Slesvig-Holsten

Den nordligste delstat i Forbundsrepublikken Tyskland med 2.833.747 indbyggere (2010) og et areal på 15.771 kmª . Slesvig-Holsten er den sydligste del af halvøen Jylland og afgrænses mod vest af Vadehavet, de nordfrisiske øer og Elbens bred, mod syd af linjen mellem det nordlige Hamborg og Lübeck, mod øst af Østersøen og mod nord af den 67 km lange dansk-tyske grænse.

Slesvig-Holsten var indtil krigen i 1864 en del af det danske kongerige, men efter krigen blev området indlemmet i Preussen og senere i Det tyske kejserrige. I 1920 blev den nordligste del, Nordslesvig svarende til det område vi indtil 2007 kaldte Sønderjylland, efter en folkeafstemning genforenet med Danmark.

Hitlertysklands nederlag i 1945, nøden og presset fra flygtninge fik mange sydslesvigere til at rette deres fremtidshåb til landsdelens forbindelse med Danmark, og det danske mindretal fik en eksplosiv tilgang. Kravet om Sydslesvigs indlemmelse i Danmark kunne imidlertid ikke realiseres, og Sydslesvig-spørgsmålet blev i stedet et nationalt mindretalsproblem, der fandt sin løsning med Kiel-erklæringen af 1949 og især København-Bonn Erklæringerne af 1955.

Slesvig-Holsten er opdelt i 11 Landkreise og 4 "Kreisfreie Städte", nemlig Flensborg, Rendsborg, Lübeck og Kiel.

De 11 Landkreise hedder Flensburg-Schleswig, Nordfriesland, Ditmarschen, Herzogtum Lauenburg, Ostholstein, Pinneberg, Plön, Rendsburg-Eckernförde, Segeberg, Steinburg og Stormarn.

Delstatens lovgivende forsamling Landdagen og regeringssæde ligger i østersøbyen Kiel. Efter landdagsvalget i 2012 dannede partierne SPD, De Grønne og Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) regering.

Litteratur:

Ulrich Lange (red.): Geschichte Schleswig-Holsteins, Neumünster 2003.