Tiedje, Johannes, 1879-1946, forfatter og præst

Johannes Tiedje blev født i Skrydstrup, hvor hans dansksindede far var præst. Han studerede teologi, filosofi og nationaløkonomi ved tyske universiteter, men tog aldrig nogen afsluttende eksamen. I årene 1905-1908 var han huslærer hos landgreve Friedrich Carl af Hessen, der var gift med kejser Wilhelm 2.s søster.

Johannes Tiedje skrev i løbet af sommeren 1909 fem artikler i tidsskriftet Die Christliche Welt om "Tilstandene i Nordslesvig". Baggrunden var en kritik i tidsskriftet af den måde, hvorpå englænderne behandlede boerne i Sydafrika. Denne kritik provokerede professor i kirkehistorie Valdemar Ammundsen, der med henvisning til den tyske behandling af de danske sønderjyder i Nordslesvig spurgte, om ikke tyskerne skulle feje for egen dør, før de kritiserede andre. Spørgsmålet var især rettet til kristne tyske kredse, der havde forståelse for sønderjydernes frihedskrav, ikke mindst kravet om at kunne følge gudstjenesten på modersmålet.

I artiklerne røbede Tiedje et indgående kendskab til og respekt for den grundtvigske bevægelse i Danmark. Om forholdene nord for Kongeåen skrev han: "(at) Danmark siden 1864 havde frigjort sig fra antikken, altså fra den klassiske dannelse, og frigjort sig fra den tyske ånds formynderskab. Der havde i Danmark udviklet sig en helstøbt, sluttet og original kultur: "Georg Brandes blev vel fødselshjælper, men døbt og viet med den hellige, kristelige, danske ånd blev den af Grundtvig, den lutherske præst". 

I en følgende artikel gjorde Tiedje op med "Det tyske kulturarbejde", specielt i Den tyske Forening, hvor der godt nok blev sunget og holdt mange taler, men også drukket store mængder øl og praktiseret den såkaldte hurrapatriotisme.

I den næste artikel om det danske kulturarbejde udtrykte Tiedje, at han var imponeret over det danske kulturarbejde og den bredde, det havde fået gennem højskoler og dansk presse. Samtidig tog han klart afstand fra de danske sønderjyders politiske krav om en folkeafstemning i henhold til § 5.

Artiklerne vakte vrede i konservative tyske aviser og i Den tyske Forening, men de blev også startskud til samling af den opposition mod regeringens behandling af de dansksindede. På dansk side herskede der glæde over den måde, hvorpå Tiedje havde brudt staven over den tyske politik i almindelighed og Den tyske Forening i særdeleshed. På tysk side skummede systemets støtter af raseri.

I forlængelse af artiklerne tog H.P. Hanssen kontakt til Johannes Tiedje, der efterfølgende skrev adskillige artikler i Hejmdal.

Efter Tysklands sammenbrud i 1945 søgte Johannes Tiedje kontakt til det danske mindretal. 

Tiedje lagde navn til den såkaldte Tiedje-linie, som var et forslag om en nordligere grænsedragning end den, som følger Clausen-linien.

 

Litteratur:

Troels Fink: Da Sønderjylland blev delt 1918-1920, bd. 1-3. 1979.