Marselisborg Mindepark

Mindeparken ved Marselisborg er det største af de ca. 150 mindemærker, der findes for Første Verdenskrig. Parken har et areal på ca. 15 hektar og midt i arealet blev den 1. juli 1934 indviet en cirkulær mindemur, som er indfældet i det skrånende terræn foran Marselisborg Slot. I muren, som har en diameter på 40 meter og er 4,5 meter højt, står indhugget navnene på 4.140 faldne krigsdeltagere i Første Verdenskrig. Muren er opført i kalksten fra et stenbrud nær den franske by Verdun. Anlægget blev tegnet af arkitekt Axel Ekberg mens muren er udsmykket med fire store relieffer udført af billedhuggeren Axel Poulsen samt en hovedfrise med et digt af tidligere statsminister J.C. Christensen (se teksten nederst i artiklen), der i sine sidste leveår stod i spidsen for indsamlingsarbejdet til mindeparken.

Selve indvielsen var en meget stor begivenhed med mellem 30.000 og 100.000 deltagere og under overværelse af kongefamilien, Der var taler af repræsentanter for de forskellige monument-komiteer og statsminister Thorvald Stauning, der udtalte, at "hele det danske folk vil betragte det mindesmærke, som er skabt her, som nationens minde over gode sønner af vort land". Den officielle indvielsestale blev holdt af grev O.D. Schack.

Forhistorien til monumentet rummer en række paradokser. Mindeparken burde vel have ligget et sted i Sønderjylland frem for i Aarhus, men forskellige andre aarhusianske interesser var i spil.

Mindemuren rummer som nævnt 4.140 navne, men der faldt yderligere mindst 1.500 sønderjyder under Første Verdenskrig, hvis navne altså ikke er med. Baggrunden er, at kun dansksindede sønderjyder måtte medtages, så et stort og reelt umuligt arbejde blev iværksat for at afgøre, hvem af de faldne man kunne regne som dansksindet sønderjyde, og hvem der havde være tysksindet sønderjyde. Lokale lærere, præster, sognefogeder og andre blev spurgt til de faldnes nationale holdning, et arbejde amtmand Viggo Haarløv stod for. Tysksindede sønderjyder følte sig ikke stødt over denne udelukkelse, bl.a. fordi det stred imod deres opfattelse af soldaternes kammeratskab på tværs af alle sociale og nationale skel. Faldne rigsdanskeres familier lagde vægt på, at deres slægtninge blev medtaget, og det skete også, uanset om de havde kæmpet i de allierede hære eller på tysk side.

Det har været umulig opgave for Viggo Haarløv at afgøre, hvilke navne der skulle medtages på monumentet, fordi præmisserne var så uklare (sindelag?, faldet/savnet?, på hvilken side?, oprindelse i Sønderjylland? m.m). Mindemuren er derfor ikke en facitliste over dansksindede faldne sønderjyder under 1. Verdenskrig, men mere et udtryk for et umuligt projekt i det nationale projekts tjeneste. Se liste over alle, som er medtaget på Marselisborg Monumentet udarbejdet af Lars Erik Bryld.

Der blev i 1925 udskrevet en konkurrence om den kunstneriske udformning af monumentet. Valget blev afgjort ved en afstemning i Mindeparkens repræsentantskab, hvor et flertal valgte et naturalistisk forslag fra billedhuggeren Axel Poulsen. Dette forslag fik ingen opbakning fra de særligt kunstkyndige i komiteen, som i stedet pegede på et forslag udarbejdet af kunstnerne Einar Utzon-Frank og Mogens Bøggild, der var mere i overensstemmelse med tidsånden. De to kunstnere, som altså ikke vandt opgaven, anså konkurrencen for ugyldig, fordi de kunstkyndige dommere ikke havde stemt på det vindende projekt, og de lagde derfor sag an mod komiteen, som først blev afgjort i 1928 ved en højesteretsdom, som gik de to tabende kunstnere imod. 

I.C. Christensens inskription til mindemuren:
1914 - 1918

Danmark vor moder
Løfter sit øje
Ser over lande
Sønnernes færd.
Krigstid og voldstid
Hjerterne grue,
Broder mod broder
Drager sit sværd.

Danmark vor moder
Tiderne Skifte.
Freden vil læge
Sorger og Saar.
Savnede sønners
Navne vi tegne.
Mindet vil leve
I tusinde aar.
 

Kilde: Inge Adriansen: Erindringssteder i Danmark, s.109-114, Museum Tusculanums Forlag, 2010.