Gå til leksikonoversigt

Læssøe, Frederik, 1811-1850, dansk oberst

Personer

Verner Hans Frederik Abrahamson Læssøe blev født i København, hvor han som 16-årig påbegyndte en militær karriere. I hjemmet fik han især gennem moderen kontakt til kunstnerkredse, bl.a. H.C. Andersen.

Hans morbror Joseph Abrahamson var direktør på officerskolen og kom i en alvorlig konflikt med lærerne, hvor Frederik Læssøe tog morbroderens parti. Hermed blev en stadig modsætning mellem Læssøe og en del af officerskorpset, herunder den senere krigsminsiter, general C.F. Hansen, grundlagt.

I forbindelse med hærlovskommissionen af 1840 havde Læssøe også skarpe holdninger, som han gav udtryk for også offentligt, hvilket ligeledes vakte ældre officerskollegers, C.F. Hansens og endda kongens misbilligelse. Igennem hele sin ungdom vist Læssøe sig som en både begavet og oppositionslysten officer.

Politisk var Frederik Læssøe nationalliberal og optaget af skandinavismen, hvilket heller ikke var velset i officerskorpset, og han blev en hyppig gæst hos A.F. Tscherning. Han fik i 1841 i "Opførsel og Konduite i Tjenesten" betegnelsen "tilfredsstillende" - uden for tjenesten "mindre end tilfredsstillende", hvilket var en usædvanlig hård karakteristik. På den baggrund søgte og fik han i 1842 orlov og rejsepenge og tilbragte næsten et år i Paris, hvor han studerede militære forhold i andre lande. I breve hjem krtiserede han den politiske stituation og forudså på grund af det sønderjyske spørgsmål en kommende krig med Tyskland. Efter hjemkomsten blev han lærer på officersskolen frem til 1847 og i det tidlige forår 1848 fik han en post ved et lille korps af Københavns garnison, som der var planer om at udstationere i hertugdømmerne.

Efter at A.F. Tscherning i Martsdagene 1848 blev udnævnt til krigsminister, var en af hans første handlinger dristigt at udnævne Læssøe til stabschef for hæren, hvorved han forbigik en lang række ældre og mere erfarne officerer. Den kommanderende general Hans Hedemann affandt sig med udnævnelsen og de tre gjorde i de kommende uger et enormt arbejde for at få hæren organiseret og gjort kampklar, hvilket lykkedes så hæren gik sejrrigt ud af Treårskrigens første kamphandling, Slaget ved Bov den 9. april 1848. Der er ingen tvivl om, at Læssøes enorme engagement og arbejdsomhed fik meget stor betydning for den succesfyldte krigsførelse hen over foråret 1848.

Da Hans Hedemann i juli 1848 lev afskediget, bl.a. på grund af intriger fra Læssøes side, fortsatte Læssøe som stabschef under Hedemanns afløser general von Krogh. Han fortsatte som stabschef til efter det katastrofale Slag i Egernførde Fjord i april 1849, hvorefter han af den nye krigsminister C.F. Hansen ganske uretfærdigt blev afskediget sammen med general von Krogh.

Frederik Læssøe deltog i Slaget ved Isted den 25. juli, hvor han faldt i forbindelse med angrebet på Gryde Skov.

Frederik Læssøe ligger begravet på Flensborg gamle Kirkegård. Ved sin tidlige død under Slaget ved Isted fik Frederik Læssøe en myteagtig status i den nationale tradition.

Kilde:
Dansk Biografisk Leksikon, Gyldendal 1981.

Litteratur:
Vaupell, Otto: Læssøes Levned og Aktsykker til Krigen 1848-50 (1895).