Gå til leksikonoversigt

Afstemningsplakater, danske

Begreber

Fredsaftalen i Versailles førte til to folkeafstemninger i Sønderjylland om grænsens fremtidige placering, som blev gennemført den 10. februar og 14. marts 1920. Afstemningerne førte til en voldsom agitation gennem dagspressen, nødpengesedler, flyveblade og gennem de såkaldte afstemningsplakater. Det danske statslige oplysningskontor lod trykke 107.700 plakater, og hertil skal lægges et betydeligt antal fra Mellemslesvigsk Udvalg.

Fra tysk side blev der trykt ca. 200.000 plakater. Navnlig i Flensborg blev der udkæmpet en voldsom krig på plakater. Nogle af tidens bedste plakattegnere var i arbejde på dansk side, bl.a. Rasmus Christiansen, Thor Bøgelund og Harald Slott-Møller.

Se tyske afstemningsplakater

Fredsaftalen i Versailles førte også til en række andre folkeafstemniner om Tysklands grænser efter 1. Verdenskrig. Det skete i Øst- og Vestpreussen, Kärnten, Øvre Schlesien og Burgenland. Også her blev der ført kampagner med bl.a. plakater, som var inspireret af afstemningsplakaterne fra det dansk-tyske grænseland.

Litteratur: 
Nina Jebsen: Als die Menschen gefragt wurden. Eine Propagandaanalyse zu Volksabstimmungen in Europa nach dem Ersten Weltkrieg