsten til Danmark vandrede afsted på motorvejen mod Sverige. Siden er den blevet forlænget med forskellige begrundelser, blandt andet corona. 

Den midlertidige grænsekontrol blev senest forlænget i oktober 2025. Forlængelsen blev begrundelet med, at kontrollen er et brugbart redskab i den samlede grænseindsats. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) sagde, at det er ”for at sikre, at politiet også har det værktøj i kampen mod terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet".

Politisk uenighed

Grænsekontrollen har altid været stærkt omdiskuteret. Forskere har både peget på, at kontrollen er i strid med EU’s regler, og på, at pengene, som kontrollen koster, ville give bedre resultater, hvis de anvendtes anderledes.

Også centrale ministre i Lars Løkke Rasmussens Venstreregering, der indførte grænsekontrollen i 2016, er uenige om grænsekontrollen.

Ifølge den daværende justitsminister, Søren Pind (V), var Rigspolitiet imod, men symbolikken vejede tungest, da grænsekontrollen blev indført i 2016.

”Politiet var imod det og sagde, at de kunne yde en bedre indsats på anden vis. Det var en helt utvetydig besked. Men de gør jo, hvad man siger, og regeringsbeslutningen blev altså, at det skulle man iværksætte.« sagde Søren Pind i et interview med dagbladet Information i februar 2023.

Hans daværende ministerkollega, integrationsminister Inger Støjberg (dengang V, nu Danmarksdemokraterne) måtte flere gange forklare Danmarks sag i EU, fordi både Europakommissionen og Europa-Parlamentet var alt andet end tilfredse med, at Danmark havde indført kontrol ved grænsen.

Ifølge et interview med Berlingske Tidende i anledning af kontrollens ti års dag, vil Inger Støjberg have et endeligt opgør med det, hun kalder ’en naiv utopi om et grænseløst kontinent.’

”Det er jo ærligt talt skørt, sådan som det foregår nu. Derfor mener jeg, at man bør reformere Schengen-reglerne, så landene selv kan bestemme, om de vil have grænsekontrol eller ej,” siger hun til Berlingske Tidende.

Alvor for mindretallene

I Sønderjylland og Sydslesvig er der selvfølgelig også forskellige holdninger til grænsekontrollen, men den er alvorlig for mindretallene på begge sider af den dansk-tyske grænse. 

Under corona var grænsen lukket på en hård måde. Her blev mindretallene virkelig adskilt fra deres moderlande. Familier blev adskilt, så folk fra det danske mindretal i Sydslesvig ikke kunne besøge deres moderland og deres familie i Danmark – og omvendt. Det samme gjaldt for der tyske mindretal i Sønderjylland.

Det tyske mindretals ungdomsorganisation, Junge Spitzen, lavede en nøgenkalender i protest. Unge medlemmer af mindretallet lod sig fotografere afklædte, mens deres intime kropsdele var dækket af skilte med protester mod grænsekontrollen.

Også fra det danske mindretal i Sydslesvig har der været kritik af grænsekontrollen.

Et aspekt, mange andre nok overser, er de mange grænsependleres betydning i hverdagen. Det vil formentligt skabe en reel krise i sundhedssektoren i Region Syddanmark, hvis den arbejdskraft, der bor syd for grænsen ikke kunne komme frem til jobbet.

At det fungerer trods grænsekontrollen, siger så også noget om, at den ikke er så hård igen – for tiden.

”Det har en alvorlig side, at der er grænse. Et eller andet sted hænger der en trussel over livet i grænselandet om, at grænsen kan lukke, som den gjorde under coronapandemien”, sagde forfatter og kulturredaktør ved Flensborg Avis, Hans Christian Davidsen sidste år til Grænseforeningens magasin, Grænsen, i anledning af, at han har fået udgivet bogen ’Lige på grænsen’, som handler om grænsen mellem Danmark og Tyskland. 

Fra 4. januar 2016 til 5. december 2025 har Syd- og Sønderjyllands Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tilsammen ifølge Danmarks Radio rejst mindst 23.775 sigtelser, der kan relateres til den midlertidige grænsekontrol mod Tyskland. Og per 30. juni i år har Syd- og Sønderjyllands politi beslaglagt 2.491 våben.

Eksperterne fastholder imidlertid deres kritik af grænsekontrollen.

”Det gode spørgsmål er, ville man finde noget mere, hvis man stoppede en masse mennesker et andet sted, eller hvis man lavede en anden type indsatser, og der er svaret med al sandsynlighed, at ja, det ville man,” siger Adam Diderichsen, politiforsker ved Forsvarsakademiet til DR Nyheder.

Tysk kritisk af Danmark

Fra tysk side er man vendt på en tallerken i forhold til spørgsmålet om grænsekontrol.

Slesvig-Holstens ministerpræsident, Daniel Günther (CDU) sagde således i 2021 til der Nordschleswiger, som er det tyske mindretals avis i Danmark:

”Grænser inden for Europa bør på et tidspunkt høre fortiden til, for det er jo hele ideen med Den Europæiske Union. Og jo færre regler der er, desto bedre. Det er vores grundlæggende opfattelse, og det ved den danske regering også godt.” 

Da den daværende tyske udenrigsminister Annalena Baerbock (Grüne) i august 2022 sammen med den daværende danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) havde underskrevet en fælles tysk-dansk aktionsplan for samarbejde om klima, energi, sikkerhed og en række andre væsentlige områder, kritiserede hun den danske grænsekontrol på den efterfølgende pressekonference.

”Grænsekontrollen er et tema, vi må tale om. Der er tusinder af mennesker i grænselandet, som pendler over grænsen, og mange, som gerne vil kunne rejse over grænsen spontant. Grænsekontrollen gør det sværere. Vi må se at finde en fornuftig løsning på problemet,” sagde hun.

Danmark blev altså udsat for kritik af grænsekontrollen fra tyske politikere fra både det borgerlige, nuværende regeringsparti, CDU, og fra regeringen med deltagelse af socialdemokraterne og De Grønne.

Nye tyske tider

Allerede året efter, at den tyske udenrigsminister havde kritiseret Danmark i København, indførte hendes egen regering under ledelse af socialdemokraten Olaf Scholz selv grænsekontrol til alle nabolande, herunder også Danmark. Grænsekontrollen begyndte mandag den 16. september 2024 og skulle løbe seks måneder frem. 

Det skete for at beskytte landet mod islamistisk terror og grænseoverskridende kriminalitet, oplyste det tyske indenrigsministerium i en pressemeddelelse.

”Vi styrker vores interne sikkerhed gennem konkret handling og fortsætter vores hårde kurs overfor irregulær migration”, udtalte Tysklands daværende indenrigsminister, Nancy Faeser (SPD). 

Også den slesvig-holstenske ministerpræsident Daniel Günthers parti, CDU, har skiftet holdning til grænsekontrollen. Da hans partiformand Friedrich Merz blev ny forbundskansler i april 2025 var det med et valgprogram på linje med Inger Støjbergs med ønsket om permanent grænsekontrol ved Tysklands ydre grænser.

SSW fastholder kritik

Så i dag er der altså kontrol fra både dansk og tysk side, når man rejser mellem de to nabolande.

Der er stadig kritik af grænsekontrollen. Forskerne, som beskæftiger sig med det, har ikke ændret holdning, og det danske mindretals politiske parti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), er imod grænsekontrollen og har i årenes løb forhold sig kritisk til den danske politik på det punkt.

Stefan Seidler, forbundsdagsmedlem for SSW, udtrykte allerede med indførelsen af den tyske grænsekontrol i en pressemeddelelse skuffelse over den tyske regerings beslutning. 

”Denne symbolpolitik gør intet for menneskene i vores grænseregion. De vil kun gøre folks hverdag mere vanskelig. Vi bør fokusere på europæisk sameksistens og vende tilbage til Schengen”, skrev han.

Og det mener han stadig.

I anledning af de ti år med dansk grænsekontrol siger han til Flensborg Avis, at han ikke tror, at den tyske indenrigsminister i Berlin, Alexander Dobrindt (CSU), sammen med resten af Merz-regeringen kommer på bedre tanker.

”Udsigterne til at få fjernet grænsekontrollen er ikke særligt gode. Jeg prøver at komme i kontakt med indenrigsministeren for at finde en anden løsning, som ikke generer os i grænselandet. Men det sidder han overhørig,” siger Stefan Seidler til avisen.

Således er situationen i dag, hvor der har været grænsekontrol i ti år fra dansk side. Og i næsten halvandet år fra tysk side.