Gå til leksikonoversigt

Flensborg Avis

Begreber

Dansksindet avis grundlagt den 1. oktober 1869 af Gustav Johannsen, som var chefredaktør indtil 1883. Han holdt avisen på en moderat linje, men efter at Jens Jessen overtog redaktørstolen, blev linjen mere radikal, hvilket Jens Jessen også måtte betale for med sammenlagt ca. 4 års fængsel i sin redaktørtid. Da Jens Jessen døde i 1906, overtog Ernst Christiansen posten, som han fastholdt indtil 1940, da han af de nazistiske myndigheder fik pålagt skriveforbud.

Efter Nazitysklands sammenbrud i 1945 argumenterede Flensborg Avis for Sydslesvigs genforening med Danmark. Efter 1946 har avisen været en stærk støtte for det danske mindretals parti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW). Berlin-korrespondenten Jacob Kronika var chefredaktør i perioden 1960 til 1963. Fra 1963 til 1985 var Karl Otto Meyer chefredaktør for Flensborg Avis, og i perioden 1960-1975 samtidig formand for SSW og fra 1971-1996 også SSW's repræsentant i Landdagen i Kiel.

I 1974 optog Flensborg Avis den dansksindede, men tysksprogede avis Südschleswigsche Heimat-Zeitung som tillæg. som var oprettet i 1948 som en konsekvens af den voldsomme tilstrømning til mindretallet efter 2. Verdenskrig. Fra 1986 er Flensborg Avis igen udkommet som enhedsavis med nogle tysksprogede artikler. Siden 2009 er Flensborg Avis også udkommet elektronisk.

Litteratur:
René Rasmussen: "Det frieste blad i Det tredje Rige". Flensborg Avis 1933-1945.
René Rasmussen: Flensborg Avis 1869 - 1906. Historien om en dansk avis under prøjserstyre. Flensborg Avis, 1994.
René Rasmussen: Front og bro. Flensborg Avis i spil mellem Danmark og Tyskland 1930-1945. Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, 2005.
Poul Kürstein: Flensborg Avis. 1869-1969. Sydslesvigske år og dage. Flensborg Avis, 1969.