Søndag, den 8. august1920 blev genforeningsstenen på Riis Bakker afsløret i overværelse af en tusindtallig forsamling. Seminarielærer Marius Sørensen, Jelling var første taler. Han udtalte: "At rejse mindesten er en god gammel skik.

Den anvendtes bl.a. af jøderne (Josvabogen kapitel 24 vers 27) og vore stendysser vidner om, at det også har været en gammel nordisk skik. .... 1864 fik vi sorgens gave. Nu har vi fået glædens gave, og Vor Herre giver ikke gaver i utide. Sønderjyllands hjemkomst er den største folkegave, der nogen sinde er givet Danmark." Derefter talte frøken Jensen, Haderslev,...

Søndag, den 15. august 1921 fandt afsløringen af genforeningsstenen i Mørkholt sted i overværelse af godt et par hundrede mennesker. Teksten på fodstenen er i dag ulæselig, hvis det overhovedet er den originale fodsten.

Ejerne af "Klithus" i Mørkholt, fru Billeschou, arkitekt Frits Jensen og lervarefabrikant Petersen, alle fra Vejle by stod bag rejsningen af mindesmærket, der dengang bestod af mange store sten, som var slæbt op på højen fra stranden.

Både Klithus og de mange sten er i dag henholdsvis revet ned og fjernet. 

Genforeningsstenen er 0,7 m høj, 0,8 m lang og 0,3 m bred. Ste...

Hedebonden Niels Poulsen Ottosen og hustru Caroline stiftede i 1923 Mallehøje Naturpark, der først og fremmest kom til at rumme en række mindesten om foregangsmænd til hedens opdyrkning.

Genforeningssten står på en en stenlægning på 2m i diameter. Stenen er 0,6 m høj, 1m bred og 0,35m dyb.

9. juli 1920 blev genforeningsstenen i Jelling afsløret af seminarieforstander Rørdam, Jelling efter en festgudstjeneste i Jelling kirke. Rørdam sagde bl.a.: "Og det sønderjyske Spørgsmaal har haft sin store Betydning for os alle. Det har gjort os mere danske. Men endnu har vi et sønderjysk Spørgsmaal. De som lades tilbage, er danske af Æt og Vilje. Vi maa haabe for dem og give Haabet i Arv til vore Børn.” 

Øverste dato, der er indhugget på stenen, er afstemningsdagen i zone 1. Derefter nævnes de fire amter, der atter blev forenet med Danmark.

Til sidst tilføjes Grundtvigs ord fra "Den s...

Mindet er rejst ca. 1920. I parken er rejst andre mindesten, f.eks. "Rytterfægtningen ved Hjortsballe" til minde om en dansk dragon- og infanteristyrke, der den 30. marts 1864 overraskede en prøjsisk husarkommando og tog 10 prøjsere til fange.

Genforeningsstenen står i en cirkulær forhøjning, 11 m i diameter og 0,8 m høj med flad top. Stenen er 1,2 m bred, 1,2 m høj og 0,45 m dyb og står midt på den lige linje i en halvcirkelformet række af 0,2-0,4 m store marksten.

Stenen er sat til minde om kong Christian den Tiende og de vigtigste begivenheder i hans liv, herunder den 10. februar 1920, hvor afstemningen om Sønderjyllands tilbagevenden til Moderlandet fandt sted.

Derfor kan stenen tillige opfattes som en genforeningssten. Stenen er 1,9 m bred (Ø-V), 1,6 m høj og 1,4 m dyb.

Ifølge Kulturstyrelsen har genforeningsstenen i Gadbjerg ført en omflakkende tilværelse. Den har bl.a. været i Sydslesvig, hvorfra den blev testamenteret til oprindelsessognet Gadbjerg.  Genforeningsstenen står i et grusbelagt, trekantet areal, der måler 4,4 x 2,4 m.  Den er 0,5 m høj, 0,28 m lang og 0,15 m bred.

Initiativtager til rejsning af stenen var Hans Mikkelsen, Gadbjerg.Øverst er de 3 symboler for "Tro, Håb og Kærlighed".

Den 9. juli 1920 blev genforeningsstenen på Tisvildegård afsløret ved en privat højtidelighed, der overværedes af gårdens ejer, sognerådsformand, landbrugskandidat A. Madsen, Andkær med familie og husstand.

Gårdejeren havde selv rejst stenen. Gården er stadig i slægtens eje.

Genforeningsstenen er 0,8m N-S, 0,7m Ø-V og 0,3m høj.

Genforeningsstenen i Skanderup Efterskole blev rejst af den daværende forstander Palle Kirke.
Den havde været skjult af buskads, men blev i forbindelse med skolens 100 års jubilæum i 2015 frilagt.
Teksten på stenen er i al sin enkelthed blot dateringen af genforeningen.