Wildenradt-Krabbe, Margrethe von, 1864-1929, redaktør

Margrethe von Wildenradt-Krabbe var datter af den kendte politiker og embedsmand Christopher Krabbe, som spillede en stor rolle i dansk politik fra 1864 og frem til sin død i 1913. I sin ungdom levede Margrethe mange år uden for Danmark, bl.a. som som journalist ved et frank-belgisk blad i Liége. I 1899 søgte hun tilbage til Danmark og kom tilfældigt i forbindelse med dyrlæge J.H. Bjørnshauge, der ejede dagbladet Dannevirke i Haderslev. Bjørnshauge var kommet i økonomiske vanskeligheder og havde fået økonomisk støtte fra preussisk side, hvilket gjorde, at Dannevirke nu skulle anlægge en mere forsonlig linje over for de preussiske myndigheder.

Efter at bladets hidtidige redaktør, M.C. Mathiesen, var blevet fyret overtog Margrethe von Wildenradt-Krabbe omkring nytår 1900 redaktionen. Hun havde på grund af sit lange udllandsophold intet kendskab til forholdene i Sønderjylland, hvor den preussiske Köller-politik på det tidspunkt var på sit højeste. Hun blev fra dansk side gjort opmærksom på den farlige vej, hun var på vej ind på, men ignorerede advarslerne og mente, at hun kunne "sno sine omgivelser om sin lillefinger" og fortsatte ekspeimentet. Hun anså sønderjydernes holdning for "en ganske unyttig chauvinisme" og angreb de danske ledere med det resultat, at abonnenterne forlod bladet. Da hun overtog Dannevirke den 1. januar 1900 havde bladet 1.800 abonnenter og kun 700 var tilbage, da hun standsede udgivelsen den 15. september 1900.

Samtidig opsagde Den nordslesvigske Folkebank i Aabenraa et lån på 73.000 mark, som man siden 1895 havde ydet til Bjørnshauge. Opsigelsen medførte, at Bjørnshauge måtte sælge Dannevirke. I dyb hemmelighed udvirkede landråd von Uslar, at overpræsident von Köller fremskaffede et billigt preussisk statslån til Margrethe von Wildenradt-Krabbe, som skulle gøre hende i stand til at købe og videreføre Dannevirke. Ved tvangsauktionen bød hun dog for lidt med det resultat, at Dannevirke i stedet blev købt af et andet dansk dagblad, nemlig Modersmaalet.

Hendes tætte omgang med preussiske landråd og forhandlinger med pastor Christian Johannes Jacobsen i Skærbæk, som var ledende inden for det tyske mindretal, skabte udbredt misstemning blandt sønderjyderne  i Nordslesvig. Dette forstærkedes, da hendes far, Christian Krabbe, der var en fremtrædende folketingsmedlem i Danmark, støttede datteren. En voldsom kampagne blev sat i værk mod Krabbe ved folketingsvalget i 1901. På trods heraf blev han valgt og senere endda næstformand for Folketinget. Dette skabte stærk uvilje i Sønderjylland, og på et møde i Aabenraa i november vedtog man på Peter Skaus forslag nedenstående resolution:

Forsamlingen udtrykker, at det har gjort et pinligt Indtryk i Nordslesvig, at Folketingsmand Krabbe efter den Maade, hvorpaa han har indblandet sig i vore Forhold, er bleven kaldet til en Ærespost i det danske Folketing"

Herefter fortsatte Margrethe von Wildenradt-Krabbe med et nyt blad, hun kaldte Det Gamle Dannevirke, og som hun med preussisk støtte holdt gående frem til august 1903, bl.a. i kraft af, at bladets abonnenter blev begunstiget på forskellig måde af de preussiske gendarmer. Antallet af abonnenter nåede dog ikke over et par hundrede på trods af de forskellige begunstigelser og Margrethe von Wildenradt-Krabbe måtte lukke bladet. Hun forlod herefter Sønderjylland og levede den følgende tid mest Paris. 

Kilde: 
Dansk Biografisk Leksikon, 1938.
H.P. Hanssen: Et tilbageblik. Afhandlinger og foredrag, s. 191.