Gå til leksikonoversigt

Frølich, Lorenz, 1820-1908, maler

Personer

Dansk tegner, maler, kunsthåndværker og grafiker med rødder i dansk guldaldertradition. Allerede som 13-årig begyndte han at modtage undervisning af kendte kunstnere som Martinus Rørbye, Christian Købke og C.W. Ecjersberg.

Lorenz Frølich tilbragte en stor del af sit liv i udlandet, bl.a. i Tyskland i perioden 1840-44 og 1845-56, i Italien 1846-51 og i Paris 1851-1875 med korte ophold i Danmark og London. 

Han blev især kendt i den nationalromantiske tradition for sine illustrationer til værker om danmarkshistorien, H.C. Andersens eventyr og historier samt Nordens Guder.

Fra 1860 blev han internationalt anerkendt børnebogstegner og udgav næsten 100 børnebøger.

Til det nye Københavns Rådhus udførte han omkring århundredskiftet kartoner til billedtæpper med motiver fra Fabricius' Danmarkshistorie, ligesom han tegnede udkast til broderier, keramik m.m.