Ny bog om Grænseforeningens historie vækker debat
Forfatter Aminah Inger Tønnsen mener ikke, at det var Grænseforeningen, men derimod de dansksindede, der udbredte dansk sprog og kultur i Sydslesvig. I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad den 2. januar går hun dermed i rette med historiker Axel Johnsens nyligt udkomne bog, ’Grænsen, folket og staten’, om Grænseforeningens 100-årige historie. Axel Johnsen har nu svaret på kritikken.
Axel Johnsens bog 'Grænsen, folket og staten' kritiseres i et læserbrev i Kristeligt Dagblad af forfatter Aminah Inger Tønnsen.
Foto: Bogens forside/Gyldendal
Historiker Axel Johnsens bog om Grænseforeningens 100-årige historie, der udkom den 2. december, vækker debat i Kristeligt Dagblad. I et debatindlæg bragt den 2. januar kalder forfatter Aminah Inger Tønnsen det for utilstedeligt, at Grænseforeningen tildeles æren for danskhedens bevarelse syd for grænsen gennem et stort græsrodsarbejde, der bl.a. involverede sydslesvigske ildsjæle.
”Hvilken hån imod de tusinder af dansksindede sydslesvigere, der siden 1920 har kæmpet for retten til at være dansk i deres hjemstavn, Sydslesvig. En kamp, der har krævet store ofre for alle involverede”, skriver Animah Inger Tønnsen, der er vokset op i Sydslesvig, og hvis far var lærer i Sydslesvig fra 1930’erne, i debatindlægget.
De sydslesvigske ildsjæle var mennesker, der bl.a. rejste rundt i de nordtyske landsdistrikter og underviste børn og voksne i dansk i private hjem. Senere forårsagede Anden Verdenskrig, at omkring 1000 dansksindede sydslesvigske mænd blev indkaldt til tysk krigstjeneste.
”Jeg forstår sådan set godt, at Grænseforeningen har brug for at fremhæve egne meritter her i 100-året for dens opståen, men det er en flabethed af rang at underkende den dansksindede befolknings lidelser og ofre for danskeden i Sydslesvig ved at erklære, at man ikke kan forestille sig et dansk mindretal syd for grænsen uden Grænseforeningen”, skriver Animah Inger Tønnsen videre i debatindlægget.
Axel Johnsen mener dog ikke, at han håner det danske mindretal i Sydslesvig ved at fremhæve Grænseforeningens meritter, der bl.a. involverer finansieringen af en lang række sydslesvigske institutioner, herunder danske skoler samt generalsekretariatet i Flensborg. Det skriver han i et svar til Animah Inger Tønnsen, der blev bragt i Kristeligt Dagblad den 7. januar.
”De danske sydslesvigere havde det ikke nemt, hverken i 1920’erne, i 1930’erne eller i 1940’erne. De kæmpede selv, men de fik betydelig hjælp fra Grænseforeningen, og uden denne hjælp var de måske bukket under”, skriver Axel Johnsen i sit svar.
