Sangforeninger i Sønderjylland

Den nationale begejstring i 1840’erne var medvirkende til etableringen af en lang række kor og sangforeninger. Den tyske enhedsbevægelse havde stærke kortraditioner, og nationale sange var i centrum for slesvig-holstenerne. Alle slesvigske købstæder, halvdelen af flækkerne og også landsogne, specielt i Angel, havde eget sangkor, Singverein eller Liedertafel. I Nordslesvig kom der kor i købstæderne: Aabenraa og Tønder 1842, Haderslev, Augustenborg og Sønderborg 1843 samt omkring årsskiftet 1843/44 Graasten. Borgerskabets slesvig-holstensk prægede Liedertafel i byerne vakte dog også modstand, i Haderslev blev der således i 1843 oprettet en dansk-slesvigsk sangforening, Braga. I 1840’erne mødtes man til store sangerfester, slesvigholstenerne i Tønning og Slesvig, og de dansksprogede på Skamlingsbanken. Korarbejdet fortsatte i sangforeningerne i byerne op gennem 1800-tallet. I 1878 blev den danskorienterede Frøslev Sangforening oprettet med digteren Karsten Thomsen som den centrale person. Den eksisterer endnu. Efter 1900 fik arbejderbevægelsen også egne sangkor.

I nutiden er der stadig et stærkt korarbejde i Sønderjylland. En del af korene er organiseret i Grænsekorene, som er én af Danske Folkekors seks kredse. Grænsekorene er den næststørste kreds med 17 medlemskor og ca. 675 sangere. Grænsekorene fejrede 75-årsjubilæum i 2005.

Af Elsemarie Dam Jensen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Hans Schultz Hansen i: Sønderjyllands historie efter 1815. 2009.

Henning Unverhau: Gesang, Feste und Politik. Frankfurt am Main 2000.