Mindet er rejst ca. 1920. I parken er rejst andre mindesten, f.eks. "Rytterfægtningen ved Hjortsballe" til minde om en dansk dragon- og infanteristyrke, der den 30. marts 1864 overraskede en prøjsisk husarkommando og tog 10 prøjsere til fange.
Genforeningsstenen står i en cirkulær forhøjning, 11 m i diameter og 0,8 m høj med flad top. Stenen er 1,2 m bred, 1,2 m høj og 0,45 m dyb og står midt på den lige linje i en halvcirkelformet række af 0,2-0,4 m store marksten.
Stenen er sat til minde om kong Christian den Tiende og de vigtigste begivenheder i hans liv, herunder den 10. februar 1920, hvor afstemningen om Sønderjyllands tilbagevenden til Moderlandet fandt sted.
Derfor kan stenen tillige opfattes som en genforeningssten. Stenen er 1,9 m bred (Ø-V), 1,6 m høj og 1,4 m dyb.
Ifølge Kulturstyrelsen har genforeningsstenen i Gadbjerg ført en omflakkende tilværelse. Den har bl.a. været i Sydslesvig, hvorfra den blev testamenteret til oprindelsessognet Gadbjerg. Genforeningsstenen står i et grusbelagt, trekantet areal, der måler 4,4 x 2,4 m. Den er 0,5 m høj, 0,28 m lang og 0,15 m bred.
Initiativtager til rejsning af stenen var Hans Mikkelsen, Gadbjerg.Øverst er de 3 symboler for "Tro, Håb og Kærlighed".
Den 9. juli 1920 blev genforeningsstenen på Tisvildegård afsløret ved en privat højtidelighed, der overværedes af gårdens ejer, sognerådsformand, landbrugskandidat A. Madsen, Andkær med familie og husstand.
Gårdejeren havde selv rejst stenen. Gården er stadig i slægtens eje.
Genforeningsstenen er 0,8m N-S, 0,7m Ø-V og 0,3m høj.
Genforeningsstenen i Skanderup Efterskole blev rejst af den daværende forstander Palle Kirke.
Den havde været skjult af buskads, men blev i forbindelse med skolens 100 års jubilæum i 2015 frilagt.
Teksten på stenen er i al sin enkelthed blot dateringen af genforeningen.
Sognepræst P.M. Dam, Seest rejse genforeningsstenen på et yndet udflugtssted, Ravnsbjerg, skovens højeste punkt.
En veteran fra 1864, Poul Madsen, Hylke foretog afsløringen søndag, den 8. august 1920. Indskriften, som i to stærkt krummede buelinjer er indhugget i stenen omkring de to centrale årstal, er fra "Jeg elsker de grønne lunde" af Johs. Helms.
Stenen er fundet af pastor Dam på Seest Præstegaards skov, hvori Ravnsbjerg er beliggende. Iøvrigt afholdt pastor Dam personligt alle udgifter ved stenens rejsning.
Genforeningsstenen er en stor grå, grovkornet kampesten, der måler 1,46 ...
Ejeren af gården "Riglandseg" i Ødis sogn, Hans Müller, foranledigede i foråret 1914 en sten rejst på brudepladsen (sønderjysk udtryk for "kirkepladsen") med de to årstal "1864 - 1914" indhugget.
Stenen var fundet på en af Præstegårdens marker i 1913.
Kort efter udbrød Den første Verdenskrig og ved dens afslutning og Sønderjyllands genforening med Danmark indhuggedes yderligere årstallet 1920, samt bøgegrenen og to linjer fra "Den signede dag".
Det var Hans Müller, som foranledigede, at årstallet for genforeningen og linjerne af Grundtvig blev indhugget i den sten, som jo allerede var...
Landegrænsesten fra den dansk-tyske grænse 1864-1920. Lysgrå tilhugget firesidet granitsten med pyramideformet top. Stenens synlige dimensioner: 0,75x0,28x0,25 meter.
På stenens sydside står med rødmalede bogstaver "Kr. Dm. No 117" (kongeriget Danmark No 117) og på stenens nordside står med sortmalede bogstaver "Kr.Pr. No. 117" (Königreich Preussen No. 117).
I hver side ca. 8 cm fra toppen ses et lille hul og på sydsiden ses et afslag på stenen.
Det er uvist, hvordan stenen er havnet i Lunderskov.
Ved Kær Mølle, hvis jord ligger både i Hejls og Vejstrup sogne, altså på begge sider af den tidligere grænse 1864 -1920, rejste den daværende ejer af møllen, Poul Dall en genforeningssten i efteråret 1921
Stenen er rejst netop på det sted, hvor en tysk grænsepæl havde stået. I stenen er indhugget de to centrale årstal.
Stenen blev fundet i efteråret 1921 ved uddybning af en vejgrøft i Vejstrup sogn.
Genforeningsmonument er en 0,95 x 1,82 x 0,49 meter stor lys utilhugget granitsten med flere lange sprækker og revner. Stenen støttes af en mindre marksten.