I Skørring sogns nordøstlige hjørne rejste beboerne på Andi og Lemmer Marker efter tilskyndelse af gårdejer J.P. Pedersen, "Tinghøjhus" en genforeningssten, som kom fra gårdejer N. Olsen Høghs marker. Gårdejer J. P. Pedersen, Tinghøjhus, Andi Mark kørte ligeledes alle sten til stedet og opmurede selv røsen.

Genforeningsstenen blev afsløret den 9. juli 1920 af lærer Jørgensen, Skørring, som talte om "en lykke og glæde, alle danske følte ved, at Sønderjylland atter forenedes med Moderlandet og over, at grænsen hvilede på folkenes selvbestemmelsesret."

Med et leve for det større, genforened...

Gårdejer P.M. Pedersen, Tolstrupgård, rejste på sin jord genforeningsstenen i Stabrand. Det var gårdejeren personligt, der indhuggede udsmykning og tekst i stenen.

Stenen stod på en mindehøj - en genopført gravhøj - i et stort anlæg, som gårdejeren havde anlagt, indtil den tyske besættelsesmagt under 2. verdenskrig inddrog området til flyveplads. Stenen måtte derfor flyttes til sin nuværende placering. Øverst er indhugget et hjerte som symbol på kærligheden - nedenunder mellem årstallene er indhugget et liljeornament - nedenunder igen ses en drage med tilbagebøjet hoved, der bugter sig ind ...

Den 24. juli 1920 blev genforeningsstenen i Skader afsløret. Veteranen, R. Andersen og lærer O. Krag talte. Teksten er en modificeret form af den tekst fra "Brat af slaget rammet", som har været anvendt på mange genforeningssten. I vinteren 1920 kom det i et privat selskab hos købmand Laursen, Skader på tale at rejse et genforeningsmindesmærke.

Planen blev senere realiseret ved at gårdejer H. Kjærsgaard skænkede grunden, hvorpå stenen skulle stå, og stenen blev fundet i en mergelgrav uden for byen.

I "Genforeningsmindesmærkerne i Syddjurs Kommune" skriver Mette W. Nielsen: " Det vil alti...

Højskoleforstander Ingemann Herskind ønskede ved genforeningen at rejse et synligt minde herom og fik af højskolens ven og nabo, particulier Jeppe Nielsen overladt en stor sten fra en ødelagt gravhøj, som han ejede.

Genforeningsstenen blev afsløret af Ingemann Herskind mandag, den 12. juli 1920 i overværelse af en talrig forsamling. Teksten på stenen er forfattet af Ingemann Herskind. Stenhugger J. P. Jacobsen fra Mørke huggede indskriften.

Mindestenen er af rød granit. Den er 1,15 m. bred, 0,6 m. tyk og 1,45 m. høj.

Borgerforeningen i Ryomgård rejste i 1920 en genforeningssten som en stendysse på Møllebakken - en nu forsvunden lokalitet. Afsløringen fandt sted den 10. juli 1920, hvor købmand A.C.Andersen, Ryomgård i sin tale mindede om, at indvielsen skete i det historiske øjeblik, da kong Chr. X red over grænsen ind i det genvundne land. Også cand.theol. Chr. Jørgensen, Ryomgård, som stammede fra Sønderjylland, holdt en tale, hvor han mindedes de i verdenskrigen faldne sønderjyder.

Senere blev en del af mindesmærket - så vidt skønnes kun dækstenen/genforeningsstenen - flyttet til den nuværende placeri...

Søndag, den 14. september 1924 afsløredes genforeningsstenen på Olaf Rye's Skanser i overværelse af over 1000 mennesker.

Kaptajn A.F. Beyer, Århus har forfattet den indhuggede indskrift. Stenen er også et minde om general Olaf Rye, der faldt i slaget om Fredericia den 6. juli 1849. 

Genforeningssten er en natursten, som måler 145 x 60 cm i fladen og 145 cm høj.

Genforeningsstenen ved Ommestrupgård blev afsløret den 9. juli 1921. Ejeren af gården, Ejnar Julius Sørensen rejste i 1921 genforeningsstenen og har personligt indhugget teksten under et firkløver. Teksten er inspireret af "Det haver så nyligen regnet".

Genforeningsstenen er en øjegnejs med indhugget indskrift i den vestvendte flade. Stenen står smukt i kanten af en lille skov, omgivet af mindre sten og en gammel kværnsten. Genforeningsstenen er 0,97 m lang, 0,77 m bred og 1,4 m høj.

Ved Nimtoftes håndværker- og borgerforenings 7årige stiftelsesfest den 10. februar 1920 mindede formanden, lærer Hans Birkelund om, at netop denne dag var afstemningsdagen i I Zone. Han foreslog derfor, at sognets beboere rejste en genforeningssten på byens torv, hvilket fandt bred tilslutning.

Genforeningsstenen blev afsløret den 9. juli 1920. Ved afsløringsfesten deltog sognets 2 dalevende veteraner, Rasmus Juul og Kr. Sloth. Stenen er smykket med et dannebrog øverst, hvorunder der er teksten. De sidste strofer er fra Valdemar Rørdams "I sommersol og blæst".

Stenen stammer fra en ødela...

Søndag, den 11. juli 1920 blev genforeningsstenen i Mørke afsløret ved en stor festlighed, som blev indledt af skolebørnene, der med musik i spidsen gik i festoptog fra skolen til festpladsen i anlægget, hvor der var samlet over 1000 menneske.

Det udvalg, som havde stået for mindets rejsning, bestemte indskriften. Den 15. juni 1920 under genforeningsfesten i byen blev det besluttet af rejse stenen, der blev hentet fra en af sognets mange ødelagte gravhøje, nemlig en kæmpehøj i Ommelstrup Mose.

Genforeningsstenen stod oprindeligt i et mindre anlæg ved Mørke Station. Det er uvist, hvornår ...

Afsløringen af genforeningsstenen i Marie Magdalene skete genforeningsdagen i 1920. Boelsman og kirkeværge Chr. M. Rygaard havde taget initiativ til mindet, ligesom han også havde forestået arbejdet med at rejse mindet. Indskriften er hugget af stenhugger J. P. Jacobsen, Mørke.

Oprindeligt stod stenen foran kirkegårdslågen inde i byen, men er senere flyttet ud til landevejen.

Genforeningsstenen er af lyserød granit, som er  stillet ovenpå to meget store liggende sten. Imellem sokkelstenene og mindestenen er mindre sten kilet ind. Genforeningsstenen måler 1,2 m. i bredden, 0,7 m. i tykkel...