Gå til leksikonoversigt

Hjoldelund

Straks med jernalderens begyndelse ca. 500 f. Kr. begynder den hjemlige jernproduktion. I moderne findes jernholdige aflejringer, såkaldt myremalm. Den gravede jernalderbønderne frem, og på særlige pladser udsmeltedes jernet. En sådan jernudvindingsplads lå ved Hjoldelund. Potteskårene afslører, at den blev brugt i 4.-6. århundrede e. Kr. En jernudvindingsovn er rekonstrueret på stedet.

Arbejdsprocessen er forholdsvis enkel. Først gravede man en pæreformet grube i jorden. Den er ca. 1 meter dyb, for oven ca. 30 cm. i diameter, længere nede ½-1 meter. Gruben lukkes for oven med en halmprop. Derefter anbringes en skorsten ovenpå. Den er kegleformet, lavet af ler, ca. ½ meter i diameter og indtil 1½ meter høj. Ved foden findes fire huller, som kan åbnes og lukkes efter behov. De sikrer ilt-tilførselen og dermed skorstenseffekten.

Derefter fyldes skorstenen med skiftevis myremalm og trækul. Der tændes ild i trækullet og temperaturen stilger til 1.200°C. Derved smelter myremalmen, og jernet udvindes. Det har en svampet konsistens og klæber til skorstenens sider, mens slaggen presser halmen ned i gruben og selv derefter. Brændingen tager 1-2 døgn.

Når ovnen er afkølet. skæres lerskorstenen op, og myremalmen fjernes. Skorstenen kan så repareres og flyttes hen over en ny grube, hvorefter processen gentages. Eksperimenter ar vist, at én brænding giver jern nok til 5 sværd, 10 økser og 20 knive.

Antallet af slaggegruber på et sted kan være flere hundrede.

Den rå, urensede jernklump "luppen" er meget uren. Mest muligt af urenhederne må derefter fjernes. Det foregår ved ophedning og hamring. Først derefter kan de ønskede redskaber smedes. Fundene antyder, at også denne arbejdsproces er foregået i Hjoldelund.Der fandtes også rester af en yttelignende bygning. Den er nedgravet 0,4-0,6 meter i undergrunden, er ca. 8 meter lang og 6,5 meter bred. Siderne var beklædte med en stenpakning, som på nordsiden havde form af en muragtig opbygning. Indgangen var i syd-østsiden, og nogle stolpehuller viser, at loftet var af træ. Der blev kun gjort fund efter kortvarigt ophold i hytten.

Hjoldelund-anlægget antyder, at udvinding af jern var sæson-arbejde. I kortere tid har en lille gruppe smede taget ophold på stedet, mens de skaffede jern til landsbyen. I perioden har deres soveplads været i den lille hytte.

Kilde: Klaus Ebbesen: Sydslesvigske oldtidsminder. Grænseforeningens årbog 1987.