Gå til leksikonoversigt

Appel, Jacob, 1866-1931, højskoleforstander, politiker

Personer

Jacob Appel var yngste søn af Cornelius Appel og blev født på Rødding Højskole. Han var blandt de første elever på Skibelund Friskole, der blev oprettet i 1874. Han var elev ved Askov Højskole 1882-85 og blev efter en uddannelse ved Polyteknisk Læreanstalt i fysik, kemi og matematik fra 1890 først lærer og i perioden 1906-28 forstander på Askov Højskole. Han var en af de mest fremtrædende højskoleforstandere i højskolehistorien og gav Askov Højskole en væsentlig rolle i nordslesvigernes nationale kamp.

I årene 1910-13 var han kirke- og undervisningsminister i venstreministeriet Berntsen og igen 1920-24 i ministeriet Neergaard undervisningsminister, fra 1922 tillige kirkeminister. I disse perioder havde hans hustru, Ingeborg Appel, datter af Ludvig Schrøder, hovedansvaret for skolen.

Som undervisningsminister i regeringen Neergaard efter Genforeningen havde Jacob Appel et hovedansvar for den frisindede skolelovgivning i Sønderjylland, kaldet den sønderjyske skoleordning, som gav det tyske mindretal gode vilkår for skolevirksomhed. Skoleordningen var bl.a. bemærkelsesværdig, fordi der var 100 % statstilskud til de tyske skoler. 

Som både politiker og forstander støttede han ud fra en grundtvigiansk livsholdning højskolebevægelsen,  frimenigheds- og friskoletanken. Som lærer var han en søgt foredragsholder, der ud over sin undervisning i fysik, matematik og regning også inddrog psykologi og samfundslære. Hans lederegenskaber fik stor betydning for Askov Højskoles udvikling til landets mest søgte højskole.

Jacob Appel. Udateret fotografi.

Jacob Appel. Udateret fotografi.

Det Kgl. Bibliotek. Foto: Peter Elfelt.