Den 23. oktober 1921 blev genforeningsstenen på Frederikshøj afsløret under et voldsomt uvejr med storm, sne og hagl, så kun et par hundrede mennesker havde trodset uvejret og givet møde.

Stiftamtmand, kammerherre V. Bardenfleth udtalte før stenens afsløring bl.a.: "Dagen, den 10. juli 1920 vil altid stå som et strålende minde for alle os, der havde den lykke at være vidne til, at grænsen mellem den gamle kongevej og den genvundne del af Sønderjylland højtideligt slettedes ved en konges ridt forbi de væltede grænsepæle, medens befolkningen jubel bølgede ham i møde fra tusinder af struber  (...

I anledning af Genforeningen i 1920 tog gårdejer Andreas Østergaard, Ejstrup initiativ til at opsætte en mindesten i krydset Nedervej/Ejstrupvej i Ejstrup.

Teksten er forfattet af gårdejeren. Juletræet i Ejstrup sættes hvert år ved stenen.

Genforeningsstenen er en lys grårød granitsten, utilhugget med let sleben forside og måler: 1,08 x 1,19 x 0,46 m. 

Den 10. juli 1935 om eftermiddagen (15-årsdagen for kong Chr.X's ridt over den tidligere grænse) blev genforeningsmonumentet i Christiansfeld afsløret af cigarhandler Th. Hansen. Efterfølgende var der stor fest på Gæstgivergården. Ved midnatstid samledes borgerne ved genforeningsmonumentet, der stod badet i projektørlys og da klokken slog tolv, var der et prægtigt fyrværkeri,  mens forsamlingen sang sangen "Kongernes Konge".

Monumentet forestiller "Mor Danmark" der tager imod sin røvede datter, Sønderjylland. På det nederste stykke er dannebrog indhugget. På bagsiden er indhugget et vers af...

I 1920 blev den lille genforeningssten med årstallet 1920 rejst i Trelde by.  I marts måned 1921 blev den store sten rejst. Stenen er opsat på privat initiativ af gårdmændene Jørgen Aamand og Hans Ousen.

Den store sten blev hentet fra gården Virkelyst's marker, hvis ejer J.S. Aamand indhuggede teksten.

Stenene står i et rektangulært anlæg, der måler 7,8 m på langs og i hhv. 4,6 m i østenden og 3,6 m i vestenden. Den forreste sten er 0,35 m høj, 0,35 m lang og 0,2 m bred. Bagved denne står en 0,95 m høj, 0,6 m lang og 0,25 m bred sten.

Mindesmærket består af en stor natursten med tekstinskription og Christian den 10.'s monogram. Det er rejst til minde om både Genforeningen og 200-års jubilæet for Pjedsted Rytterskole - en af Frederik 4s gamle rytterskoler.  

Afsløringen af genforeningsstenen ved Pjedsted skole fandt sted den 31. marts 1921 sammen med skolens 200-års jubilæum og indvielse af en ny gymnastiksal.

Teksten omkring Chr.X's monogram er kort, da en længere tekst, som førstelærer Vilh. Lund oprindelig havde forfattet, ville være meget vanskelig at indhugge på grund af stenens hårdhed.

Der er tale om en såkal...

Den 9. juli 1920 blev mindestenen rejst af menighedsrådet på Trinitatis kirkegård i Fredericia. 

Kirkens præst, Chr. Manniche forfattede teksten på stenen under kongekronen.

Stenen står tæt ved andre mindesmærker for de 2 slesvigske krige, hvilket viser at dette genforeningsminde også er en hæder til de faldne i de to krige. 

Stenen står midt i en anlæg, der er udformet som et gravsted. Det er omkranset af lav hæk med indgang og måler 4 x 3 m. Anlægget er belagt med perlegrus og foran stenen står to buske. Stenen er 1 m høj, 1,7 m lang og 0,8 m bred.

Allerede i 1919 blev der i byen nedsat en komité, hvis formål var at få rejst et minde i byen om Genforeningen. Komiteens formand var guldsmed Diederichsen, som den 3. december 1920 afslørede genforeningsmindet i byen på Prinsessens Bastion på Fredericia Vestervold.

I 1996 blev monumentet på grund af retableringen af Prinsessens Bastion med den oprindelige bestykning af kanoner fra 1849 flyttet til dets nuværende placering på Øster Vold.

Monumentet er tegnet af arkitekt Gundlach-Petersen, København og udført i lyst, bornholmsk granit. Det er et anseligt monument. Det er er 4 m højt, 3,8 ...

Op til genforeningsdagen i 1920 lod Pastor C.M. Hornbech rejse ved hvert hjørne af krigergraven på Michaëlis' kirkegård fire høje stenpiller. Kun de 2 af stenpillerne bærer tekst. De to stenpiller, der bærer tekst, er gamle ledstolper, som i århundreder har stået ved et markskel ved Vejlevej i Fredericia. De andre to tekstløse stenpiller blev opstillet i 1926. De stammer fra en gård i Taulov.

Grænsesten No. 7c fra den tidligere Kongeåsgrænse er een ud af 5 grænsesten (7, 7c, 9, 76, 119) , som står foran Folkehjemmet - det sted, hvor H.P. Hanssen holdt sin tale 17. november 1918 om den opståede mulighed, for at Sønderjylland kunne blive genforenet med Danmark - det som skete 2 år senere.

Den enkelte grænsesten måler 0,85 x 0,25 x 0,23 meter. Indskrift på stenene :

Grænsesten nr. 7c: Forside: Kr. Dm/ No 7c (ingen indskrift på bagsiden)

Grænsesten nr. 9: Kr. Dm / No 9; Bagsiden: Kr. Pr./No 9

Grænsesten nr. 7: Kr. Dm / No 7; Bagsiden: Kr. Pr. /No 7

Grænsesten nr. 76:  Kr...