Karlsminde

Ved Karlsminde ligger en restaureret langdysse. Den er bygget i den kystnære zone som så mange andre stendysser. Her ca. 3.600 f.Kr. var bebyggelsen koncentreret til områderne ved havet og vådområderne. Agerbruget var kun nogle få århundreder gammelt. Befolkningstallet var lille, og der var land nok at tage af. Derfor valgte man de områder, hvor bevoksningen i forvejen var mere spredt. Samtidig kunne bondekosten suppleres med fisk, fugle og måske også dyrevildt.

Langdyssen er 57 meter lang, 6,5 meter bred og ca. 2 meter høj. Den er orienteret øst-vest. Hele vejen rundt er den omsat med randsten. Mellem disse er ved restaureringen lagt flade fliser i tørmurskonstruktion. Der er en tendens til, at de største sten står midt for enderne. Som ny har højen nok været højest langs midteraksen. De fleste arkæologer ser i langdysserne er efterligning af stenalderbøndernes langhuse med lavt saddeltag. De dødes huse af sten og jord efter samme model som de levendes træhuse.

Lige inden for højens sydside ses tre gravkamre på rad. Man kan nu krybe ind i dem gennem korte gange. Denne rekonstruktion er næppe korrekt. I stenalderen måtte man grave sig ned gennem højen for at nå frem til indgangene.

Alle tre kamre er kisteformede. Længden ligger omkring 2,5 meter, bredden under 2 meter. Der er 5-7 sidesten i hvert kammer og 1-2 dæksten.

Ved restaureringen gjordes mange fund i kamrene. Vigtigst er dog de fund, som blev gjort under en stendynge ind til højens sydside. Her fremkom potteskår fra snesevis af lerkar. De stammer fra den tidlige jættestuetid og repræsenterer en særlig offerskik.

Megalitgravene byggedes ikke alene som gravsted men også som offerplads. Ved gravene foregik en omfattende forfædre-dyrkelse. Ved store ane-fester hensattes lerkar med fødevarer til de døde. Grød, brød og drikke. Disse ting er for længst forsvundet, men skårene af lerkarrene lå stadig tilbage.

Kilde: Klaus Ebbesen: Sydslesvigske oldtidsminder. Grænseforeningens årbog 1987.