Ny dobbeltbiografi fortæller mindretalshistorie

I 2020 vil markeringen af 100-året for den dansk-tyske grænsedragning skabe opmærksomhed omkring det danske mindretal i Sydslesvig, som i 1920 – modsat Sønderjylland – ikke opnåede at komme hjem til Danmark. Det danske mindretal, der i dag lever i Sydslesvig og anser sig selv som dansksindet, har dermed en væsentlig anden historie end danskernes nord for grænsen.

Det forklarer Lars Erik Bethge, som har skrevet bogen ’Rygrad’, der fortæller historien om kunstnerne Peter og Holger Hattesen, far og søn, hvis liv i Sydslesvig gennem det 20. århundrede afspejler, hvordan det har været at være en del af det danske mindretal.

”Sydslesvigerne er præget af en anden historie. Selvom de har bekendt sig til det danske sprog og kulturliv, så er de stadigvæk mennesker, der har levet i en anden stat med en anden samfundsudvikling. Sydslesvigerne kan aldrig blive som danskerne i Danmark, og det er et vigtigt aspekt at huske på i 2020”, siger Lars Erik Bethge, der til dagligt er kommunikationschef i Sydslesvigsk Forening (SSF) og pr. 1. februar bliver ny leder af Danevirke Museum.

Bogen, der er lavet som en dobbeltbiografi, fortæller først historien om Peter Hattesen, som blev født i Flensborg i 1896 af en dansk mor og en tysk far. Gennem sin levetid oplever han bl.a. at deltage i Første Verdenskrig, se Sønderjylland blive genforenet med Danmark samt nazificeringen af Tyskland, der ledte til Anden Verdenskrig. Selv etablerer han sig som kunstner og kunsthandler i Flensborg på adressen Holm 76 i et atelier, der blev erhvervet i 1931.

Bogens anden halvdel omhandler sønnen Holger Hattesen, der bliver født i 1937 og vokser op som en del af det danske mindretal i Flensborg. Han overtager faderens kunsthandel i 1971 og har på det tidspunkt selv etableret sig som kunstner. Gennem sit forholdsvist korte liv, der ender som 56-årig i 1993 efter længere tids kræftsygdom, producerer han en lang række kunstværker.

”Det skulle være en dobbeltbiografi, da deres historier hænger sammen og er meget spændende og egnede til at fortælle grænselandets historie. Selvom de var meget forskellige som personer, er man dog ikke i tvivl om, at det er far og søn, når man læser bogen”, siger Lars Erik Bethge, der tilføjer, at Holger Hattesens enke, Anni Bøgh Hattesen, har været en enorm hjælp i arbejdet med at finde kilder, billedmateriale og anden information.

”Jeg er utrolig taknemmelig for at få lov til at fortælle deres historie”, tilføjer han.

Bogen har været cirka ti år undervejs, idet Lars Erik Bethge har skrevet på bogen sideløbende med sit arbejde. Kendskabet til de to mænd er for Lars Erik Bethge personligt. Som ung skoleelev i Flensborg besøgte han ofte Holger Hattesens kunsthandel, først med sin far og senere alene.

”Jeg har haft mange spændende samtaler med Holger Hattesen, bl.a. om mindretal og danskhed. Han var meget forud for sin tid og havde en moderne holdning, hvor man godt kunne stå ved sin danskhed og samtidigt se positivt på den tyske kulturs indflydelse og berigelse”, forklarer Lars Erik Bethge.

”I Holgers tid var det noget mere sort-hvidt, og det er jo først i de seneste årtier, at vi er nået frem til den mere åbne opfattelse i grænselandet”, siger Lars Erik Bethge.

Bogen blev præsenteret torsdag den 21. november i Flensborghus, der siden 1920 har været det danske mindretals kultur- og forvaltningscentrum. Bogpræsentationen skulle oprindeligt have foregået i den tidligere købmandsbutik C.C. Petersen i Nørregade 78, men blev flyttet som følge af ekstraordinært mange tilmeldte. Ved præsentationen deltog bl.a. Flensborgs overborgmester, Simone Lange (SPD).

”Jeg er glad for overborgmesterens deltagelse, da disse dansksindede kulturpersonligheder i Sydslesvig ikke har været så anerkendt og eksponeret i Tyskland. Det er måske lidt blevet glemt, hvad mindretallet har udrettet for regionen. Og Peter og Holgers Hattesens kunst fortjener eksponering”, siger Lars Erik Bethge.