Konference viste mange perspektiver på Genforeningen
I 100-året for Genforeningen, der fejres i år, er det vigtigt at huske, at historien har mange perspektiver, og at det ikke er alle, der ser grænsedragningen i 1920 som en genforening. Det var hovedbudskabet ved konferencen ’Genforeningen 1920-2020. Hvad betyder grænsen i dag?’ som Folketinget og Grænseforeningen holdt fredag den 10. januar i Landstingssalen på Christiansborg som indledning på genforeningsåret.
Konferencen "Genforeningen 1920-2020. Hvad betyder grænsen i dag" blev holdt på Christiansborg den 10. januar 2020.
Foto: Grænseforeningen
”Det er vores håb, at konferencens forskellige indslag vil udfordre gængse forestillinger og åbne for nye vinkler til en bredere forståelse af livet i grænseregionen før og nu”, skrev Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), og Grænseforeningens formand, Jens Andresen, i et fælles forord til konferencens program.
Allerede i første oplæg gjorde lektor Karen Gram-Skjoldager, Aarhus Universitet, det klart, at Genforeningen, der var en stor og glædelig begivenhed for de dansksindede sønderjyder og for Danmark, selvfølgelig har en anden betydning for tyskerne.
”Fra et tysk perspektiv fremstår Genforeningen modsat som en landafståelse. Og hvis historikere vil være præcise og neutrale, så taler de om ’delingen af Slesvig’ fordi Slesvig før 1864 godt nok var en del af den danske helstat men samtidig var et selvstændigt hertugdømme, der ikke før havde været en del af kongeriget”, sagde Karen Gram-Skjoldager.
Heller ikke det danske mindretal i Tyskland og det tyske mindretal i Danmark ser Genforeningen som en festlig begivenhed, for de blev ikke genforenet. Det fremgik af personlige fortællinger fra repræsentanter for det danske og det tyske mindretal.
”For nogle er genforeningen af Nordslesvig eller Sønderjylland med Danmark en stor festlighed, for andre er det en markering eller et jubilæum. Det gælder for både det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal”, sagde Glenn Dierking fra det danske mindretal, der er byrådsmedlem i Flensborg for mindretalspartiet Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW).
Konferencens i alt otte oplæg omhandlede desuden bl.a. Genforeningen set fra et dansk perspektiv ved lektor Jes Fabricius Møller, Københavns Universitet, Genforeningen set fra et tysk perspektiv ved professor Oliver Auge, Christian-Albrechts Universität zu Kiel, grænser som et fredsprojekt ved professor Cathal McCall, Queens University i Belfast, og den dansk-tyske grænses fremtid ved professor Steen Bo Frandsen, Syddansk Universitet. Undervejs var der korkoncert med Sønderjysk Pigekor.
Flere nyheder: