Genforeningsstenen i Veggerslev blev rejst i eftersommeren 1920 på grundlag af en beslutning som sognet vedtog efter en festgudstjeneste på genforeningsdagen i 1920.

På bagsiden af stenen stod oprindeligt kun Chr.X's monogram, men senere er stenen anvendt som befrielsessten, således at stenen i dag er en dobbeltsten, der minder 2 begivenheder.

Flagstangen går også tilbage til til, da men opstillede genforeningsstenen på sin oprindelige plads. Byens unge piger donerede både vimpel og flag. Stenen er skænket af husmand Niels Jacobsen.

Det vides ikke med sikkerhed, hvornår tilføjelsen om...

Genforeningsstenen i Stokkebro blev afsløret søndag, den 31. juli 1920 ved at arrangement, hvor over 1000 personer deltog, og sognets veteraner var hædersgæster. Digterpræsten Vilhelm Gregersen (1848-1929), der var sønderjyde og født i Flensborg har forfattet indskriften ligesom han ved festen holdt tale for veteranerne.

Stenen indviedes ved en festlighed lørdag den 31. juli 1920, hvor over 1000 mennesker deltog. Til indvielsen var indbudt som særlige hædersgæster, sognets gamle veteraner og til lige skolebørnene fra Gjerrild og Stokkebro skoler. Sognepræst, pastor I. Christian Knudsen hold...

Søndag, den 19. december 1920 blev genforeningsstenen i Nørager afsløret. Ved afsløringen talte lærer K.E. Jørgensen, Nørager og højskoleforstander Broder Nissen, Vivild.

Stenen på ca. 5 tons er skænket af gårdejer Søren Madsen.

Genforeningsstenen står i et trapezformet anlæg belagt med brosten. Anlæggets sider måler henholdsvis 8 m., 8 m., 4 m. og 1 m.  Stenen er af lyserød granit og er 1,2 m. bred og 0,55 m. tyk og 1,45 m. høj.

Den 15. august 1920 blev genforeningsstenen i Lyngby afsløret af sognepræst E. Lützen. Til festen var sognets veteraner indbudte som æresgæster. Bag stenen rejstes en flagstang, og byens kvinder skænkede et dannebrogsflag. 

Derefter samledes man på den daværende Djursland Højskole, hvor højskoleforstander W. Siewerts og Johannes Houborg, Haderslev talte. Lærer Østergaard og gårdejer Chr. Christensen har sammen forfattet indskriften.

De to sidste linjer er inspireret af "Brat af slaget rammet" (Fr. Paludan-Müller ) . Stenen stammede fra en mark tilhørende gårdejer Kristian Mejneche, Søby....

Genforeningsstenen i Homå blev rejst i november 1924 uden formel afsløring. 

Grenaa Folketidende den 17. januar 1924:

"I Efteraaret vedtog Bymændene i Homaa By og Mark at forskønne Pladsen ved den østre Indkørsel til Homaa, bl.a. ved at rejse en Genforeningssten. I Gaar blev Stenen, der er skænket af Propr. Gowertz-Jensen, Lyngdal, transporteret fra Lyngdal Mark syd for Landevejen ind gennem Homaa By til Pladsen, hvor den senere skal rejses. Med godt Humør tog unge og gamle fra By og Mark under Ledelse af Hr. Gowertz-Jensen fat paa den ikke ringe Opgave at flytte den store Granitsten, de...

Den 20. september 1926 blev genforeningsstenen i Fannerup afsløret. Højskoleforstander Severin Andersen, Djursland Højskole talte. Lærer Strunge, Fannerup forfattede indskriften. Fannerups Venstre Vælgerforening tog initiativet til stenen

Stenen blev fundet i udkanten i Fannerupgårds Skov.

Genforeningsstenen står i et halvcirkelformet beplantet anlæg kantet med store sten ud mod vejen. Anlægget måler 20 x 7 m. Under beplantningen ligger bark.

Mindestenen er 0,87 m lang, 0,87 m bred og 1,45 m høj. Stenen er øverst udsmykket med kongemonogrammer.

Se også Norddjursarkiver

Genforeningsstenen er rejst i 1921 uden særlig højtidelighed. Stenen blev hentet fra et højdedrag på gårdejer P. Larsens mark og af 6 heste slæbt ind til byen.

I forbindelse med en omlægning af vejen gennem Enslev i 1940erne er stenen blevet flyttet til sin nuværende plads.

Foran genforeningsstenen er en trapezformet brostensbelægning, der måler 3 x 2 m. Stenen står på en sokkel af natursten dækket af sort tjære. Den er 0,85 m lang, 0,65 m bred og 1,65 m høj inklusive sokkel. Genforeningsstenen er udsmykket med kongemonogrammer.

Den 15. juni 1922 blev genforeningsstenen i Dalstrup afsløret af sognepræsten, J.A. Vedsted. Teksten er fra "Det haver så nyligen regnet". Årstallet "1920" er omslynget af en stiliseret egekrans.

Den hjerteformede sten blev fundet af forpagter Aksel Thorup på marken til det daværende Dalstrup Sindssygehospital.

Genforeningssten står i et bed, som måler 10 x 5 m. Mod vejen afgrænses anlægget af store sten. Mindestenen er 1,05 m lang, 0,5 m bred og 1,22 m høj.

I Skørring sogns nordøstlige hjørne rejste beboerne på Andi og Lemmer Marker efter tilskyndelse af gårdejer J.P. Pedersen, "Tinghøjhus" en genforeningssten, som kom fra gårdejer N. Olsen Høghs marker. Gårdejer J. P. Pedersen, Tinghøjhus, Andi Mark kørte ligeledes alle sten til stedet og opmurede selv røsen.

Genforeningsstenen blev afsløret den 9. juli 1920 af lærer Jørgensen, Skørring, som talte om "en lykke og glæde, alle danske følte ved, at Sønderjylland atter forenedes med Moderlandet og over, at grænsen hvilede på folkenes selvbestemmelsesret."

Med et leve for det større, genforened...

Gårdejer P.M. Pedersen, Tolstrupgård, rejste på sin jord genforeningsstenen i Stabrand. Det var gårdejeren personligt, der indhuggede udsmykning og tekst i stenen.

Stenen stod på en mindehøj - en genopført gravhøj - i et stort anlæg, som gårdejeren havde anlagt, indtil den tyske besættelsesmagt under 2. verdenskrig inddrog området til flyveplads. Stenen måtte derfor flyttes til sin nuværende placering. Øverst er indhugget et hjerte som symbol på kærligheden - nedenunder mellem årstallene er indhugget et liljeornament - nedenunder igen ses en drage med tilbagebøjet hoved, der bugter sig ind ...