Ribe

By ved Ribe Å kort før dennes udløb i Vadehavet. Anlagt som sæsonhandelsplads ca. 705 e.Kr på nordsiden af åen. Udviklede sig til en regulær by, omgivet af en vold, i løbet af vikingetiden. 855 fik Ansgar tilladelse til at opføre en kirke. Omtales som domkirkeby 948. I løbet af den sene vikingetid og den tidlige middelalder flyttede byen over åen og fik sit centrum omkring Ribe Domkirke. Den nuværende kirke er opført 1150-1250. Byen har altid hørt til Kongeriget og var en af de kongerigske enklaver sammen med al ejendom tilhørende biskoppen, domkapitlet samt et par af byens klostre, hvorimod Ribe Bispedømme omfattede både en kongelig og en hertugelig del. Den kongelige borg Riberhus blev anlagt i 1200-tallet, og byen fik stadsret 1269. Byens handelsmænd havde privilegier til at handle overalt i Kongeriget og Sønderjylland. Middelalderen igennem var byen centrum for Kongerigets handel mod vest, og den blev fra 1400-tallet toldsted på oksehandelens vestlige rute (se artiklen Okseveje).

Svenskekrigene gik hårdt ud over byen, og tabet af Sønderjylland 1864 efterlod Ribe med et meget lille opland i landets sydvestlige hjørne. Ved Wienerfreden 1864 blev Ribe, sognene omkring byen, samt Obbekær fra Fole sogn lagt til Danmark. Der skete kun en meget begrænset industriel udvikling i årtierne herefter, og byen blev hovedsageligt et administrativt center og uddannelsescenter, bl.a. med Ribe Seminarium 1899-2009. Ved kommunalreformen i 1970 blev de sønderjyske sogne Hviding, Roager og Spandet lagt til Ribe Kommune, der siden 2007 har været en del af Esbjerg Kommune. Byen har et af de mest velbevarede gamle bymiljøer i Danmark med et stort antal fredede bygninger. Den antikvariske Samling, i dag en del af Sydvestjyske Museer, er Danmarks ældste provinsmuseum, oprettet 1855. Byen havde 8.192 indbyggere i 2011. 

Af Lennart S. Madsen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Søren Bitsch Christensen (red.): Ribe Bys Historie, bd. I-III. 2010.