Clausen-linjen

Clausen-linjen var betegnelse for en afgrænsning af det nordlige Slesvig, hvor danskheden var dominerende. I 1891 offentliggjorde den danske historiker H.V. Clausen i et lidet kendt værk "Landmandsbogen" et kort med en delingslinje, der ud fra hans undersøgelser skulle angive, hvor befolkningen var overvejende dansk og overvejende tysk. Clausen havde et grundigt kendskab til ejendomsbesiddernes nationale sindelag og var den person, som kendte mest til danskhedens udbredelse. Til grund for linjeføringen lå både sproglige, erhvervsmæssige og geografiske aspekter. Linjen gik syd om Tønder, men H.V. Clausen undlod at tegne delingslinjen helt færdig, idet han lod den stoppe ved Frøslev 7 km nordvest for Flensborg. Han havde antagelig opgivet Flensborg som dansk by, men ville ikke provokere de nationale danske kredse (eller preussiske myndigheder), der ikke var nået til samme erkendelse.

Kortet blev mere kendt i offentligheden, da det i 1901 blev offentliggjort i en artikel i "Håndbog i det nordslesvigske spørgsmåls historie".

Den 17. november 1918 vedtog Den nordslesvigske Vælgerforening den såkaldte Aabenraa-resolution med krav om en folkeafstemning i Nordslesvig som en helhed ned til Clausen-linjen. Herved blev delingslinjen fra 1891 til grænsen mellem de to afstemningszoner i 1920.

Clausen-linjen argumenterer ud fra flertalsprincippet for en så sydlig en grænse som muligt (det danske synspunkt) mens Tiedje-linjen også ud fra flertalsprincippet argumenterer for en så nordlig grænse som mulig (det tyske synspunkt).

Litteratur:

Inge Adriansen og Broder Schwensen: Fra det tyske nederlag til Slesvigs deling 1918-1920. Institut for Grænseregionsforskning 1995.