Ejderpolitik
De national-liberales grænsepolitik, som voksede frem efter Peter Hiort Lorenzens tale i den slesvigske stænderforsamling i 1842, parallelt med at de nationale spændinger mellem dansk og tysk tog til i Sønderjylland. Ejderpolitikkens målsætning er at udskille hertugdømmet Holsten fra Helstaten og indlemme hertugdømmet Slesvig i kongeriget Danmark, således at floden Ejderen bliver Danmarks sydgrænse.
Synspunktet tog ikke hensyn til, at tysk sprog og kultur efterhånden var blevet dominerende i den sydlige del af hertugdømmet Slesvig. H.P. Holst gav i september 1848 Ejderpolitikken et poetisk udtryk i sangen "Vel mødt igen, kong Frederik! ved hæren", som fik skæbnesvanger betydning for Sønderjylland.
Efter den danske sejr i Treårskrigen 1848-50 forsøgte man at gennemtrumfe en Ejder-grænse, men da de europæiske stormagter modsatte sig, kunne det ikke gennemføres.
Ejderpolitikens fortalere var bl.a. Orla Lehmann, Christian Flor, Peter Hiort Lorenzen, Carl Ploug og Laurids Skau.
Den danske regering genoptog Ejder-politiken i marts 1863, hvilket førte til vedtagelse af Novemberforfatningen senere på året. Novemberforfatningen gjaldt alene for kongeriget og hertugdømmet Slesvig, der således blev tættere knyttet til kongeriget end hertugdømmet Holsten, hvilket var i strid med de danske løfter fra London-konferencen i 1852. Dette førte til nederlaget i 1864 og afståelse af hertugdømmerne til Preussen og Østrig, således at grænsen efter 1864 kom til at gå ved Kongeåen.
