Genforeningsstenen i Lindbjerg blev afsløret ved festligheder både ved stenen og senere i forsamlingshuset lørdag, den 30. oktober 1920. Sognepræsten Jeppe Jensen, lærer J. Mortensen og murer Anders Jespersen talte alle ved arrangementet

Indskriften er forfattet af nævnte lærer J. Mortensen og murer Anders Jespersen, der med ordet "delvis" udtrykker, at kun en del af Slesvig kom hjem til Danmark.

Den to meter høje sten er hentet fra granplantagen "Kolbakken" under Støvringgaard Kloster og skænket af skovrider C. Paulsen, Støvringgaard.

Året efter skænkede byens kvinder en flagstang og...

Den 1. november 1920 afsløredes genforeningsstenene ved en fest, hvor lærer Chr. Wammen talte ud fra ordene: "Atter det skilte bøjer sig sammen", en linje fra Carl Plougs "Længe var Nordens herlige stamme", som er anvendt på genforeningsstenen i Kærby, Randers kommune.

Fra en senere tid giver disse ord associationer til en anden genforening, nemlig til Willy Brandts berømte ord i forbindelse med Berlinmurens fald den 10. november 1989: "Es wächst zusammen, was zusammen gehört."

Lærer Chr. Wammen, der opfattede den sønderjyske sag som fælles nordisk, har også bestemt indskriften, som står...

Genforeningsdagen den 9. juli 1920 afholdt Hørning Ungdomsforening en fest i byens forsamlingshus, hvor sognerådsformand, gårdejer E. Thomsen, Ankergaard, fremsatte tanken om at rejse en mindesten, og der nedsattes samme aften et femmandsudvalg til at forestå arbejdet. Mindestenen blev afsløret søndag den 28. november 1920.

Indskriften blev foreslået af lærer A.Busk, Hørning.

Den anvendte sten havde ført en omtumlet tilværelse, der på sin vis lignede Sønderjyllands. Den lå oprindelig i et havedige ved Dejbjerggård på Gundestrup Mark, stod derefter en tid i haven til Ravnholt, og da den b...

Begge genforeningssten, som i dag står i stendiget ved kroen, er rejst af den da 47-årige gårdejer Jens Thomsen Ulnitz, tidl. Pilegården. Stenen stod oprindelig ved hans bopæl i Værum, men blev efter hans død flyttet til kroen.

På de genforeningssten, hvor man før retskrivningsreformen i 1948 har anvendt det nordiske bolle-å, har man på den måde markeret en afstand til det tyske.

Mindestenen er af lyserød granit. Den er 0,67 m. bred, 0,3 m. tyk og 0,7 m. høj. Inskriptionen på forsiden er opmalet med sort.

Både genforeningsstenen og Ulnitz er omtalt i Jytte Nielsens "Mindesten og Andre...

Begge genforeningssten, som i dag står i stendiget ved kroen, er rejst af den da 47-årige gårdejer Jens Thomsen Ulnitz, tidl. Pilegården. Stenen stod oprindelig ved hans bopæl i Værum, men blev efter hans død flyttet til kroen.

Både genforeningsstenen og Ulnitz er omtalt i Jytte Nielsens "Mindesten og Andre Sten i Purhus Kommune" fra 2003.

Genforeningsstenen står i et stendige ved Hvidsten Kro. Mindestenen er af grå granit. Den er 0,8 m. bred, 0,47 m. tyk og 1,14 m. høj. Stenen er udsmykket med et dannebrogsflag i rødt og hvidt. 

I Krohaven er der en meget stor sten - også rejst af Je...

Primus motor i rejsningen af genforeningsstenen i Gjerlev var læge Erik Køhn.

Gårdejer A.P. Kok skænkede egentlig den den 10 tons tunge sten med det formål at forskønne pladsen foran Brugsen. Imidlertid besluttede udvalget til pladsens forskønnelse at bruge stenen som genforeningssten.

Den blev transporteret til byen den 23. juli 1931 under overværelse af en større menneskemængde. På forsiden af stenen blev indhugget de sidste linjer i "Jeg elsker de grønne lunde".

Pladsen foran Axeltorv blev anlagt med et stort rosenbed og en tre-armet lysmast som blev smukt indhegnet med sten og jer...

På foranledning af husmoder fru Ivermine Petrine Karoline Andersen, Stampengaard, opstilledes der i udkanten af gårdens have en 1,5 meter høj natursten, som var fundet ved gården. Det var også Karoline Andersen, der havde tegnet den enkle indskrift som blev indhugget af en af gårdens karle.

Genforeningsdagen, den 9. juli 1920 rejstes og afsløredes stenen ved en lille, privat fest, hvor gårdens ejer, Martinus Andersen, udbragte et leve for Sønderjyllands hjemkomst.

I oktober 2014 er mindet blevet renoveret under mottoet: "Størst mulig respekt for det oprindelige - derved at tallene uddybe...

Den daværende ejer af Høgstedgård, N.Secher og hustru foranledigede i 1924 genforeningsstenen rejst.

Indskriften er fremmedartet for en dansk mentalitet.  Den indikerer en spirende antisemitisme i offentligheden efter 1. verdenskrig. Måske udløst af dubiøse økonomiske begivenheder under krigen, som også jødiske forretningsfolk var involveret i. Sætningen refererer sandsynligvis således på negativ vis til statsminister C. Th. Zahle, der var jødisk gift. 

Stenen markerer samtidig en dyb utilfredshed med regeringens håndtering af afstemningszonerne. Den franske regering ville yde mere til D...

Over teksten er indhugget en kongekrone over to korslagte flag. Stenen er fredet, og må ikke fjernes fra kirkegården.

Det er uklart, hvem stenhuggeren er, men den skal oprindelig have stået ved et tidligere hus på Vestergade 24.

Mindestenen er 0,48 m lang, 0,32 m bred og 0,64 m høj. Stenen er udsmykket med en kongekrone over to korslagte flag.

Kilde: Mindesten og Andre Sten i Purhus Kommune (2003)