Sognepræst A.T.Holm, Vium rejste i sin tid i præstegårdshaven genforeningsstenen i Vium uden nogen særlig afsløring. Indskriften er et citat fra "Grundtvigs Trøstebrev" til Danmark.

Genforeningsstenen står i et firkantet anlæg med græs og en flagstang omkranset af hæk. Anlægget er 32 m. langt og 16 m. bredt. Der står ligeledes en mindesten for Befrielsen 1945  En flisegang fører fra fortovet i vest op til hver af mindestenene.

Genforeningsstenen er af lyserød granit. Den står skråtstillet støttet af natursten. Stenen måler 0,85 m. i bredden og 0,15 m. i tykkelsen. Den er 1 m. høj.

Som indskrift blev benyttet to linjer af Axel Andersens genforeningssang: "Efter uvejrstunge Dage". Mindesten blev fundet i Stenrøgel mose.

Det ret bekostelige arbejde med stenens rejsning, planering af kirkepladsen og anlæggelse blev udført i sommeren og efteråret 1920, og så godt som alle sognets beboere gav bidrag hertil.

Der blev ikke holdt en egentlig afsløringsfest. Mindesten er 1,2 m lang, og 0,75 m bred og 1,65 m høj.

Ifølge en sidesten i anlægget er genforeningsstenen rejst i 1934 - mere præcist den 28. august 1934.

Stenen står i et halvcirkelformet anlæg kantet med natursten og belagt med grus. Anlægget er 18 m. langt og 3,5 m. bredt. På arealet er plantet to træer samt står en mindesten over Befrielsen 1945.

Genforeningsstenen er sammen med to andre sten støbt ind i cement beklædt med natursten. Sidestenen ved siden bærer teksten: REJST 1934 Den 3. sten bærer teksten: SERGEANT JOHANNES JOHANSEN RIIS FØDT DEN 5 SEPTEMBER 1886 FALDT VED VERDUN DEN 9 OKTOBER 1918 SØMAND JENS REINAR PEDERSEN FØDT DEN 1...

Som genforeningsminde rejste beboerne i Sjørslev en sten, som blev fundet i et markskel på Sjørslev Mark og i festoptog kørt til byens anlæg. Fire hvide heste var forspændt blokvognen, og skolepigerne mødte køretøjet uden for byen, iført hvide kjoler og med flag i hænderne. De mindre piger kørte på vognen, og de større fulgte bagefter i procession gennem byen.

Genforeningsstenen i Sjørslev blev endeligt opstillet i sommeren 1921.  Den står i et trekantet anlæg, hvis sider er henholdsvis 13 m., 22 m. og 28 m. På arealet står også en mindesten for Danmarks Befrielse.  Genforeningsstenen er af...

Kirkpladsen i Kragelund og en dertil grænsende plads, kaldet Helledammen, blev i årene 1925-27 omdannet fra morads til et anlæg med græsplane og beplantning. Lærer Rasmus Askløv, Kragelund var sjælen i foretagendet og rejsningen af flere mindesten.

Uanset af der intet årstal står på mindestenen i Kragelund, må den alligevel henregnes som genforeningssten, fordi denne Jyllandssten markerer, at Sønderjylland nu er en del af Jylland.

Stenen er højst en halv meter høj. I en bue omkring kortet står de to linjer fra andet vers i H.C.Andersens "Jylland mellem tvende have".

 Stenen står i en ...

Grundlovsdag, 5. juni 1920 blev genforeningsstenen i Gjern afsløret i overværelse af byens og omegnens beboere. Formanden for Borger- og Håndværkerforeningen holdt en festtale og afslørede mindet. I forbindelse med afsløringen blev plantet en eg.

Efter afsløringen forsattes der med folkefest i Møllehave skov.

Oplysningen om egetræet er fra Lokalhistorisk arkiv for Gjern Kommune, årsskrift 2003

Genforeningsstenen er af rød granit. Den er 0,85 m. bred, 0,5 m. tyk og 1,25 m. høj. Den står i øvrigt et anlæg, der  er mindested for maleren Erik Raadal 1905-1941.

Højskoleforstander Svenning Pedersen, Uldum, havde flere gange nævnt til forskellige unge blandt højskolens vennekreds, at han gerne ville have rejst en mindesten til ære for genforeningen med Sønderjylland.

I vinteren 1921 kom så to brødre, Kristen og Viggo Therkildsen og meddelte, at deres fader, gårdejer Jens Therkildsen, Borring Mark, Hvirring sogn, ville skænke højskolen en stor sten, når blot højskolen selv ville slæbe den hjem.

Højskoleforstanderen tog med tak imod tilbuddet, og en dag i marts måned rykkede højskolens mandlige elever ud for at hente stenen hjem. Efter en del vansk...

Den 7. august 1927 indviede den daværende præst i Rårup, dr. theol. C. J. Skat Hoffmeyer genforeningsstenen, med de 2 indhuggede årstal.

Mindet er formet som en naturstenstalerstol. På den omgivende skråning er der dannet terrasser som tilhørerpladser. Anlægget inklusive mindestenen og tilhørerpladserne måler ca. 20 x 10 m. Mindestenen er af grå granit og måler ca. 1,5 m i højden, 1 m i længden og 1 m i bredden.

Bag stenen ligger to store flade sten som trappesten op til talerstolen. Indskriften på forsiden er opmalet med sort og lyder: 1864-1920. På de tre største terrassesten står der ...

Søndag, den 12. september 1920 blev genforeningsstenen i Nebsager afsløret af provst William Kierkegaard, Hedensted provsti, der talte ud fra Grundtvigs sang, udgivet i maj 1848 efter danskernes nederlag i slaget ved Slesvig den 23. april 1848: "Fædreneland! Ved den bølgende strand." Provsten havde forfattet indskriften. 

Stenen er indsat i hækken, der omgiver kirkens p-plads. Forsiden vender mod offentlig vej. Bagsiden og siderne er dækket af hæk. Stenen er af grå granit og måler ca. 0,9 m. i højden, 1,4 m. i bredden og 0,6 m. i tykkelsen. 

Den 17. juli 1920 afholdtes den planlagte genforeningsfest, hvor afsløringen af mindestenen dannede indledningen.

De foregående par dage havde et antal af byens unge arbejdet med at frigrave og transportere den store sten til pladsen, hvor den skulle afsløres som genforeningssten. Disse unge havde også bestemt indskriften.

Den kom på plads den 16. juli om aftenen, og så var der afsløringsfest ved mindesmærket og i forsamlingshuset den 17. juli 1920. Den 18. juli var der festgudstjeneste i kirken, ved Provst Laursen. Stenhuggerarbejdet udførtes af S. P. Jensens eftf. fra Randers.

​Vejr...