Ny bog om Ejer Bavnehøj

Af Poul Struve Nielsen

Det mest markante mindesmærke for Genforeningen, tårnet på Ejer Bavnehøj, havde 100-års jubilæum søndag den 25. august 2024. Tårnet på Ejer Bavnehøj blev indviet i 1924 som en hyldest til Genforeningen i 1920. 

100-års jubilæet blev fejret med et arrangement i Gryden langs Himmeltrappen på skråningen ned fra toppen af højen, hvor tårnet til minde om Sønderjyllands genforening med Danmark står til skue på Jyllands tag.

Nu er der også kommet en bog om tårnet, hvor udsigten over Jylland er helt fantastisk. Lidt overdrevet er titlen blevet ’Bjergfolket’. Men det er jo rigtigt nok. Man er på Jyllands tag, når man tager op i toppen.

Det er foreningen ’Ejer Bavnehøjs Venner’, der har udgivet bogen, som fortæller historien om tårnet, den lokale befolkning i Ejer Bjerge, som området hedder, og selve egnen helt tilbage til seneste istid. 

Da 100-året blev markeret, sagde Bertel Haarder, tidligere minister, folketingsmedlem og næstformand for Europa-Parlamentet: ”Man leger med ilden, når man flytter grænser”, da han deltog i en paneldebat med formand for Sprogforeningen, tidligere overborgmester i Flensborg og projektleder for fejringen af Genforeningen i 2020, Simon Faber, og professor i Europastudier ved Københavns Universitet, Marlene Wind som de øvrige deltagere.

Legen endte heldigvis godt, hvad grænsen, der blev trukket mellem Danmark og Tyskland i 1920, angår. Vi skulle gennem endnu en krig, men efter København-Bonn Erklæringerne blev underskrevet i 1955, er forholdet mellem de to lande blevet bedre og bedre, hvilket paneldebatten også bar præg af. 

De smukke omgivelser ved Genforeningstårnet er også rammen om årlige sangaftener, som arrangeres af Grænseforeningens lokalforening i Skanderborg. I jubilæumsåret blev sangaftenen holdt den 15. august med Benny Engelbrecht (S), formand for Folketingets Sydslesvigudvalg, som taler. 

Det er en tradition, der begyndte i 1984, da formanden for Grænseforeningen for Skanderborg og Omegn, Eyvind Myhre Jensen, sammen med en bestyrelseskollega, Knud Steenbjerg, tog initiativ til at danne en komité, der i første omgang skulle stå for markeringen af Genforeningstårnets 60-års jubilæum, fortælles det i bogen, der også skriver om Hans Bladt, et af de nuværende medlemmer af bestyrelsen i Grænseforeningens lokalforening i Skanderborg:

”Hans Bladt, som var skoleleder ved Ejer Bavnehøjskolen 1986-2006, spillede en hovedrolle i forbindelse med folkemøderne i 1980’erne og 1990’erne. Han blev medlem af Grænseforeningens bestyrelse i 1986, og et par år efter blev han bedt om at være mødeleder ved folkemøderne på Ejer Bavnehøj. Da formanden for mødekomitéen, Eyvind Myhre Jensen, stoppede i begyndelsen af 1990’erne, blev han formand, og den rolle havde han frem til årtusindskiftet”.

Bogens forfatter Jørgen Høg har også talt med Grænseforeningens formand, Mirco Reimer-Elster, som ser det som sin fornemste opgave som formand for Grænseforeningen at udbrede kendskabet til livet i grænselandet mellem Danmark og Tyskland.

Hvis man spurgte ham om Grænseforeningens vigtigste mærkesag, så ville han sige, at der var to. 

”Vi skal selvfølgelig støtte danskheden primært i Sydslesvig, og så skal vi fortsat udbrede kendskabet til grænselandet, og det er en opgave, der er evig relevant,” ville han sige og gør opmærksom på, at Grænseforeningen lancerer en ny strategi i begyndelsen af 2025.

På Grænseforeningens vegne er Mirco Reimer-Elster stolt af, at tårnet på Ejer Bavnehøj er det største monument i Danmark over en begivenhed, som alle danskere har brug for at blive mindet om. 

”Historie er fortællinger, historie er også monumenter, og det er monumenter som det på Ejer Bavnehøj, der skal være med til at fortælle en historie. Jeg ser tårnet som et meget interessant symbol på den positive forvandling, som grænselandet har gennemgået. Tårnet er et statement – et meget tydeligt monument,” siger han i kapitlet ”Formålet er at støtte danskheden i grænselandet”.

Interviewet med Mirco Reimer-Elster er blot ét ud af interviews med 34 personer, som på vidt forskellig vis har et forhold til og viden om stedet/tårnet/omgivelserne krydret med historiske facts og anekdoter. 

På interviewlisten er bl.a.: fire borgmestre, en fhv. amtsborgmester, en bjergkonge, en bjergbonde, en historiefortæller, en arkæolog, en biolog, en landskabsarkitekt, en TV-kendis, en sanger og en håndfuld lokale familier.

Bjergfolket. 200 sider, rigt illustreret. Forfatter: Jørgen Høg. Fotograf: Carsten Ingemann. Forlag: AI Publishing.