Den 24. juli 1920 blev genforeningsstenen i Skader afsløret. Veteranen, R. Andersen og lærer O. Krag talte. Teksten er en modificeret form af den tekst fra "Brat af slaget rammet", som har været anvendt på mange genforeningssten. I vinteren 1920 kom det i et privat selskab hos købmand Laursen, Skader på tale at rejse et genforeningsmindesmærke.

Planen blev senere realiseret ved at gårdejer H. Kjærsgaard skænkede grunden, hvorpå stenen skulle stå, og stenen blev fundet i en mergelgrav uden for byen.

I "Genforeningsmindesmærkerne i Syddjurs Kommune" skriver Mette W. Nielsen: " Det vil alti...

Højskoleforstander Ingemann Herskind ønskede ved genforeningen at rejse et synligt minde herom og fik af højskolens ven og nabo, particulier Jeppe Nielsen overladt en stor sten fra en ødelagt gravhøj, som han ejede.

Genforeningsstenen blev afsløret af Ingemann Herskind mandag, den 12. juli 1920 i overværelse af en talrig forsamling. Teksten på stenen er forfattet af Ingemann Herskind. Stenhugger J. P. Jacobsen fra Mørke huggede indskriften.

Mindestenen er af rød granit. Den er 1,15 m. bred, 0,6 m. tyk og 1,45 m. høj.

Borgerforeningen i Ryomgård rejste i 1920 en genforeningssten som en stendysse på Møllebakken - en nu forsvunden lokalitet. Afsløringen fandt sted den 10. juli 1920, hvor købmand A.C.Andersen, Ryomgård i sin tale mindede om, at indvielsen skete i det historiske øjeblik, da kong Chr. X red over grænsen ind i det genvundne land. Også cand.theol. Chr. Jørgensen, Ryomgård, som stammede fra Sønderjylland, holdt en tale, hvor han mindedes de i verdenskrigen faldne sønderjyder.

Senere blev en del af mindesmærket - så vidt skønnes kun dækstenen/genforeningsstenen - flyttet til den nuværende placeri...

Søndag, den 14. september 1924 afsløredes genforeningsstenen på Olaf Rye's Skanser i overværelse af over 1000 mennesker.

Kaptajn A.F. Beyer, Århus har forfattet den indhuggede indskrift. Stenen er også et minde om general Olaf Rye, der faldt i slaget om Fredericia den 6. juli 1849. 

Genforeningssten er en natursten, som måler 145 x 60 cm i fladen og 145 cm høj.

Genforeningsstenen ved Ommestrupgård blev afsløret den 9. juli 1921. Ejeren af gården, Ejnar Julius Sørensen rejste i 1921 genforeningsstenen og har personligt indhugget teksten under et firkløver. Teksten er inspireret af "Det haver så nyligen regnet".

Genforeningsstenen er en øjegnejs med indhugget indskrift i den vestvendte flade. Stenen står smukt i kanten af en lille skov, omgivet af mindre sten og en gammel kværnsten. Genforeningsstenen er 0,97 m lang, 0,77 m bred og 1,4 m høj.

Ved Nimtoftes håndværker- og borgerforenings 7årige stiftelsesfest den 10. februar 1920 mindede formanden, lærer Hans Birkelund om, at netop denne dag var afstemningsdagen i I Zone. Han foreslog derfor, at sognets beboere rejste en genforeningssten på byens torv, hvilket fandt bred tilslutning.

Genforeningsstenen blev afsløret den 9. juli 1920. Ved afsløringsfesten deltog sognets 2 dalevende veteraner, Rasmus Juul og Kr. Sloth. Stenen er smykket med et dannebrog øverst, hvorunder der er teksten. De sidste strofer er fra Valdemar Rørdams "I sommersol og blæst".

Stenen stammer fra en ødela...

Søndag, den 11. juli 1920 blev genforeningsstenen i Mørke afsløret ved en stor festlighed, som blev indledt af skolebørnene, der med musik i spidsen gik i festoptog fra skolen til festpladsen i anlægget, hvor der var samlet over 1000 menneske.

Det udvalg, som havde stået for mindets rejsning, bestemte indskriften. Den 15. juni 1920 under genforeningsfesten i byen blev det besluttet af rejse stenen, der blev hentet fra en af sognets mange ødelagte gravhøje, nemlig en kæmpehøj i Ommelstrup Mose.

Genforeningsstenen stod oprindeligt i et mindre anlæg ved Mørke Station. Det er uvist, hvornår ...

Afsløringen af genforeningsstenen i Marie Magdalene skete genforeningsdagen i 1920. Boelsman og kirkeværge Chr. M. Rygaard havde taget initiativ til mindet, ligesom han også havde forestået arbejdet med at rejse mindet. Indskriften er hugget af stenhugger J. P. Jacobsen, Mørke.

Oprindeligt stod stenen foran kirkegårdslågen inde i byen, men er senere flyttet ud til landevejen.

Genforeningsstenen er af lyserød granit, som er  stillet ovenpå to meget store liggende sten. Imellem sokkelstenene og mindestenen er mindre sten kilet ind. Genforeningsstenen måler 1,2 m. i bredden, 0,7 m. i tykkel...

Snedkermester Frants Nielsen var initiativtager til at anvende en gammel bindesten som genforeningsminde. Han og hans nabo, lærer N. Christensen indhuggede den 9. juli 1920 med primitivt værktøj årstallene. Under årstallene blev der indhugget  klokke, som skal minde os om, at kirkeklokker overalt i landet ringede genforeningen ind.

Efter indhugningen samledes beboerne i byen om eftermiddagen til en lille afsløringsfest. Her talte N. Christensen om de begivenheder, der havde ført til 1864 og 1920, altså både tabet og genforeningen.

Om stenen fortæller Mette W. Nielsen i Genforeningsminder...

15. september 1920 blev genforeningsstenen i Lemmer afsløret ved en fest. Initiativtager til rejsning af mindet var gårdejer L. Nielsen, Østerlide. Denne foreslog, at interessentskabet Lemmer Forsamlingshus skulle forestå rejsning af en genforeningssten. På den besluttende generalforsamling tilbød gårdejerne Marius Nielsen og Martin Jørgensen stenen, som lå som skelsten mellem deres ejendomme.

Stenen er restaureret efter 2015 og inskriptionen har i den proces skiftet farve fra sort til den oprindelige røde farve.  Genforeningsstenen står i en cirkulært, grusbelagt anlæg, 1,3 m. i diameter. ...