Gode anmeldelser af bog om Grænseforeningen

”Et født standardværk på feltet”, ”Fortrinligt beskrevet”, ”Grundigt og overbevisende”.

Anmelderne er begejstrede for Axel Johnsens bog ’Grænsen, folket og staten. Grænseforeningens historie 1920-2020’, der udkom i november 2019. Formålet med bogen har været at lave en samlet fremstilling af Grænseforeningens historie, der er tæt sammenvævet med 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark, som fejres i år. Og det formål er til fulde opfyldt, hvis man spørger anmelderne.

Steffen Heiberg i Politiken giver ’Grænsen, folket og staten’ fem ud af seks hjerter og roser forfatteren for at være upartisk. Steffen Heiberg hæfter sig ved, at 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark ser ud til at blive en langt større national manifestation end 50-året i 1970, hvor digteren Peter Seeberg ved genforeningsfesten sagde, at historien var forbi. EF-afstemningen illustrerer forholdet, skriver Steffen Heiberg. Det var her den daværende formand for Grænseforeningen, den konservative politiker Erik Haunstrup Clemmensen, sagde, at der ikke var nogen modsætning mellem at være dansk og europæisk.

”Så enkelt var det imidlertid ikke. Det fremgår af historikeren Axel Johnsens bog om foreningens historie”, skriver Steffen Heiberg og gennemgår Grænseforeningens historie, hvor idealister og realister altid har stået over for hinanden helt op til i dag, hvor Grænseforeningens budskab om ”en åben danskhed” kom i konflikt med en anden reaktion på indvandringen, nationalkonservatismen.

”Historien er aldrig forbi, men rollerne skifter. Det er vel essensen af Grænseforeningens historie, fortrinligt beskrevet af Axel Johnsen med den upartiskhed og virkelighedsfornemmelse, der kendetegner den gode historiker”, skriver Steffen Heiberg.

Flemming Østergaard fremhæver også forfatterens upartiskhed i sin anmeldelse i Jyllands-Posten under overskriften: ”Kamptiden er ovre for Grænseforeningen – det ses i medlemskartoteket”.

”Bogen er opdragsforskning efter aftale i 2015 mellem den daværende formand for Grænseforeningen, Mette Bock, og Museum Sønderjylland. Efter fire års forskning er resultatet et bredt funderet værk, der hæver sig over jubilæumsbogens traditionelle festlyrik og sætter Grænseforeningens arbejde ind i den store historiske og politiske sammenhæng.”, skriver Flemming Østergaard, der hæfter sig ved udviklingen i Grænseforeningen efter årtusindskiftet, hvor foreningen skulle ”genopfinde sig selv”, hvilket medførte et paradigmeskifte udmøntet i sloganet ”For en åben danskhed” med generalsekretær Knud-Erik Therkelsen og den nu afdøde formand, Finn Slumstrup, i spidsen.

”Nu var filosofien, at i multikulturalismens tidsalder besidder folk i grænselandet en særlig indsigt i at få kulturmøder til at lykkes fredeligt, som resten af landet skal lære noget af. Hele Danmark skulle nu være foreningens missionsmark”, skriver Flemming Østergaard og konkluderer:

”Det gik ikke stille for sig, og holmgangen herom har sat gang i endnu en transformation af den gamle forening i retning af en aktivistisk græsrodsbevægelse. Den historie er ikke mindre dramatisk end den folkelige mobilisering for det tabte land for 100 år siden, og den formidler Axel Johnsen faghistorisk overbevisende, så jubilæumsbogen bliver den første samlede beretning om Grænseforeningen og danskernes forhold til mindretallet i Sydslesvig. Et født standardværk på feltet”, skriver Flemming Østergaard, der giver bogen fire ud af seks stjerner.

Fem stjerner ud af seks får Axel Johnsens bog også af Hans Christian Davidsen i Flensborg Avis. Også han hæfter sig ved, at Grænseforeningens idegrundlag er radikalt omformuleret med Knud-Erik Therkelsen og nu afdøde Finn Slumstrup.

”Udviklingen er gået fra en overvejende nationalkonservativ position til en position, hvor foreningen i den offentlige debat ofte har været en opponent til nationalkonservative debattører”, skriver Hans Christian Davidsen, der roser Axel Johnsen for, med sin ”fine og grundige bog” at dokumentere, at Grænseforeningen løbende i sine 100 år har indtaget nye positioner i forhold til de skiftende samfundsudviklinger, der har haft betydning for det dansk-tyske grænseland.