Blaa Sangbog, Den
Den blaa Sangbog udkom 1867-1940 i 20 oplag, nogle af dem i nyredaktioner eller med tillæg. De første udgaver var To hundrede Sange (1867) og Dansk Visebog (1868) udgivet af Sønderjysk Samfund på initiativ af historikeren A.D. Jørgensen og redigeret af stud. theol. J.J. Lohmann, der senere blev præst i Skive. Ideen til sangbogen opstod i årene efter 1864 blandt "landflygtige" sønderjyder i København, der følte stort behov for at synge især de nationale sange. Foreningen bestod af sønderjyske studenter, håndværkssvende og gårdskarle, der mødtes ugentligt i Håndværkerforeningens lejlighed i Læderstræde i København.
I forståelse med Lohmann overtog Sprogforeningen sangbogen i 1881, og den fik nu officielt navnet Dansk Sangbog. Dog blev den folkelige benævnelse i løbet af 1890'erne Den blaa Sangbog efter indbindingens farve, hvilket der fra 1908 også stod på titelbladet. I alt har ca. 700 sange været optaget i Den blaa Sangbog. Sangbogen var emneopdelt med sangene om modersmålet først, hvorefter fulgte Mindesange fra Danmarks historie, Nyere fædrelandssange, Danmark, Norden, Friheden, Drikkeviser, Kærlighedsviser og Aftensang.
Den blå Sangbog var i perioden 1864-1920 den foretrukne sangbog for de dansksindede sønderjyder, og dens stigende popularitet førte i Köller-perioden til, at nogle af sangene af de tyske myndigheder blev forbudt afsunget ved offentlige arrangementer. Det kunne dreje sig om nationalsange som "Der er et yndigt land" og "Kong Christian stod ved højen mast", men også Bjørnsons "Jeg vil værge mit land". Sangen "Det haver så nyligen regnet", som var den skarpeste sønderjyske protestsang blev naturligvis også forbudt afsunget. I sangbogen var der også et "efterord", hvor redaktøren omhyggeligt skrev numrene på de sange i sangbogen, han med henvisning til de preussiske myndigheders manglende forståelse opfordrede mødearrangører til ikke at lade afsynge ved offentlige møder. Der var dermed en let tilgængelig liste over de politisk stærkeste og dermed mest populære sange i sangbogen.
Se illustrationer af 1912-udgaven nederst på denne side med sange, som ikke måtte udbredes og derfor heller ikke trykkes i "Den blaa Sangbog". Det gjaldt sange som "Brat af Slaget rammet" (#61), "Skal Sønderjylland skilles?" (#104), "Slesvig, vort elskede, omstridte Land!" (#105) og "Er Skolen for andre end Pilt og Pog" (#223). Sangbogen rummede blanke sider, hvor de pågældende sange skulle have været trykt. Samtidig gav de blanke sider plads til, at folk selv kunne skrive de forbudte sange ind, hvis de ikke, som det var almindeligt, kunne dem udenad.
"Den Blaa Sangbog" findes i sin helhed her.
Den konfliktfyldte kontekst, som Den blaa sangbog var udsprunget i, forandredes afgørende ved Genforeningen i 1920, og sangbogen blev efterhånden fortrængt af Højskolesangbogen.
Sangbogen blev efter 2,. Verdenskrig afløst af Højskolesangbogen, i mange år ledsaget af et sønderjysk tillæg udgivet af Sprogforeningen med nogle af de sange fra Den blaa Sangbog, som var udeladt i Højskolesangbogen.
Et spor af denne strid fandtes i Højskolesangbogen til og med 17. udgave, hvor der var to versioner af "Det haver så nyligen regnet". Den ene tekst var en gammel folkesang uden politiske undertoner. Den anden havde et klart politisk (antitysk) budskab. Når man i forsamlings-husene sang Johan Ottosens politiske udgave og blev anråbt af den preussiske gendarm, kunne man over for gendarmen, der af gode grunde talte et meget dårligt dansk, hævde, at man sang folkesangen "Det haver så nyligen regnet".
Kilde:
Karl Clausen: Den blå Sangbog i hundredåret for dens fremkomst. Udgivet af Sprogforeningen, Aabenraa 1967.
Elsemarie Dam-Jensen: "Så syng da, Danmark... Sangbogshistorie i Danmark fra Den blaa Sangbog til i dag. Sønderjysk Månedsskrift, nr. 5, 2009
Elsemarie Dam-Jensen: "Den blaa Sangbog, de forbudte sange og sangsituationen i genfoireningstiden". Sønderjysk Månedsskrift, nr. 3, 2020
