Gå til listen over genforeningssten

Den 6. juni 1921 blev genforeningsstenen i Skærup  på en nyanlagt plads, der i tidligere tider havde været byens kålhave og senere losseplads.   H.P. Hanssen afslørede stenen og talte højtideliogt om sønderjydernes kamp og lidelser under fremmedherredømmet.

Lærer Th. Holt, Skærup, har forfattet indskriften på forsiden, hvis første linje er indhugget på stenen i en stor buelinje.

Stenen blev fundet på en mark i Skærup, tilhørende Hans Damkær Nielsen.

Genforeningsstenen står på toppen af en mindre jordhøj, 0,6 m høj og med en diameter på 5,5 m. Det hele er kantet af marksten.  Genforeni...

Gå til listen over genforeningssten

I forbindelse med sognepræst Ove Gyring's forflyttelse til nyt embede i Lysabild sogn på Als i 1921 blev der afholdt en afskedsfest. Ved denne lejlighed opfordrede Gyring sognets beboere til at rejse en genforeningsminde.

Den 15. juni 1922 blev genforeningsstenen ved Skibet kirke afsløret af sognefoged Chr. Christensen, Knabberup. Andre talere var sognets tidligere og daværende præst, Ove Gyring resp. C.C. Wegener.

Øverst på stenen er der indhugget en vikingesnekke, som er modelleret af kunstner Elise Falk, født Hess, og derunder pastor Ove Gyrings  indskrift.

Den 9 tons tunge sten bl...

Gå til listen over genforeningssten

Beboerne i Hvejsel sogn ønskede at rejse en genforeningssten, men om pladsen, hvor den skulle stå, var der en del uenighed. Nogle ønskede stenen rejst på et lille, trekantet stykke byjord i Hvejsel by, mens andre ville have den rejst ved Sandvad afholdshotel. Sidstnævnte sted - i dag rummer bygningen sognegården - blev vedtaget.

Søndag, den 13. august 1922 blev genforeningsstenen i Sandvad afsløret ved en fest. Efter forslag af førstelærer Edsen Johansen, Jelling blev der under en opgående sol, indhugget et modificeret citat af Grundtvig fra sangen "Jubelåret 1848".

Stenen blev skænket a...

Gå til listen over genforeningssten

Søndag, den 8. august1920 blev genforeningsstenen på Riis Bakker afsløret i overværelse af en tusindtallig forsamling. Seminarielærer Marius Sørensen, Jelling var første taler. Han udtalte: "At rejse mindesten er en god gammel skik.

Den anvendtes bl.a. af jøderne (Josvabogen kapitel 24 vers 27) og vore stendysser vidner om, at det også har været en gammel nordisk skik. .... 1864 fik vi sorgens gave. Nu har vi fået glædens gave, og Vor Herre giver ikke gaver i utide. Sønderjyllands hjemkomst er den største folkegave, der nogen sinde er givet Danmark." Derefter talte frøken Jensen, Haderslev,...

Gå til listen over genforeningssten

Søndag, den 15. august 1921 fandt afsløringen af genforeningsstenen i Mørkholt sted i overværelse af godt et par hundrede mennesker. Teksten på fodstenen er i dag ulæselig, hvis det overhovedet er den originale fodsten.

Ejerne af "Klithus" i Mørkholt, fru Billeschou, arkitekt Frits Jensen og lervarefabrikant Petersen, alle fra Vejle by stod bag rejsningen af mindesmærket, der dengang bestod af mange store sten, som var slæbt op på højen fra stranden.

Både Klithus og de mange sten er i dag henholdsvis revet ned og fjernet. 

Genforeningsstenen er 0,7 m høj, 0,8 m lang og 0,3 m bred. Ste...

Gå til listen over genforeningssten

Hedebonden Niels Poulsen Ottosen og hustru Caroline stiftede i 1923 Mallehøje Naturpark, der først og fremmest kom til at rumme en række mindesten om foregangsmænd til hedens opdyrkning.

Genforeningssten står på en en stenlægning på 2m i diameter. Stenen er 0,6 m høj, 1m bred og 0,35m dyb.

Gå til listen over genforeningssten

9. juli 1920 blev genforeningsstenen i Jelling afsløret af seminarieforstander Rørdam, Jelling efter en festgudstjeneste i Jelling kirke. Rørdam sagde bl.a.: "Og det sønderjyske Spørgsmaal har haft sin store Betydning for os alle. Det har gjort os mere danske. Men endnu har vi et sønderjysk Spørgsmaal. De som lades tilbage, er danske af Æt og Vilje. Vi maa haabe for dem og give Haabet i Arv til vore Børn.” 

Øverste dato, der er indhugget på stenen, er afstemningsdagen i zone 1. Derefter nævnes de fire amter, der atter blev forenet med Danmark.

Til sidst tilføjes Grundtvigs ord fra "Den s...

Gå til listen over genforeningssten

Mindet er rejst ca. 1920. I parken er rejst andre mindesten, f.eks. "Rytterfægtningen ved Hjortsballe" til minde om en dansk dragon- og infanteristyrke, der den 30. marts 1864 overraskede en prøjsisk husarkommando og tog 10 prøjsere til fange.

Genforeningsstenen står i en cirkulær forhøjning, 11 m i diameter og 0,8 m høj med flad top. Stenen er 1,2 m bred, 1,2 m høj og 0,45 m dyb og står midt på den lige linje i en halvcirkelformet række af 0,2-0,4 m store marksten.

Gå til listen over genforeningssten

Stenen er sat til minde om kong Christian den Tiende og de vigtigste begivenheder i hans liv, herunder den 10. februar 1920, hvor afstemningen om Sønderjyllands tilbagevenden til Moderlandet fandt sted.

Derfor kan stenen tillige opfattes som en genforeningssten. Stenen er 1,9 m bred (Ø-V), 1,6 m høj og 1,4 m dyb.

Gå til listen over genforeningssten

Ifølge Kulturstyrelsen har genforeningsstenen i Gadbjerg ført en omflakkende tilværelse. Den har bl.a. været i Sydslesvig, hvorfra den blev testamenteret til oprindelsessognet Gadbjerg.  Genforeningsstenen står i et grusbelagt, trekantet areal, der måler 4,4 x 2,4 m.  Den er 0,5 m høj, 0,28 m lang og 0,15 m bred.

Initiativtager til rejsning af stenen var Hans Mikkelsen, Gadbjerg.Øverst er de 3 symboler for "Tro, Håb og Kærlighed".

Tilmelding til Syddanmark