Søndag, den 11. juli 1920 afsløredes genforeningsstenen i Lillering skov - den daværende festplads, hvor gårdejer Martin Due, Skovby og folketingsmand N. Kristensen talte. Under en opgående sol er indhugget teksten.

Genforeningsstenen blev rejst af Aarhus Amts Skytte- og Gymnastikforenings 4. hovedkreds (AGF).

Den 27. maj 1989 blev stenen flyttet og sat ud mod landevejen ved siden af indkørslen til den nybyggede restaurant,. Faner fra Århus Samvirkende Soldaterforeninger smykkede højtideligheden, og blandt dagens talere var sognepræst Dorthe Friis Hansen, Skovby. 

Genforeningsstenen s...

Den 9. juli 1920 blev genforeningsstenen i Gjesing by afsløret af sognepræst N.F.S. Holm, Fruering, idet den 89-årige veteran Jens Frandsen, Gjesing foretog selv afdækningen. Hovedstenen er flankeret af to sten, som bærer tekstet.

I forbindelse med rejsningen af stenen blev der i fundamentet under stenen indstøbt en flaske, indeholdende et eksemplar af alle de på det tidspunkt gangbare skillemønter og en beretning om stenens historie, hvoraf følgende uddrag gengives:

"Efter Folkeafstemningen i første Zone, den 10. Februar 1920, var det givet, at Danmark vilde faa en Del af det i 1864 tab...

15. juni 1921 var der fest, hvor genforeningsmindet i Flensted blev afsløret. Til festen var sognets veteraner indbudt som æresgæster, og kaptajn J.H. Dohlmann fortalte minder fra 1864. Lærer E. Harlou, Flensted skole har forfattet indskriften.

Pladsen, hvor stenen står i dag, var før en slags "losseplads", indtil købmand J. Christensen og gårdejer N. Olsen foreslog at bruge pladsen til et genforeningsmindesmærke. Der blev valgt et 7 mandsudvalg, der henvendte sig til arkitekt V.H. Hammer, København. Han arbejdede vederlagsfrit med den tegning, hvorefter pladsen blev reguleret og mindet ops...

Ejer Bavnehøj blev i 1917 fredet og derefter købt af et privat konsortium. Stenen blev rejst på initiativ af lærer Johansen, Hobro. Indskriften var forfattet af lærer Fr. Sørensen, Bjøstrup skole.

Ved afsløringsfesten den 3. december 1920 holdt lærer Christensen, Tåning, festtalen, mens formanden for Ejer Bavnehøj afslørede stenen.

Stenen er en 13 tons tung, utilhugget natursten, givet af gårdejer Niels Sørensen, "Toftegaard", Elling og fundet på hans mark 3 km fra højen. Genforeningsstenen er 1,5 x 0,7 m og 3,4 m høj. Den blev september 2017 flyttet ca. 20 m til stenens nuværende placer...

Bekostet af en folkeindsamling opførte man det 12,5 m høje Genforeningstårn tegnet af arkitekt Jens Laustsen. Tårnet, der stod færdigt i 1924, består af en dobbelt triumfbue - en bue vendt mod hvert verdenshjørne. Mod syd ses en markant portrætbuste af Christian 10.

Ved opførelsen fjernede man en gravhøj, der dog blev genskabt omkring tårnet.

Tårnet, der er opført af mursten, er 8,1 x 8,1 m stort og 12,5 m højt. Tårnet, der har fire ben som måler 2,5 x 2,5 m, er udformet som en dobbelt triumfbue.

Mod nord er øverst på tårnets yderside opsat metalbogstaverne: ”Rejst af det danske folk”...

Genforeningsstenen i Toftebjerg by blev uden nogen afsløringsfest opstillet i juli 1920 på Enighedshøj. Initiativtagere til mindesmærket var Jens Christian Jørgensen, Søren Eriksen Holm og Jacob Jacobsen. 

Lærer L. M. Cristiansen fra Toftebjerg skrev digtet, som er indhugget i stenen af stenhugger Janus Kolby.

I de to første linjer i indskriften gemmer sig en omskrivning af Grundtvigs digt på Odden kirkegård til minde om "Prins Kristian's" forlis i 1808.

Højen, Enighedshøj, er et meget gammelt bystævnested. Endnu ses flere af de sten, som byens folk sad på, når der skulle træffes besl...

Stenen dukkede op i 2017 i forbindelse med rydningen af vindfælder i en lille lund, kaldet Fredskov. Det var Peder Sørensen, Holmgaard der satte stenen og selv indhuggede teksten. Og i den forbindelse plantede han et lille anlæg til omkring stenen og kaldte det Fredsskov.

Arvinger nævner, at man tog til Fredsskov om eftermiddagen, legede og indtog eftermiddagskaffen.

Stenen er af grårød granit og måler 1,05 m. i bredden, 0,6 m. i dybden og 0,95 m. i højden. Tekstsiden vender mod øst. Under teksten en vandret streg.

Stenen  er genoprejst maj 2020 og opmalet efterfølgende med den origin...

Søndag, den 9. oktober 1921 blev genforeningsstenen ved Nordby skole afsløret af den tidligere sognerådsformand Morten Madsen. Han var den centrale organisator i at finde stenen, få den bragt til Nordby og rejst. 

Ved afsløringen talte han om betydningen af et sådant nationalt minde for sønderjydernes tilbagekomst efter 56 års adskillelse. "Stenen skal tale til efterslægten" sagde Morten Madsen blandt andet. Han overdrog den derefter til sognerådet. Sognerådsformand Marinus Jensen takkede for gaven og ville med glæde tage mindet under sin beskyttelse. 

Forsamlingen sang "Det haver så nyl...

Genforeningsstenen på Kongehøjen blev afsløret den 11. juli 1920 af provst Henningsen, Koldby, der var sønderjyde fra II afstemningszone, altså den del af Slesvig, der ikke vendte tilbage til Danmark. Indskriften på stenen, hvor de to sidste linjer er strofer fra Johs. Helms "Jeg elsker de grønne lunde". Den på Samsø kendte murer Jensen (R.) forestod det praktiske med at få støbt røsen og fastgjort stenen.

På Kongehøjen står andre mindesten, hvoraf mindesmærket for Frederik den VII allerede i 1920 havde stået i mange år.

Stenen er af grå granit på en flad sokkel af natursten i cement. De...

Den 15.juni 1920 blev anlægget indviet og genforeningsstenen i Brundby afsløret af højskoleforstander Michelsen, Mellerup.  I overliggeren er årstallene indhugget, adskilt af de to slesvigske løver.

Lågen ind til anlægget er en fint smedjet jernlåge med flotte skønvirke mønstre. På en metalplade på lågen står teksten, der kan læses ude til højre her på sitet.

Sognefoged og senere dannebrogsmand Ole Eliassen var den drivende kraft bag ideen til genforeningsmindesmærket.  

Det var imidlertid lærer Bertel Madsen, Brundby, der var den praktiske drivkraft bag hele anlægget.

I anlægget s...