de Meza, C.J., 1792-1865, general
General de Meza var øverstkommanderende for den danske hær i vinteren 1863-64 og traf den 5. febraur 1864 beslutningen om hærens tilbagetrækning fra Danevirke for at undgå at hæren skulle gå tabt.
Christian Julius de Meza stammede fra Helsingør, hvor hans far var læge. Han deltog som artilleriofficer i Treårskrigen og fik hæder for koldblodighed og mod. Han udnævntes til oberstløjtnant og senere til generalmajor og chef for artelleribrigaden. de Meza deltog i Slaget ved Isted og overtog Schleppegrells kommando, da denne faldt, hvorved han blev kendt i hele landet.
Den 25. december 1863, hvor konflikten med Preussen på grund af Novemberforfatningen tilspidsedes, blev de Meza udnævnt til overgeneral og øverstkommanderende for hæren med oberst H.A.T. Kauffmann som stabschef og kaptajn S.L.C. Rosen som souschef. Der var ikke fuld enighed om de Mezas udnævnelse på grund af hans høje alder og lidt aparte fremtræden og sine atypiske interesser for humanistiske og æstetiske emner.
de Meza kom som øverstkommanderende for den danske hær i et uløseligt dilemma. Han havde fra politisk side, det vil sige krigsministeriet under ledelse af C.C. Lundbye, fået ordre til for enhver pris at holde Danevirke og samtidig undgå at den danske hær led alvorlige tab. På grund af den hårde vinter var Slien og de vestlige vådområder frosset til, hvilket gav den preussiske og østrigske hær mulighed for at omgå og indeslutte hele den danske hær, hvorved de Meza og den danske hær var i en umulig situation i forhold til Krigsministeriets instruks af 13. januar 1864 om at "Hærens tilværelse som Hær" ikke må kompromitteres.
de Meza traf den eneste fornuftige beslutning, nemlig at redde hæren ved at beordre tilbagetoget fra Danevirke om aftenen den 5. februar 1864. Tilbagetoget foregik under en voldsom snestorm, og de preussiske styrker opdagede ikke, hvad der foregik før tidligt om morgenen den 6. februar.
Efter tilbagetoget, der i politiske kredse blev anset for en landsforræderisk handling, blev de Meza 29. februar 1864 afskediget som øverstkommanderende og senere, den 1. april 1865, blev han helt afskediget fra hæren. de Meza isolerede sig herefter i sin lejlighed i Amaliegade i København. Her døde han den 16. september 1865, efterladende sig et håndskrevet manuskript med titlen "Mit sidste og uigenkaldelige Votum med Hensyn til Krigsførelsen og dennes Forhold til Statsførelsen", som han havde arbejdet på i ugevis inden sin død. I skriftet kritiserede de Meza politikerne i København. Han beskrev dem som fantaster, der ikke kendte til de faktiske forhold ved fronten og beskyldte dem for blindt at lade sig styre af folkestemningen og for at være villige til at sætte menneskeliv på spil alene på grund af en romantisk ide om, at man fra gamle Thyras Vold (Danevirke) kunne holde sin modstander stangen.
Litteratur:
Leif Sestoft: Tiden er en ild. C.J. de Meza Karakter og skæbne. Navicula, 2008 (tlf. 33 15 30 32)
