Flensborg Avis
Dansksindet avis grundlagt 1. oktober 1869 af Gustav Johannsen, som indtil 1883 var chefredaktør. Han holdt avisen på en moderat linje, men efter at den mere stridbare Jens Jessen overtog redaktørstolen blev linjen mere radikal, hvilket Jens Jessen også måtte betale for med sammenlagt ca. 4 års fængsel i sin redaktørtid. Da Jens Jessen døde i 1906 overtog Ernst Christiansen hvervet, som han fastholdt ind til 1940, da han af de nazistiske myndigheder fik pålagt skriveforbud.
Efter Nazitysklands sammenbrud i 1945 argumenterede Flensborg Avis stærkt for Sydslesvigs genforening med Danmark. Efter 1946 har avisen været en stærk støtte for det danske mindretals parti Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW). Berlin-korrespondenten Jacob Kronika var chefredaktør i perioden 1960 til 1963. Fra 1963 til 1985 var Karl Otto Meyer chefredaktør for Flensborg Avis, og i perioden 1960-1975 samtidig formand for SSW og fra 1971-1996 også SSW's repræsentant i Landdagen i Kiel.
I 1974 fusionerede Flensborg Avis med den dansksindede, men tysksprogede avis Südschleswigsche Heimat-Zeitung, som var oprettet i 1948 som en konsekvens af den voldsomme tilstrømning til mindretallet efter 2. Verdenskrig. Fra 1986 er Flensborg Avis udkommet som enhedsavis med nogle tysksprogede sider.
Jørgen Møllekær er chefredaktør for Flensborg Avis.
Se Flensborg Avis' hjemmeside.
Oplagstal:
1870 400
1879 800
1889 4.000
1918 9.000
1919 14.000
1928 8.000
1936 7.000
1946 29.000
1953 10.000
1973 5.000
1983 7.000
1995 7.000
2003 5.405 (heraf 1.927 i Danmark)
2004 5.432 (heraf 1.847 i Danmark)
2005 5.418 (heraf 1.885 i Danmark)
Litteratur:
René Rasmussen: "Det frieste blad i Det tredje Rige". Flensborg Avis 1933-1945.
René Rasmussen: Flensborg Avis 1869 - 1906. Historien om en dansk avis under prøjserstyre. Flensborg Avis, 1994.
René Rasmussen: Front og bro. Flensborg Avis i spil mellem Danmark og Tyskland 1930-1945. Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, 2005.
Poul Kürstein: Flensborg Avis. 1869-1969. Sydslesvigske år og dage. Flensborg Avis, 1969.
