Nu kan danskere hedde danske navne i Tyskland

Den tyske navnelov skal ændres, og her er det lykkedes det danske mindretals parti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), at få de nationale mindretal i Tysklands særlige behov og traditioner indarbejdet i forslaget fra det tyske Justitsministerium. Derfor skriver SSW’s medlem af forbundsdagen i Berlin, Stefan Seidler, begejstret på ’X’, det der tidligere hed Twitter:

”Stor succes for SSW i Forbundsdagen! Regeringen har vedtaget navnelovsreformen med de ændringer, jeg anmodede om. Fødselsdobbeltnavne med æ, ø, å for danskere, patronym/metonym for frisere og kønsspecifikke navne for sorbere er inkluderet. Et vigtigt skridt!”

Der slap lige et par fremmedord med i farten. Patronym betyder ’opkaldt efter sin far’ og metonym betyder ’opkaldt efter sin mor’.

Ifølge Flensborg Avis spurgte Stefan Seidler under en spørgetime i Forbundsdagen i maj justitsminister Marco Buschmann (FDP), hvad han vil gøre for at optage de danske og frisiske navnetraditioner i en ny navnelov. Han fik det svar, at justitsministeriet ikke ville stå i vejen for yderligere ændringer.

Det danske mindretals repræsentant tog justitsministeren på ordet, og siden har han haft et godt samarbejde med regeringen om at få mindretallene skrevet ind i den nye navnelov.

I en pressemeddelelse udtaler den tyske justitsminister: 

”Den nuværende tyske navnelov viser tydeligt, hvad tysk familieret generelt lider under: forældede rollemodeller, ulogiske regler og bureaukratiske procedurer. Med reformen af ​​navnelovgivningen tager vi det første skridt til en modernisering af familieretten. Hvis ægtefæller ønsker at markere deres bånd til hinanden gennem et fælles dobbeltnavn, så bør loven ikke koldhjertet nægte dem de. Når ægteskaber går i opløsning, bør loven ikke stædigt holde børn til et navn, der ikke længere passer til deres livssituation. Og loven bør også behandle minoriteters navnetraditioner med respekt.”

Justitsminister Marco Buschmann tilføjer, at han er overbevist om, at den tyske forbundsdag vil støtte planerne og vedtage den ny navnelov.

”For den nye navnelov skaber nye friheder – og tager ikke noget fra nogen. Det er den rigtige start på at modernisere familieretten i Tyskland."

I pressemeddelelsen uddybes det, at navneloven i fremtiden også bør tage hensyn til den frisiske navnetradition og det danske mindretals navnetradition.

’Et patronym - altså en afledning af faderens fornavn - bør også kunne bestemmes som fødselsnavn på et barn, der tilhører den frisiske etniske gruppe (f.eks. Johannsen i inddelingen af ​​Johann som faderens fornavn). I forhold til en nutidig fortolkning burde den metonymiske form, det vil sige afledningen af ​​navnet fra moderens fornavn, også være mulig. Medlemmer af det danske mindretal bør også kunne give deres børn dobbelte fødselsnavne (uden bindestreg) i tråd med den danske navnetradition, hvor den første del er navnet på en nær slægtning; dette kan være en bedsteforælder (f.eks. Albertsen Christensen ved at bruge bedstefaderens efternavn)’ skriver det tyske justitsministerium i pressemeddelelsen.

Lovforslaget lægger også op til, at det skal være muligt at bruge navne med de danske bogstaver æ, ø og å uden først at skulle søge om det.

”Efter de nuværende regler skal tyske statsborgere navngive børn med tyske bogstaver og herefter søge om at ændre navnet efter dansk stavemåde. Det vil sige, at barnet f.eks. først skal hedde Sören for senere at kunne hedde Søren”, skriver Flensborg Avis, som også bringer kommentarer fra Sydslesvigsk Forening (SSF) og den frisiske kulturforening Friisk Foriining.

Jens A. Christiansen, generalsekretær for SSF, påpeger overfor avisen, at sproget er alfa og omega for den danske identitet i Sydslesvig, og at brugen af dansk sprog over for det tyske flertal er med til at fastholde en dansk identitet i Sydslesvig.

Ifølge Marie Hahn, formand for Friisk Foriining, giver udspillet til en ny navnelov mulighed for at genstarte en glemt, frisisk tradition og igen bruge gamle familienavne.