Isted Hede, Slaget på

Slaget på Isted Hede var det største og blodigste slag i Treårskrigen 1848-1850.

Den slesvig-holstenske hær og den danske hær stødte sammen på Isted Hede nord for Slesvig by den 25. juli 1850. Slaget begyndte kl. 2 om natten og sluttede den følgende aften kl. 19. Den danske hær var på ca. 37.000 mand, og den slesvig-holstenske hær på ca. 26.800 mand, der bestod af mange tyske soldater.

De danske planer med et flankeangreb mislykkedes. Selve slaget kunne formodentlig være endt med en klar dansk sejr samt tilfangetagelse og afvæbning af størstedelen af den slesvig-holstenske hær. Men på grund af dårlig og langsom kommunikation hærenhederne imellem, bl.a. som følge af vejrliget med dårlig sigtbarhed, trak oberst Schepelern sin brigade, der skulle afskære slesvig-holstenernes tilbagetog, tilbage. Den slesvig-holstenske hær nåede tilbage i sikkerhed på sydsiden af Ejderen i Rendsborg, og krigen fortsatte i endnu seks måneder.

Slaget endte med en beskeden dansk sejr og et stort antal dræbte og sårede på begge sider. Den danske hær kunne efter slagets afslutning rykke frem til Danevirke, men sejren var dyrekøbt. På dansk side var der 845 faldne og 2.405 sårede, på slesvig-holstensk side 534 faldne og 1.202 sårede. Blandt de faldne officerer var generalmajor F.A. Schleppegrell og oberst Frederik Læssøe.

Mange af de faldne danske soldater blev ført til Flensborg, hvor der tre dage senere blev foretaget begravelse af 495 danskere i en stor massegrav på Sankt Marie Kirkegård. På kirkegården blev Istedløven opsat i 1862 til minde om de faldne.

Litteratur:

Gerd Stolz, Die schleswig-holsteinische Erhebung. Die nationale Auseinandersetzung in und um Schleswig-Holstein von 1848/51, Husum, 1996.