Rønshoved Højskole
Grundtvigsk folkehøjskole ved Flensborg Fjord grundlagt i 1921 af højskolemanden Aage Møller (1885-1978). Skolen blev oprettet umiddelbart efter Genforeningen og kaldte sig selv grænsehøjskolen med det formål at forsvare danskheden i Nord- og Sydslesvig imod tysk indflydelse. I flere af højskolens bygninger er der som hjørnesten indmuret en munkesten fra Danevirke for at understrege skolens formål som "et åndeligt Danevirke". Ud over sit oplysende formål havde skolen til formål at tiltrække unge landmænd fra kongeriget til Nordslesvig/Sønderjylland, der i perioden 1864-1920 var forsøgt fortysket.
Aage Møller engagerede sig på forskellig måde i grænsekampen. Han havde i en periode plads i kreditforeningen Landeværnets bestyrelse og fik herigennem kendskab til sønderjyske gårde med økonomiske problemer. Dem var der en del af i årene efter 1. Verdenskrig, ikke mindst fordi gårdmanden ofte havde været indkaldt og var kommet tilbage fra krigen med skader på sjæl og legeme. Samtidig havde Aage Møller elever på højskolen, som kom fra velstående bondegårde nord for grænsen, som kunne være interesseret i at købe en gård i Sønderjylland. Denne trafik var ikke velset blandt sønderjyder, som med rette kunne hævde, at bønderne nordfra ikke havde betalt den fulde pris for retten til de sønderjyske gårde, som bestod i krigsdeltagelse.
Aage Møller havde i en periode M.P. Ejerslev ansat som lærer. Han skriver i 1934 i skolens årsskrift en længere artikel om grænselandets situation. Her omtales den tyske nazisme positivt, mens det danske folkestyre fremstilles negativt. Ejerslev appellerer dels til national samling for at forsvare grænsen, dels til at det danske og tyske folk af samme race kan samarbejde og mødes ved grænsen i tillid. I et brev gengivet i årsskriftet for 1936 beretter sydslesvigeren Hans Ronald Sørensen om forholdene i en tysk arbejdslejr. Han er positiv og slutter brevet således: "Man kan stille sig til nazismen, som man vil, men her opdrages en ungdom, der er villig til at gøre en indsats for sit land. Danske kunne lære noget heraf". Ejerslevs erklærede nazistiske synspunkter førte til hans afskedigelse, hvilket Hans Ronald Sørensen i et brev til årsskriftet i 1939 kritiserer. I samme brev nævnes en række personer og grupper, f.eks. Kaj Munk, Valdemar Rørdam, Grænseforeningen, ingeniørerne og skibsrederne, som Danmark kan være stolt af.
Aage Møllers ægtefælle Julie Møller skriver i 1934, at der ikke er grundlag for at tillægge skolen nazistiske tendenser og i 1937 advarer Aage Møller i skolens årsskrift kraftigt og entydigt mod diktaturet som styreform.
Aage Møller måtte på grund af svigtende elevtilgang i 1941 sælge skolen til højskolelærerne Hans og Agnete Haarder, der kom fra Askov højskole. Det lykkedes Haarder, der havde et mere pragmatisk højskolesyn end Aage Møller, og som gennem omfattende foredragsvirksomhed var kendt især i landbrugskredse i det vestlige Jylland, at øge elevtallet op gennem 1940'erne og 1950'erne. Skolen blev voldsomt udbygget og nåede i 1970'erne og 1980'erne et elevtal på over 160.
Oscar og Marta Haarder overtog gradvist forstanderstillingen i 1970'erne og i 1986 blev Marianne og Laurits Kjær Nielsen forstandere.
Kilder:
Helge C. Jacobsen: "Kampen for og om folkestyret i Sønderjylland i perioden 1933 til 1939". Sønderjysk Månedsskrift, 4/2012, s. 142-149.
Karina Søby Madsen: "Højskolernes flirt med nazismen". Højskolebladet, april 2010