En julehilsen fra formanden

"Når jeg ser tilbage på året, der er gået, er jeg først og fremmest taknemmelig. Taknemmelig for at være en lille del af en stor forening, hvor helt almindelige – om end ualmindeligt engagerede – mennesker hver eneste dag fremmer forståelsen for og vidensniveauet om grænselandet og Sydslesvig". Sådan skriver Mirco Reimer-Elster, formand for Grænseforeningen, i en julehilsen til Grænseforeningens medlemmer.

Mirco Reimer-Elster er formand for Grænseforeningen.

Mirco Reimer-Elster er formand for Grænseforeningen.

Foto: Alexander Leicht Rygaard/Grænseforeningen

af Mirco Reimer-Elster, formand for Grænseforeningen

Kære medlemmer.

Når et år går på hæld, er det naturligt at stoppe op og se tilbage på alt det, som vi har opnået i fællesskab.

2025 har (heller) ikke været kedeligt. Godt nok er vi en gammel forening, men det betyder ikke, at vi hverken er gået i stå eller blevet træge. Tværtimod vil 2025 forhåbentlig blive husket som året, hvor vi fik sat store skibe i søen.

En forening som vores lever af tillid, engagement og lysten til at gøre en forskel. Derfor gør det mig oprigtigt stolt at se, hvordan vi i fællesskab har formået at løfte stemningen hele vejen rundt i Grænseforeningen. For en positiv grundstemning er en forudsætning for at kunne finde ro, retning og fremdrift. Vedtagelsen af vores nye strategi, som også indebar en justering af formålsparagraffen, var et andet vigtigt skridt.

Vi har dermed påbegyndt en proces, der skal sikre, at Grænseforeningen bliver en endnu mere markant stemme til fordel for Sydslesvig og grænselandet. Men vigtigst af alt har vi gjort det sammen.

Derfor går vi nu ind i det nye år med en stærk tro på, at Grænseforeningen er på rette vej. Ikke fordi alt er perfekt, men fordi retningen er rigtig. Fordi vores fællesskab er intakt, og fordi vi gør det, som er kernen i vores formål: at fortælle historier om grænselandet, styrke forbindelserne hen over grænsen og støtte det danske mindretal i Sydslesvig.

Hvis jeg skulle beskrive Grænseforeningen med en metafor, så ville jeg nok vælge den menneskelige krop:

I så fald er det sekretariatet i Peder Skrams Gade, der udgør Grænseforeningens muskel. Det er vores dygtige medarbejdere, der sørger for, at tingene bevæger sig i det større perspektiv. Sekretariatet løfter, koordinerer og sikrer, at beslutningerne i vores folkelige organer bliver omsat til konkret handling.

I er derimod Grænseforeningens hjerte. Det er hjertet, der bestemmer rytmen, og sådan er det også hos os. Det er medlemmerne, der leverer energien og den lokale folkeoplysning. Og i den sammenhæng kan det ikke understreges nok, at musklerne er afhængige af, at hjertet slår.

Jeg sagde det fra talerstolen på Sendemandsmødet i Svendborg i år, og jeg gentager det gerne:

Det er medlemmerne og lokalforeningerne, der udgør kernen i Grænseforeningen. Sekretariatet, hovedbestyrelsen og formanden er til for jer og ikke omvendt. Uden jer, intet os, men heller ikke noget vi.

I har igen inviteret mig indenfor i jeres lokalforeninger i år. Det har været en udsøgt fornøjelse hver evig eneste gang. Uanset hvor jeg har været, så har der været tale om en varm velkomst og vedkommende folkeoplysning. Og hver gang har det gjort stort indtryk på mig at opleve den glæde, der kendetegner vores lokalforeninger.

I Grænseforeningen er man tydeligvis glad for at synge. Jeg skal indrømme, at det har krævet lidt tilvænning. Heldigvis bliver man som formand tit inviteret til sang- og musikmaratoner ude i det danske land, også udenfor Grænseforeningens regi. Det tolker jeg som et udtryk for, at vores forening ikke synger på sidste vers.

Tværtimod er vi en forening, der har tilbud til alle aldersklasser. Når Elevambassadørerne med selvsikkerhed og stolthed i stemmen fortæller om deres liv som mindretalsmennesker i grænselandet, bliver vi mindet om, hvorfor folkeoplysning aldrig bliver gammeldags. De unge mennesker fortæller i øjenhøjde og har noget på hjerte. Det virker, fordi det er vedkommende – også selvom det samtidig er en påmindelse om, at jeg selv er ved at blive lidt halvgammel.

Når jeg ser tilbage på året, der er gået, er jeg først og fremmest taknemmelig. Taknemmelig for at være en lille del af en stor forening, hvor helt almindelige – om end ualmindeligt engagerede – mennesker hver eneste dag fremmer forståelsen for og vidensniveauet om grænselandet og Sydslesvig. Derfor vil jeg også gerne sige tak:

Tak for jeres frivillighed og for jeres trofasthed.

I er det levende eksempel på, hvorfor Grænseforeningen forbliver evig relevant.

Fordi vores formål betyder noget. For Sydslesvig. For grænselandet. For Danmark. Og for os alle sammen.

Med ønsket om et godt nyt år til jer alle og med håbet om endnu flere samtaler og stærke folkelige fællesskaber i 2026.