Wilhelm 1., 1797-1888, preussisk konge, tysk kejser

Allerede i 1858 overtog Wilhelm den preussiske trone efter sin psykisk ustabile bror Frederik Wilhelm 4. Wilhelm kom som konge hurtigt i konflikt med det liberale flertal i parlamentet om gennemførelse af en hærreform i Preussen, der bundede i det preussiske kongehus' ambition om at opnå en førerstilling blandt de 35 tyske fyrstedømmer, kongeriger og fribyer med henblik på at samle alle de tyske lande til et samlet Tyskland. Spørgsmålet udviklede sig til social uro og forfatningskrise, bl.a. på grund af store skatteudskrivninger til militær oprustning og udvidelse af værnepligten til 3 år, hvilket de preussiske bønder og et liberalt flertal i den preussiske landdag modsatte sig.

Wilhelm overvejede at træde tilbage, men blev af sin krigsminister Albrecht von Roon overtalt til at blive ved magten, og i øvrigt udnævne Otto von Bismarck til ny ministerpræsident, hvilket skete i 1862. Bismarck "løste" konflikten ved at gennemføre reformer i direkte modstrid med flertallet i landdagen, ligesom militærbudgettet i en årrække blev vedtaget uden om parlamentsflertallet. Den liberale modstand foranledigede Bismarck til at erklære, at "tidens store spørgsmål løses ikke med taler og flertalsbeslutninger, men med blod og jern", en udtalelse der har præget eftertidens opfattelse af ham.

Den hårde kurs overfor landdagen skabte et tæt forhold mellem Bismarck og Wilhelm, der herefter fulgte Bismarcks råd i et og alt. Et af hans råd var at skabe indenrigspolitisk ro ved en fælles ydre fjende, en rolle Danmark udfyldte med vedtagelsen af Novemberforfatningen i 1863, som førte til krigen i 1864 og det efterfølgende tab af Sønderjylland.

Sejren på Dybbøl gav kong Wilhelm og Bismarck den indenrigspolitiske ro de ønskede, og de fortsatte den militære oprustning, som førte til den fransk-tyske krig i 1870-71. Efter sejren over Frankrig lod Wilhelm sig udråbe til tysk kejser i Spejlsalen i Versailles. Hermed var den preussiske ambition om at samle alle de tyske lande til en samlet tysk nationalstat lykkedes på mindre end 10 år. Men det blev et udemokratisk og militaristisk tysk kejserrige med magtpolitiske ambitioner, hvor liberale ideer og demokrati konsekvent blev undertrykt.

I 1878 blev Vilhelm udsat for to attentater og blev alvorligt såret ved det andet. Attentaterne blev af Bismarck brugt som anledning til at få vedtaget Socialistloven, rettet imod socialdemokratiske aktiviteter.

Kejser Wilhelm døde i 1888.