Kejserkrigen 1625-1629

Kejserkrigen er betegnelsen for den danske deltagelse i Trediveårskrigen 1618-1648.

Kernen i Trediveårskrigen var striden mellem katolske og protestantiske magter i Tyskland. I 1625 gik Christian 4. ind i krigen som hertug af Holsten og ikke som konge af Danmark, da det danske rigsråd var imod krigsdeltagelsen. Kongen led nederlag ved Lutter am Barenberg i 1626. Et forsøg på at etablere et forsvar af Holsten i 1627 slog fejl, og Hertugdømmerne og den jyske halvø blev i løbet af efteråret besat af tropper under den kejserlige feltherre Wallenstein. For civilbefolkningen medførte det dels direkte overgreb, dels voldsomme krigsskatter til besættelsesmagten. Hertug Frederik 3. af Gottorp søgte at opnå lempelser for sine områder ved en særaftale med Wallenstein. Christian 4. foretog modangreb mod Femern, Kiel og Ekernførde i 1628 og mod Før, Sild og Nordstrand 1629. De var rettet både mod Wallenstein og hertugen. I maj 1629 blev der sluttet fred.

Af Carsten Porskrog Rasmussen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Gunner Lind: 1588-1648, i: Dansk Udenrigspolitisk Historie, bd. 1. 2001.

Johanne Skovgaard, i: V. la Cour (red.): Sønderjyllands Historie, bd. III. 1942.