Tyske mindretal, Det

Det tyske mindretal i Sønderjylland anslås at udgøre 15.-18.000 personer, og det svarer til ca. 7 % af befolkningen i de fire sønderjyske kommuner. Men da det nationale tilhørsforhold ikke registreres af myndighederne, kan antallet ikke dokumenteres. Mindretallet er organiseret i hele Sønderjylland, dvs. området mellem den dansk-tyske grænse og en linje syd for Ribe til Christiansfeld. Tinglev samt Aabenraa er centrum for mindretallet. Det tyske mindretal taler til hverdag ikke kun tysk, men i høj grad også dialekten sønderjysk.

Mindretallet kalder Sønderjylland for Nordschleswig med henvisning til, at området er den nordlige del af hertugdømmet Slesvig, som i 1920 blev delt efter en folkeafstemning. Medlemmer af det tyske mindretal kaldes også hjemmetyskere med henvisning til, at de er tyskere, hjemmehørende i Sønderjylland. Se også artiklen "slesviger". Dette er helt parallelt med det danske mindretal i Sydslesvig, der opfatter sig som tyske statsborgere med dansk sindelag.

Historie

Det tyske mindretal opstod efter folkeafstemningen i 1920, da befolkningen i Nordslesvig (Sønderjylland) med 75 % af de afgivne stemmer besluttede sig for at høre til Danmark. Mindretallets identitet går tilbage til dets regionale tilhørsforhold i det slesvigske hertugdømme og til forbindelsen med den slesvig-holstenske bevægelse i første halvdel af 1800-tallet. Efter folkeafstemningen i 1920 ønskede mindretallet at opnå kulturelt selvstyre, men fremførte også krav om grænserevision.

Det var især folketingsmedlem Johannes Schmidt, der var den drivende kraft i bestræbelserne på at få revideret grænsedragningen. Efter 1933 kom nationalsocialismen til at præge mindretallet stærkt, mens Schmidts indflydelse svandt ind. En række nationalsocialistiske grupper var i strid om ledelsen af mindretallet, indtil NSDAP i perioden 1936-38 med Jens Møller som partifører overtog den politiske ledelse. Han afløste i 1939 Johannes Schmidt som folketingsmedlem.

Efter Danmarks besættelse i 1940 stillede mindretallet sig i nazistisk tjeneste, idet man håbede på en genforening med nazi-tyskland. 2.700 medlemmer af det tyske mindretal fulgte opfordringen til at melde sig frivilligt, medens andre meldte sig som Zeitfreiwillige, eller blev medlemmer af det såkaldte Selbstschutz. Ca. 700 unge fra mindretallet faldt på nazitysk side - hovedparten i Østeuropa. Efter Befrielsen blev medlemmer af mindretallet dømt efter samme lovgivning som andre danske statsborgere, der havde været involveret i nazisme eller kollaboration. Godt 3.000 blev interneret, varetægtsfængslet, dømt og indsat til afsoning på henholdsvis Sønderborg Slot og i Fårhuslejren. Hovedårsagen var krigstjeneste i Waffen-SS eller på hjemmefronten i uniformerede og bevæbnede korps. Mindretallets institutioner, bl.a. skolerne, blev lukket efter Befrielsen.

Samtidig blev en lille kreds inden for det tyske mindretal, der allerede i 1943 havde udviklet et udkast til en nyordning af forholdet mellem mindretallet og den danske befolkning, Haderslevkredsen, aktiv. I november 1945 dannede man Bund Deutscher Nordschleswiger. Man opgav tanken om en revision af grænsen og afgav en loyalitetserklæring. Der opstod nye, tyske foreninger med demokratisk fortegn, tyske børnehaver, skoler og biblioteker opstod på ny. I 1955 fastsatte den danske stat i forbindelse med København-Bonn Erklæringerne, at det stod enhver frit at bekende sig til mindretallet, og samtidig blev grundlaget for åbningen af et tysk gymnasium skaffet.

Mindretallets historie beskrives på Deutches Museum Nordschleswig i Sønderborg

Organisation

Det tyske mindretal omfatter en lang række foreninger og institutioner, der indgår i Bund Deutscher Nordschleswiger, som sammen med det tyske generalsekretariat repræsenterer mindretallet udadtil. Det modtager tilskud fra både tysk og dansk side. Knap 50 % betales af Danmark. I 2010 var det samlede regnskab på 300 mio. kr., og heraf kom 143 mio fra Danmark.

Blandt de største foreninger er Sozialdienst Nordschleswig med ca. 3.800 medlemmer og Deutsche Jugendverband Nordschleswig med ca. 1.600. Mindretallet driver egne børnehaver, skoler og biblioteker, udfører kirkeligt og socialt arbejde, udgiver en avis, Der Nordschleswiger, og tilbyder sport og kulturarrangementer i et bredt og varieret tysk foreningsliv. Der er i 2010 14 skoler og 20 børnehaver, en efterskole i Tinglev, et gymnasium i Aabenraa og 5 biblioteker. Deutscher Schul und Sprachverein koordinerer disse aktiviteter. Mindretallet lægger vægt på et godt og tillidsfuldt forhold til den danske befolkning og ser sig selv som brobygger mellem tyskere og danskere.

Politiske aktiviteter

Slesvigsk Parti er det tyske mindretals politiske organisation. Det var repræsenteret i Folketinget 1920-1943, 1953-64 og for Centrum-Demokraterne 1973-79. I 1965 blev der nedsat et kontaktudvalg under Statsministeriet med repræsentanter for mindretallet, regeringen og Folketinget. Desuden oprettede regeringen i 1983 et sekretariat for det tyske mindretal i København. Mindretallet har været repræsenteret på kommunalt og regionalt plan (Sønderjyllands amtsråd), og fik i 2009 plads i byrådene i alle fire sønderjyske kommuner.

I forbindelse med kommunalreformen i 2007 var der usikkerhed om det tyske mindretal ville kunne opretholde sin repræsentation i de sønderjyske byråd, når kommunerne blev større og antallet af byrådsmedlemmer pr. vælger dermed mindre. For at imødegå denne usikkerhed, udsendte indenrigsministeriet i 2005 en bekendtgørelse om fremme af det tyske mindretals repræsentation m.v., der rummer et særligt regelsæt for de sønderjyske kommuner, således at der tages vidtgående hensyn til det tyske mindretals repræsentation i de fire sønderjyske kommuner.

Uddrag af Frank Lubowitz i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:Henrik Becker-Christensen: Det tyske mindretal i Nordslesvig 1920-1932, bd. 1-2. 1990.
Johan Peter Noack: Det tyske mindretal under besættelsen, 1974.
Ernst Siegfried Hansen: Disteln am Wege. Von der Besetzung Dänemarks bis zu Bonner Erklärungen, Bielefeld 1957.www.nordschleswig.dk