Gå til leksikonoversigt

Ahlmann, Nicolai, 1809-1890, sønderjysk politiker

Personer

Nicolai Ahlmann blev født på Als og fik en landbrugsuddannelse. I 1857 vendte han tilbage til Als, hvor han købte gården Werthemine i Asserballe. Fire år senere bortforpagtede han gården og bosatte sig i Augustenborg. Efter krigen i 1864 engagerede Nicolai Ahlmann sig i nationalt og politisk arbejde. Ordførerskabet for "De 47" gjorde Nicolai Ahlmann landskendt.

I februar 1867 blev han valgt til den grundlovgivende rigsdag for det nordtyske forbund, men på grund af omlægninger af valgkredsen blev han ikke genvalgt som rigsdagsmedlem. Samme år og frem til 1874 blev Ahlmann valgt til den preussiske landdag for Sønderborg-Aabenraa kredsen, men han indtog aldrig sin plads i landdagen, idet han og den anden sønderjyske repræsentant H.A. Krüger nægtede at aflægge forfatningseden uden forbehold (den såkaldte edsnægterpolitik). Edsnægterpolitikken var i høj grad Nicolai Ahlmann's værk. På trods af at han aldrig indtog sin plads i den preussiske landdag var det alligevel ham, der skriftligt formulerede de forskellige begrundelser for, hvorfor de sønderjyske landdagsmedlemmer ikke ville aflægge ed. Ahlmann fastslog nordslesvigernes politiske program i ordene: "Vi er danske, vi vil vedblive at være danske og vi vil behandles som danske efter folkerettens grundsætninger".

Ahlmann kunne ikke leve med skuffelserne og nederlagene i det nationale arbejde op gennem 1870'erne og flyttede i 1875 til København, hvorfra han ikke blandede sig i det sønderjyske spørgsmål.

Litteratur:
Hans Lund i Dansk Biografisk Leksikon, bind 1.
Hans Schultz Hansen i: Sønderjyllands Historie efter 1815, 2009. 
Sønderjyske Aarbøger 1891, side 20